VARIANTEN

Klubblad for
Skakklubben af 1927, Ringsted

Nr. 3 - 33. εrgang - December 2000


 

 

Sommerskak på torvet

Året 2000 har været præget af en usædvanlig række af markante historiske begivenheder, hvor der har været så tæt opløb mellem to parter, at det lige så godt kunne være blevet til sejr til den ene som til den anden side. Vi nævner i flæng: Det amerikanske præsidentvalg, EM i fodbold, Lerbjerg Games og sommerens traditionelle gågadeturnering, hvor Hans Henrik Hansen i det afgørende parti nåede at vinde på tid brøkdele af et sekund før han var blevet sat mat. Det er faktisk ham, der på billedet til højre har forsøgt at forklæde sig som sort bonde under gågadeturneringen, som du kan læse mere om inde i bladet -– hvor du også kan følge det uhyre dramatiske forløb af Lerbjerg Games, der blev afgjort af en buket brændenælder

 

 

En turbulent sæsonstart …

Formanden har ordet …

Det kan ind imellem være temmelig frustrerende at være skakleder. Ved hver sæsonstart begynder man forfra på et stykke arbejde, som kan bringe mange glæder og megen tilfredsstillelse, men som også i mange situationer kan virke surt og utaknemmeligt.

Vi gør os hvert år store anstrengelser for at reklamere for klubben og dens aktiviteter, og næsten hvert efterår glæder vi os over at se nye ansigter i klubben. Desværre har det i nu snart mange år været sådan, at langt størstedelen af de nye, som vi ofte har brugt mange ressourcer på at integrere, er forsvundet efter kort tid på grund af forhold, som vi er uden indflydelse på. Specielt i denne sæson har vi mistet mange medlemmer, fordi de eller deres forældre er flyttet fra byen.

I år har der været et usædvanlig stort frafald ved sæsonstarten – vi har faktisk mistet godt og vel en tredjedel af klubbens medlemmer. Det er dog ikke noget, der vil springe særlig klart i øjnene på vores klubaftener om tirsdagen, for det er hovedsagelig gået ud over børneafdelingen, der er blevet reduceret til godt og vel den halve størrelse. Og det er ikke nogen udpræget negativ udvikling, for vores tre instruktører glæder sig faktisk til, at de nu får mere tid og overskud til de børn, der virkelig interesserer sig for at lære noget om skak i stedet for at bruge alt for mange ressourcer på bare at holde ro. Nu skal der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet.

Medlemstallet er således dalet fra 76 til nu kun lidt over 50, og det har desværre også betydet, at vi har måttet sige farvel i denne omgang til fjerdeholdet. Der var simpelthen ikke spillere nok til rådighed i år. Men vi har faktisk også haft tilgang, og velkommen til de nye, som jeg håber vil føle sig godt tilpas hos os. Det er hårdt arbejde at sørge for, at alle føler at der foregår noget i klubben som har lige netop deres interesse, men vi har ikke opgivet endnu. Visionerne lever.

Op til sæsonstarten flyttede vi tilbage til vores oprindelige lokaler i den sydlige ende af bygning 1 på Sønder Parkskolen, og samtidig kunne vi indvie klubbens to nye skabe, som kommunen har betalt, og som skal afløse det omkring 10 år gamle skab, der ikke overlevede de mange flytninger. Det er Karsten Jensen der har givet os tilbuddet, og der er næppe nogen der vil være uenige i, at der er tale om en væsentlig kvalitetsforbedring i forhold til tidligere – rent bortset fra, at vi har fået en del mere plads. Så det er vi absolut meget glade for. Men samtidig vil jeg også gerne opfordre vores medlemmer til at være med til at holde orden i skabet – og i vores materialer. Alt har sin plads, og det burde ikke være så vanskeligt at finde frem til den. Alt for tit ser man, at ting bare bliver kastet ind et tilfældigt sted, hvor der ser ud til at være plads til det, for nu skal man altså hjem. Derfor: Ryd op efter dig – men gør det også gerne ordentligt.

Ringsted kommune har i det hele taget været en meget velvillig sponsor for os i denne sæson. Alt i alt har vi modtaget materialetilskud på godt 12.000 kr., hvoraf lidt over halvdelen er gået til vores nye skabe og resten til indkøb af nye skakure til børneafdelingen. Vi har på denne måde fået råd til 15 nye tårnure i forlængelse af de nye brætter og brikker til børneafdelingen, som vi fik tilskud til i sidste sæson. Dertil kommer det årlige tilskud efter byordningen til vores medlemmer under 25 år, så vi kan bestemt ikke være utilfredse med den kommunale støtte til byens skakliv.

En anden nyskabelse op til denne sæson finder du på vores hjemmeside. Klubbens partidatabase med omkring 4.000 partier fra klubbens turneringer det seneste tiår er blevet gjort tilgængelig for klubbens medlemmer via internettet. Den overvejende del af partierne stammer fra klubbens EMT-turneringer i 1990΄erne, men fra de seneste godt og vel fem sæsoner har vi mere og mere systematisk også indsamlet partierne fra by- og klubturneringen samt holdturneringen. Det er faktisk kommet til at fungere så effektivt her i efteråret, at du kan finde partierne fra vores holdkampe på hjemmesiden allerede dagen efter at de er spillet.

Når det er sagt, så vil jeg også gerne tilføje, at vi gerne vil have flere til at hjælpe til med indtastningsarbejdet. Der ligger stadig en stor bunke af partier fra tidligere år klar til behandling, og det ville glæde os, hvis der er flere der vil være med i arbejdet. Alt hvad du behøver er interessen, en PC – og en egnet skakdatabase, som kan hentes gratis fra internettet. Brænder du for at gøre en indsats, så lad mig høre fra dig. Ligger du inde med partier, som det kunne være interessant at have med, tager vi også gerne mod en donation. Jeg kunne godt tænke mig, at så mange partier som muligt, som i tidens løb er blevet spillet af klubbens medlemmer, blev bevaret for eftertiden i klubdatabasen. Det er dog hensigten, at partierne holdes strengt inden for klubbens rammer. Derfor kræver adgang et password, som ændres med jævne mellemrum af webmasteren.

Træningsaftenerne var et nyt tiltag i sidste sæson, og det er hensigten at fortsætte projektet i denne sæson. Det bliver dog først med start for alvor efter jul, da vi her i efteråret har brugt et par aftener på at samle op fra sidste sæson. Som hidtil er det hensigten at det skal være et tilbud til de af vores medlemmer, der endnu har under 1400 i rating. Der vil blive nogle aftener, der er bygget op over samme model som i sidste sæson med gennemgang af et tema og efterfølgende tematurnering, og der vil også blive aftener med partigennemgang og fællesanalyser. I den forbindelse er der behov for flere instruktører til de decentrale aktiviteter.

Det allerbedste ville være, hvis de mest talentfulde spillere i målgruppen hver især kunne få tilknyttet en fast "træner", der havde lyst til at følge deres partier og være med til at udvikle deres spil. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde, men det vil også være spændende at følge med i udviklingsprocessen og se resultaterne. Interesserede kan melde sig hos mig, så snakker vi om det.

Løvspringsturneringen kommer også til at finde sted i 2001. Der er sat datoer på, og jeg håber at det stadig vil være en af hovedkredsens største og bedst arrangerede turneringer. Men om det fortsat kan være tilfældet, afhænger fortsat af vores egne spillere. Der ligger et stort stykke praktisk arbejde i arrangementet, og jeg forventer derfor, at de af vores medlemmer der ønsker at deltage, også giver en hånd med til de praktiske opgaver. Ikke nødvendigvis hver gang, men når der er behov for det.

Sluttelig vil jeg ønske alle klubbens medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Lad os håbe, at 2001 bliver et rigtig godt skakår.

 

 

Sommerskak på Torvet

Af Poul Buhl

Ringsteds nyrenoverede torv var blevet valgt som scene for vores propagandaarrangementer i august måned. Mellem bunker af brosten, nissesælgere og folkedansere trak vi pænt med tilskuere til to lørdagsbegivenheder

Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt, og derfor havde vi flyttet vores efterhånden tradtionsrige propagandafremstød i august fra Ringstedcenteret til Ringsted torv. Det har radikalt forandret udseende i løbet af foråret, og den nye flisebelægning i stedet for de gamle brosten var et godt underlag for vores bræt. Der skulle søges tilladelse til at bruge torvet hos Teknisk Forvaltning, som gav den på betingelse af, at vores aktiviteter ikke kunne skade underlaget. Det skal der nok en vis fantasi til at forestille sig, og i betragtning af de bunker af murbrokker og brosten der lå rundt omkring tilhørende det halvfærdige byggeprojekt, havde vores plasticbrikker næppe potentialet til den store vandalisme.

Vi startede den første lørdag i august med en udfordringsdag. Vi stillede vores store skakspil op og bad om udfordringer. Og vi var faktisk ikke helt færdige med at stille brikkerne på plads, før den første udfordring var modtaget. Der var flere klubmedlemmer på besøg, som var friske på at udfordre en af os på det store skakspil, deriblandt flere fra børneafdelingen, som ikke havde prøvet at spille med så store brikker før. Men der var også en tre-fire stykker uden tilknytning til det lokale skakmiljø, der kom ind fra gaden og simpelthen måtte prøve det. Jonas og Hans-Henrik (Madsen) tog mod de fleste af udfordrerne og vandt også de fleste.

Jeg havde sat en ledig plads i vores Skakkens Dag-opvisningsturnering på højkant til den, der stod tilbage som vinder klokken 13. Det lykkedes Hans-Henrik at få Jonas til at finde sig i ydmygelserne så længe, at klokken vistnok nåede at slå ét på kirkeuret, men jeg insisterede på at få lov til at udfordre ham til det altafgørende parti. Jeg vandt. Men det fik ikke den store betydning, da både Hans-Henrik og Jonas var optaget på selve Skakkens Dag.

Formålet med et arrangement den første lørdag i august var at udnytte, at årets sidste gågadelørdag trak ekstra mange til byen. Der var da også hele tiden masser af tilskuere omkring vores store skakspil de første par timer, men efter klokken 12 var det småt med interessen. Vejret var ellers ikke så fremragende endda, og vi måtte hente masser af brosten på den tilstødende byggeplads for at holde på brættet. Samtidig var der folkedans med musik og improviseret kædedans ved pølsekiosken ved siden af. Og Dagbladet kom også forbi og afkrævede mig et interview midt i en kritisk udfordring fra Jørgen Obert. De var i færd med at researche til en artikel om, hvem der brugte det nye torv til noget fornuftigt – og som nogle af de første brugere kunne vi dermed score nogle billige point i mandagsudgaven.

Vi har i de senere år arrangeret en opvisningsturnering på Skakkens Dag, den sidste lørdag i august. Det gjorde vi også i år, men da det faktisk ligger efter sæsonstarten, er der en del fornuft i også at have et arrangement tidligere. Vi havde imidlertid også arrangeret opvisningsturnering i år, men lidt mindre ambitiøst end tidligere, da vi kun havde inviteret en lille flok af vores egne spillere.

Med de foreliggende afbud blev det Hans Henrik, mig selv, Morten Madsen og Obert – og så inviterede vi også Jon med i turneringen, da han alligevel havde meldt sig til at hjælpe. Også denne gang var tilskuerinteressen størst i starten, måske var det det gode vejr, der bidrog til en tidlig tømning af byen. Det var i hvert fald varmt, og solen bidrog til at vanskeliggøre variantberegningerne.

Obert var debutant i gågadeskak, og han måtte hurtigt erkende, at specielt fodtøjet faktisk ikke var helt ligegyldigt i denne helt specielle skakdisciplin, som stiller helt andre krav end traditionel skak til ikke mindst overblik, men også til hurtighed – for slet ikke at tale om, at spillet er tredimensionelt. Evnen til at placere sig rigtigt på brættet kan faktisk også have helt afgørende betydning…

Traditionen tro bringer VARIANTEN alle partierne fra turneringen, så det står enhver frit for at fryde sig over de banale fejl, der blev begået. Uden tvivl på grund af varmen.

I det første parti var Jon blevet kastet for løverne mod klubmesteren. Han kæmpede det bedste han havde lært, men måtte til sidst bøje sig for overmagten.

Hans Henrik Hansen – Jon Pedersen

1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sd2 dxe4 4.Sxe4 Sf6 5.Sxf6+ gxf6 6.Sf3 Lf5 7.Ld3 Lg6 8.O-O Dc7 9.c4 Sd7 10.d5 O-O-O 11.Le3 Kb8 12.Le2 Tg8 13.dxc6 Se5 14.Db3 Sxc6 15.Tfd1 e6 16.Txd8+ Dxd8 17.Td1 Dc7 18.a3 Le7 19.Da4 Da5 20.Dxa5 Sxa5 21.b4 Sc6 22.Sd4 Kc7 23.Sb5+ Kb8 24.Lf3 Lc2 25.Td2 La4 26.Lxc6 bxc6 27.Sxa7 f5 28.b5 c5 29.Sc6+ Kc7 30.Sxe7 Te8 31.Lxc5 Lb3 32.Ld6+ Kb7 33.c5 Txe7 34.Lxe7 Ld5 35.a4 h5 36.a5 f4 37.a6+ Ka7 38.Ld8 f5 39.Txd5 exd5 40.c6 d4 41.c7 d3 42.c8D d2 43.Db7+. 1-0.

Derefter var det tid for Oberts debut på de skrå fliser. Han fik lov at lægge ud mod mig, og det blev en taktisk præget omgang, hvor der ikke blev taget for store chancer – og tiden til sidst afgjorde sagen.

Poul Buhl – Obert Frederiksen

1.c4 Sf6 2.Sc3 b6 3.e3 Lb7 4.d4 d6 5.d5 e5 6.e4 g6 7.Sge2 Sbd7 8.Sg3 h6 9.Ld3 Lg7 10.O-O O-O 11.f4 Te8 12.f5 c6 13.Df3 Sf8 14.fxg6 fxg6 15.Sce2 S8h7 16.Le3 Tf8 17.Sc3 Dd7 18.De2 Sg4 19.Ld2 h5 20.h3 Sgf6 21.Sh1 a6 22.Le3 b5 23.Dd2 bxc4 24.Lxc4 c5 25.Lh6 Tf7 26.b3 Taf8 27.Lxg7 Kxg7 28.De2 Kh6 29.Lxa6 g5 30.Sg3 g4 31. Sf5+ Kg6 32.De3 Sg8 33.Lxb7 Dxb7 34. Sxd6 Txf1+ 35.Txf1 Txf1+ 36.Kxf1 Da6+ 37.Sdb5 Df6+ 38.Df2 Dg5 39.Df5+ Dxf5+ 40.exf5+ Kxf5 41.Sd6+ Kf4. Tid. 1-0.

Derefter var Morten Madsen klar til sit første parti i turneringen – mod Hans Henrik. Og der skulle trækkes mange gange, før det opgør omsider var afgjort

Morten Madsen – Hans Henrik Hansen

1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4 4.Ld2 O-O 5.Sf3 b6 6.g3 La6 7.Db3 De7 8.Lg2 c6 9.O-O d5 10.Se5 Sbd7 11.cxd5 cxd5 12.Tfe1 Sxe5 13.dxe5 Sd7 14.a3 Lxc3 15.Lxc3 Lc4 16.Dc2 Sc5 17.Dd2 Tac8 18.Tab1 Tfd8 19.Lb4 a5 20.Lxc5 Dxc5 21.b4 axb4 22.axb4 Db5 23.e3 Ta8 24.Ta1 h6 25.h3 Tdc8 26.e4 dxe4 27.Lxe4 Txa1 28.Txa1 Dxe5 29.Te1 Dc7 30.Tc1 b5 31.Lb1 De7 32.Dc2 g6 33.Db2 Dg5 34.La2 Dd5 35.Lxc4 Txc4 36.Ta1 Tc8 37.De2 h5 38.Db2 Df5 39.Tc1 Txc1+ 40.Dxc1 Dxh3 41.Dc8+ Kg7 42. Dc3+ Kh7 43.Dc7 Df5 44.Db7 Kg7 45.Db6 Db1+ 46.Kg2 Dxb4 47.De3 Dc4 48.De5+ Kh7 49.Df6 Dc7 50.Db2 Db7+ 51.Kh2 b4 52.Db3 Db5 53.Df3 Dd7 54.Db3 Dd4 55.Df3 Kg7 56.De2 b3 57.De1 b2 58.Kg2 Df6 59.Db1 Dd4 60.Dc2 Db4 61.Db1 Dc3 62.De4 Dc1 63.De5+ Kg8 64.Db8+ Kh7 65.Df8 Dc6+ 66.Kh2 Df3 67.Db8 Df6 68.Kg2. Tid. 0-1.

Næste parti blev et af turneringens dramatiske højdepunkter. Obert var oppe mod Jon og kom ret hurtigt en officer foran og fik også afviklet til et let vundet slutspil. Så var det bare, at det med fodtøjet begyndte at spille en rolle. Jon spurtede rundt på banen og flyttede sin stakkels konge, mens Obert undrende kiggede til – med flere minutter tilbage på uret, oceaner af tid i et almindeligt lynparti, men ikke nødvendigvis i gågadeskak! Jon smuttede ud af et par matsætningsforsøg og holdt lige akkurat tiden ud – med en enkelt altafgørende bonde tilbage på brættet, som sikrede ham en højst overraskende gevinst på tid …

Jon Pedersen – Obert Frederiksen

1.e4 c5 2.d4 cxd4 3.c3 dxc3 4.Sxc3 Sc6 5.Sf3 d6 6.Lf4 g6 7.Lc4 Lg7 8.O-O Sf6 9.Dd2 O-O 10.Tac1 a6 11.Tfd1 Lg4 12.Le2 Db6 13.Le3 Da5 14.Sd4 Tac8 15.Lg5 Lxe2 16.Sxc6 Txc6 17.Dxe2 Dxg5 18.Tf1 Sh5 19.g3 Tfc8 20.Kh1 Lxc3 21.bxc3 Txc3 22.Txc3 Txc3 23.f4 Dc5 24.g4 Tc2 25.Df3 Sf6 26.g5 Sh5 27.f5 De5 28.Tf2 Tc1+ 29.Kg2 Te1 30.fxg6 Dxg5+ 31.Kh3 Sf6 32.gxh7+ Kxh7 33.Df5+ Dxf5+ 34.Txf5 Te3+ 35.Kg2 Txe4 36.Tf2 d5 37.Tb2 b5 38.Td2 Ta4 39.Kf3 d4 40.Ke2 e5 41.Kd3 e4+ 42.Ke2 e3 43.Tb2 Ta3 44.Tb4 d3+ 45.Kxe3 Sd5+ 46.Kd2 Sxb4 47.h4 Txa2+ 48.Kd1 d2 49.Ke2 Sd3 50.Kxd3 d1D+ 51.Ke4 Ta4+ 52.Ke5 Dd4+ 53.Kf5 De4+ 54.Kg5 Td4 55.Kf6 Td6+ 56.Kg5 Tg6+ 57.Kh5. Tid. 1-0.

Obert havde bedt om at få rykket sine resterende partier frem, så han kunne nå en aftale senere på dagen – og derfor var det nu ham, der skulle op mod Morten Madsen. Endnu engang afgjorde tiden.

Obert Frederiksen – Morten Madsen

1.e4 e5 2.Sf3 f5 3.Sxe5 Df6 4.d4 d6 5.Sc4 fxe4 6.Sc3 Dg6 7.Sd5 Df7 8.Sc3 Sf6 9.h3 Le7 10.Le3 O-O 11.Dd2 a6 12.b4 b5 13.Sb2 d5 14.a3 c6 15.Le2 Le6 16.O-O Sbd7 17.f3 De8 18.f4 a5 19.g4 axb4 20.axb4 Txa1 21.Txa1 Lxb4 22.f5 Lf7 23.Sbd1 Db8 24.Lf4 Ld6 25.Lxd6 Dxd6 26.Kg2 g6 27.g5 Sh5 28.Lxh5 gxh5 29.Se3 Df4 30.Se2 Dxg5+ 31.Kh2 Kh8 32.Tg1 Df6 33.Sf4 Dd6 34.Sg2 Tg8 35.Kh1 Sf6 36.Df2 Dd7 37.Se2 Tg5 38.Sh4 Txg1+ 39.Dxg1. Tid. 0-1.

Efter tre nederlag på tid havde Obert udspillet sin rolle i kampen om førstepladsen, men han kunne da trøste sig med, at det i hans sidste kamp mod Hans Henrik ikke var tiden, der blev afgørende. I det parti blev han nemlig slet og ret udmanøvreret.

Obert Frederiksen – Hans Henrik Hansen

1.Sf3 Sf6 2.b3 e6 3.Lb2 Le7 4.c4 b6 5.e3 Lb7 6.d4 O-O 7.Sbd2 d5 8.Le2 Sbd7 9.O-O Tc8 10.Tc1 c5 11.dxc5 Sxc5 12.Se5 Sce4 13.f3 Sc5 14.b4 Scd7 15.Sd3 dxc4 16.Sxc4 La6 17.Db3 Sd5 18.b5 Lb7 19.e4 S5f6 20.Tfd1 De8 21.Sde5 Sc5 22.Dc2 Sfd7 23.a4 Sxe5 24.Sxe5 Sxe4 25.Db1 Lc5+ 26.Kf1 Sf6 27.Sc4 Sd5 28.Ld3 h6 29.Da1 f6 30.Te1 Dh5 31.h3 Tce8 32.Db1 Dh4 33.Dc2 Sb4. 0-1.

Obert havde dermed sat sig solidt på turneringens femteplads, men da det nu var en invitationsturnering skulle han jo ikke gå tomhændet hjem – og han lovede at vende frygtelig tilbage en anden gang … Næste opgør var mit andet parti – hvor jeg skulle op mod Jon. Han spillede tidligt forkert i åbningen, men jeg fik ikke straffet ham effektivt nok, og da jeg pludselig bukkede et tårn væk, var det rent held, at jeg vandt på tid – i en remisstilling …

Jon Pedersen – Poul Buhl

1.e4 c5 2.d4 d5 3.dxc5 d4 4.c3 e5 5.Sf3 Sc6 6.b4 dxc3 7.Dxd8+ Kxd8 8.Sxc3 Sxb4 9.Sxe5 Le6 10.Ld3 f6 11.Sf3 Sxd3+ 12.Ke2 Lc4 13.Td1 Lxc5 14.Se1 Kc7 15.Sxd3 Ld4 16.Sd5+ Lxd5 17.exd5 Lxa1 18.Lf4+ Kd8 19.Txa1 Se7 20.d6 Sd5 21.Lg3 Te8+ 22.Kd2 Tc8 23.Tb1 Sb6 24.Tb5 Sc4+ 25.Kd1 b6 26.Td5 Kd7 27.Sb4 a5 28.Sa6 Sb2+ 29.Kd2 Tc6 30.Sc7 Te4 31.a3 Tec4 32.Sb5 T4c5 33.Txc5 Txc5 34.a4 Sxa4 35.Sc7 Sb2 36.Sa6 Tc6 37.Sb8+ Ke6 38.Sxc6 Sc4+ 39.Kc3 Sxd6 40.Sd4+ Kd5 41.Lxd6 Kxd6 42.Kc4 g6 43.Kb5 Kd5 44.Sf3 g5 45.h3 h5 46.Sd2 f5 47.Sf3 g4 48.hxg4 hxg4 49.Sd2 Kd4 50.f3 Kc3 51.fxg4 fxg4 52.Sf1 Kd3 53.Sg3 Ke3 54.Sh5 Kf2 55.g3 Kf3 56.Ka4. Tid. 0-1.

Dermed var Morten grundigt advaret, inden det blev hans tur til at mode Jon. Der blev heller ikke taget mange chancer, og Morten var tilfreds med at vinde uden at imponere.

Morten Madsen – Jon Pedersen

1.d4 d6 2.c4 Sd7 3.Lf4 Sgf6 4.Sc3 e5 5.dxe5 dxe5 6.Lg3 Le7 7.e3 e4 8.Sge2 Sc5 9.Dxd8+ Lxd8 10.Sd4 Le6 11.Sxe6 Sxe6 12.Le2 c6 13.O-O Lc7 14.Lxc7 Sxc7 15.Tad1 O-O 16.h3 Tad8 17.Sa4 b6 18.Sc3 g6 19.f3 h5 20.fxe4 Sh7 21.Td4 Se6 22.Txd8 Txd8 23.Td1 Txd1+ 24.Lxd1 Shg5 25.La4 c5 26.h4 Sh7 27.Kf2 a6 28.Sd5 g5 29.g3 Kg7 30.Sxb6 Sf6 31.Lc2 Sg4+ 32.Kf3 Sh2+ 33.Ke2 Sg4 34.Sd5 Se5 35.b3 gxh4 36.gxh4 Sd8 37.Sc7 a5 38.Sd5 Sdc6 39.Sc3 Sb4 40.Lb1 f6 41.Sa4 Sd7 42.a3 Sc6 43.Kf3 Sce5+ 44.Kf4 Kg6 45.Sc3 Sf8 46.Sd5 Se6+ 47.Kg3 Sg4 48.b4 axb4 49.axb4 cxb4 50.Sxb4 Sxe3 51.Sd5 Sxc4 52.Sf4+ Sxf4 53.Kxf4 Sd2 54.Ld3 Sb3 55.e5+. 1-0.

Jeg skulle møde Hans Henrik i det næstsidste parti. Turneringens dramatiske højdepunkt!

Hans Henrik Hansen – Poul Buhl

1.e4 d6 2.d4 Sf6 3.Sc3 g6 4.h3 Lg7 5.Le3 Sbd7 6.Lc4 Sb6 7.Lb3 a5 8.a3 O-O 9.Sf3 h6 10.O-O Kh7 11.Te1 c6 12.Dd2 Sfd7 13.Tad1 a4 14.La2 e6 15.De2 d5 16.Dd3 dxe4 17.Sxe4 Sd5 18.Lc1 Dc7 19.Dd2 b5 20.c4 S5b6 21.c5 Sd5 22.Sd6 La6 23.Lb1 Tab8 24.h4 S7f6 25.Se5 b4 26.axb4 Txb4 27.Dc2 Se7 28.Dc3 Tb3 29.Dc2 Sfd5 30.La2 Sb4 31.Db1 Sxa2 32.Dxa2 Lb5 33.Te3 Txe3 34.Lxe3 Sd5 35.Da3 f6 36.Sf3 e5 37.h5 e4 38.hxg6+ Kxg6 39.Sh4+ Kh7 40.Shf5 Ld3 41.Dxa4 Tb8 42.Da1 Dd8 43.Dc1 Df8 44.Lf4 Sxf4 45.Dxf4 Txb2 46.Sxe4 Lc2 47.Te1 Df7 48.Te3 Dh5 49.Th3 Tb1+ 50.Kh2 Dd1 51. Txh6+ Kg8 52.Dg4 Dxg4 53.f3 Df4+ 54. Seg3 Lxh6 55.Kh3 Lxf5+ 56.Sxf5 Dxf5+ 57.Kh2 Df4+ 58.g3 Dxf3 59.Kh3. 1-0.

Dramatikken var intens, da jeg efter et alt for stort tidsforbrug i en alt for dårlig stilling pludselig fik lov at presse dok2ren, han gik i panik og satte dronningen i slag, jeg overså en mat i 1 (56…Th1+) og havde netop fået stillet en udækkelig mat op, da han erklærede, at min vinge var faldet! I et almindeligt lynparti ville han aldrig have nået længere end til at forme læberne til t΄et i tid, før matten havde været en kendsgerning, her var der altså små fem meter at løbe med tårnet, og jeg nåede dårligt nok at få fat i det … Marginalerne har sjældent været mindre, men Hans Henrik kunne altså trække sig tilbage fra stævnet medbringende en ekstra flaske rødvin for turneringssejren – hvor kneben den så end var ...

Tilbage stod afgørelsen på et enkelt parti, som skulle placere andenpladsen. Og her tog jeg en grusom revanche for det knebne nederlag til Hans Henrik – det var faktisk en udsøgt fornøjelse fuldstændig at knuse Morten, der flere gange har kostet mig nogle dumme nederlag. Men ikke denne gang, og andenpladsen var en kendsgerning. Og så kunne vi sige tak for i dag og pakke sammen.

Poul Buhl – Morten Madsen

1.Sf3 d5 2.g3 c6 3.c4 e6 4.b3 Sf6 5.Lb2 Le7 6.Lg2 O-O 7.O-O Sbd7 8.d3 Sb6 9.Sbd2 h6 10.Dc2 Ld7 11.Tac1 Tc8 12.a3 Sa8 13.b4 a5 14.c5 b6 15.d4 bxc5 16.bxc5 Sc7 17.Lc3 Sb5 18.Da4 Sxc3 19.Txc3 Se4 20.Sxe4 dxe4 21.Se5 f5 22.Tb1 Lf6 23.Sg6 Te8 24.Tcb3 Kh7 25.Se5 Lxe5 26.dxe5 Te7 27.Tb6 Dc7 28.Dxa5 Dxe5 29.Da7 Dxc5 30.Tb7 Dxa7 31.Txa7 Td8 32.a4 Kg6 33.a5 Kf7 34.Tbb7 Ke8 35.e3 Tf7 36.a6 Kf8 37.Lf1 Le8 38.Lc4 Txb7 39.Txb7 Ta8 40.a7 c5 41.Lxe6 Lc6 42.Tf7+ Ke8 43.Txg7 c4 44.Lxc4 Td8 45.Tg8+ Kd7 46.Le6+ Ke7 47.Txd8 Kxd8 48.Lxf5 Ke7 49.g4 Kf6 50.h4 h5 51.Kg2 hxg4 52.Lxg4 Kg6 53.f3 Kf6 54.fxe4 Lxe4+ 55.Lf3. 1-0.

 

 

Referat af GENERALFORSAMLING

Tirsdag 23 Maj 2000

1. Valg af dirigent

Tommy Elholm blev valgt som dirigent

2. Formandens beretning

Formand Poul Buhl fremlagde sin beretning. Beretningen blev enstemmigt godkendt.

3. Regnskab

Liselotte Madsen fremlagde regnskabet. Regnskabet viste et underskud på kr. 5.086. Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

4. Indkomne forslag

Ingen forslag.

5. Budget og kontingent

Medlemskontingent forbliver uændret.

Budgettet blev godkendt.

6. Turneringer og indskud

Fremover vil der blive opkrævet indskud for interne turneringer i klubben. 50 kr. for seniorer, 25 kr. for juniorer/børn/pensionister.

7. Valg

a) Formand: Poul Buhl var på valg. Blev genvalgt.

b) Kasserer: Liselotte Madsen var på valg. Blev genvalgt.

c) Bestyrelsesmedlem: Lars Vilsgaard var på valg. Blev genvalgt.

d) 2 bestyrelsessuppleanter: Bo Nielsen og Poul Nielsen træder ud som bestyrelsessuppleanter. Inette Vintersfjord og Martin Nikolajsen blev valgt for en 1-årig periode.

e) Tommy Elholm var på valg og blev genvalgt som revisor.

f) Bo Nielsen blev valgt som revisorsuppleant.

8. Eventuelt

Undervisningsessioner for klubbens medlemmer blev drøftet. Emnet vil blive diskuteret yderligere af bestyrelsen.

Som referent: Farzad Janbazi

Som dirigent: Tommy Elholm

 

 

Hans Henrik blev klubmester

Af Poul Buhl

Det prestigeladede klubmesterskab for år 2000 blev en lidt rodet affære – i hvert fald i Mesterklassen, som var præget af alt for mange afbud. På forhånd så det ud til, at mesteren skulle hedde både Hans og Henrik – det spændende var bare, om det skulle være bindestregen eller den uforbundne …

Klubmesterskabet for år 2000 havde fyldt tre klasser i klubben, i alt 24 deltagere – hvortil kommer børneafdelingen, hvor 35 var på startlisten og 30 gennemførte.

I Mesterklassen var der traditionen tro samlet et stærkt felt med de to Hans(-)Henrik΄er som favoritter. De skulle mødes i sidste runde, og der blev med spænding set hen til en ægte finale, der skulle placere den ledige titel efter Michael Jørgensens frivillige abdikation. Så langt kom turneringen dog aldrig. Alt for mange afbud betød, at stillingen var uoverskuelig på grund af massevis af udsatte partier, som deltagerne ikke gjorde meget for at afvikle. På et tidspunkt skred turneringslederen til at aflyse en hel runde og satte i stedet folk til at spille udsatte partier! Og da afslutningen nærmede sig, gik alt for meget op i aftalte remiser og folk der trak sig fra de sidste runder. Jeg var selv den eneste der spillede alle partierne, og det synes jeg faktisk er for ringe. Man føler sig faktisk lidt til grin, når man bruger tid på at spille en turnering færdig, som alle andre åbenbart er ligeglade med!

Turneringen blev afgjort i første runde. Dér vandt jeg over Hans-Henrik i et parti, der først blev spillet lige inden sidste runde. Da Hans-Henrik i anden runde – der blev spillet til tiden! – havde sat en halv til mod Martin Nikolajsen, var skabet afgjort – Hans Henrik kunne med 6 af 6 ikke indhentes. Finalepartiet mellem de to blev derefter aldrig spillet – ikke nogen køn afslutning på turneringen, men vinderen var jo fundet.

Martin Nikolajsen spillede en flot turnering ved som suverænt lavestrated at sætte sig på tredjepladsen og scoringspræmien – han scorede omkring 3 point over forventet. Han blev også den sidste vinder af scoringspræmien, som bestyrelsen har afskaffet i erkendelse af, at de mange uafviklede partier og de usikre ratingtal i den laveste klasse gør det temmelig problematisk at finde den rigtige vinder af præmien. Der er også vedtaget en stramning af kursen overfor udsatte partier.

1. klasse havde ikke det samme problem. De var faktisk foran planen, fordi Michael Christensen var ivrig for at afvikle sine partier inden han 1. maj skulle flytte til Vemmelev. Samme Michael spillede også overraskende stærkt, og efter et knivskarpt opløb med Bo og Jimmy vandt Michael klassen med 5 point og bedre korrektion end Bo. Desværre måtte Jimmys sidste parti med Farhad dømmes remis, da de ikke kunne finde en spilledag.

I 2. klasse handlede det mest om Jon og Inette, som nøærmest kørte parløb frem til sidste runde, hvor de begge havde lagt konkurrenterne langt bag sig med 11 point af 12 mulige. Det blev Jon, der satte sig på førstepladsen med en finalesejr på 1½-½ i det indbyrdes opgør mod Inette.

I børneafdelingens vandt Nikos Vourexacis ligesom sidste år med maksimumpoint.

 

Klubturneringen 2000

 

Mesterklassen

Plc.

Navn

Rating

HH

HM

MN

MM

PB

OF

TE

KJ

Point

1

Hans Henrik Hansen

2090

½*

1

1

1

1

1

1

2

Hans-Henrik Madsen

2081

½*

½

1

0

1

1

1*

5

3

Martin Nikolajsen

1511

0

½

½

1

½*

1

1

4

Morten Madsen

1832

0

0

½

1

1

½*

1

4

5

Poul Buhl

2040

0

1

0

0

0

1

1

3

6

Obert Frederiksen

1974

0

0

½*

0

1

½*

1*

3

7

Tommy Elholm

1631

0

0

0

½*

0

½*

½

8

Karsten Jensen

1767

0

0*

0

0

0

0*

½

½

 

 

1. klasse

Plc.

Navn

Rating

MC

BN

JP

PN

LV

ASJ

FA

MS

Point

1

Michael Christensen

1298

0

1

1

½

½

1

1

5

2

Bo Nielsen

1428

1

0

0

1

1

1

1*

5

3

Jimmy Petersen

1436

0

1

1

0

1

½*

1

4

Poul Nielsen

1201

0

1

0

1

1

0

1*

4

5

Lars Vilsgaard

1205

½

0

1

0

0

1

1*

6

Arne Skov Jensen

1429

½

0

0

0

1

½

1*

3

7

Farhad Abdi

1066

0

0

½*

1

0

½

0

2

8

Mikael Skovgaard

1225

0

0*

0

0*

0*

0*

1

1

 

 

2. klasse

Plc.

Navn

Rating

JP

IV

SM

FJ

DJ

ArS

AnS

LM

Point

1

Jon Pedersen

1032

1

2

2

2

2

2

12½

2

Inette Vintersfjord

922

½

2

1

2

2

2

2

11½

3

Søren Mogensen

1064

1

0

1

1

2

2

2

9

4

Farzad Janbazi

890

0

1

1

2

1

2

5

Daniel Jakobsson

955

0

0

1

½

2

2

2

6

Arnhold Simonsen

0

0

0

0

0

2

7

Andreas Simonsen

0

0

0

1

0

½

1

8

Liselotte Madsen

0

0

0

0

0

0

1

1

 

 

Partier fra klubturneringen

Traditionen tro følger her et lille udvalg af de afgørende partier om klubmesterskabet – hvor alle turneringens trods alt omkring 100 spillede partier kan findes på klubbens hjemmeside. Til dette tal skal lægges et tilsvarende antal partier fra børneafdelingen, hvor de dog ikke har noteringspligt. Den nykårede klubmester har bidraget med to kommenterede partier fra turneringen og har valgt at sætte sine guldkorn til partierne mod "ingen ringere end førstebrættet og formanden".

Hans Henrik Hansen kommenterer

Obert Frederiksen – Hans Henrik Hansen

Dronningindisk – QI 2 / E 12

1.Sf3. Blandt klubbens topspillere, er Obert vist den, som jeg har den bedste score imod. Hans fremadrettede og principielle stil passer mig åbenbart godt!

1...Sf6 2.c4 b6 3.d4 e6 4.Lg5 Lb7 5.e3 h6 6.Lh4 Le7?! Det havde varet en del smartere at spille 6…Lb4+. Om ikke andet så fordi det nærliggende 7.Sbd2 taber efter 7…g5 8.Lg3 g4 fulgt af 9…Se4.

7.Sbd2? Da min løber nu allerede er gået til e7, må 7.Sc3 vare langt bedre for at bevare kontrollen over d5, og dermed forhindre mit næste træk.

7...c5 8.Lg3. Efter 8.dxc5 bxc5 kan resten af sorts brikker udvikles bekvemt.

8...cxd4 9.exd4 0-0 10.Ld3 d5 11.0-0 Sc6 12.a3 Tc8 13.cxd5? Det var nok bedre at spille 13.Tc1 og holde spændingen, da d-bonden nu bliver meget svag.

13...Dxd5 14.Lc4 Dd8 15.Le5 Sxe5 16. dxe5 Se4?! Bedre var nok 16…Sxf3, hvorefter hvid enten må slå igen med g-bonden eller tabe e-bonden.

17.De2 Sxd2 18.Sxd2 Dd4 19.Tab1? Bedre var 19.b3, for samtidig at få dækket løberen.

19...Lg5 20.Ld3!? Et meget godt forsøg. Efter håndledstrækket 20…Tfd8, spiller hvid 21.Le4 Lxe4 22.Sxe4 Dxe5 og kan trods alt stadig kæmpe.

20...Lxd2 21.Dxd2 Tcd8! 22.Tbd1 Le4. I tilfælde af 21…Tfd8 kunne hvid her spille 23.La6.

23.Tfe1 Dxd3 24.Dc1 Dc2. 0-1.

Mens Obert har været fast kunde hos Hans Henrik i mange år, er det som regel tæt og uforudsigeligt når jeg sidder på den anden side af brættet – specielt bryder han sig ikke om mine pindsvineopstillinger. Det følgende parti siger nok mere om min akutte formkrise end om Hans Henriks mesterspil.

Hans Henrik Hansen kommenterer

Hans Henrik Hansen – Poul Buhl

Pirc΄s forsvar – PU 8 / B 07

1.e4 d6 2.d4 Sf6 3.f3. Efter 3.Sc3, har jeg tidligere haft et par "uheld" mod formandens Pirc.

3...g6 4.Le3 Lg7 5.Dd2 h5?! Virker lidt mystisk, men skal formentligt hindre et senere g4. Eller måske lægger sort simpelthen op til at spille "de spredte bens åbning", der i sin tid blev introduceret af Bo Jacobsen. I så fald skal der følges op med 6…b6, 7…Lb7 og 8…a5.

6.Lc4 c6 7.Lb3 a5. ......det blev altså noget i den retning!

8.a4 Sa6 9.Sc3 Sc7 10.Sge2 Ld7?! Sort vil gerne spille på dronningefløjen, og forbereder b5. Her er det dog ikke så effektfuldt, da mit centrum er solidt dækket. Desuden kommer springeren på f6 let til at mangle et retræte-felt.

11.Sf4. Forhindrer sorts rokade.

11...e6 12.0-0 b5?! 13.axb5 cxb5 14.e5 dxe5 15.dxe5 Sh7 16.Dd6 Lf8.

På 16…Ta6 eller 16…a4 følger 17.Lb6.

17.Dd4 a4 18.La2 Lc6 19.Db6 Ta6 20. Tad1 Dc8? Efter 20…Txb6 ville hvid kun få en lille slutspilsfordel, selvom det ikke var helt nemt at gennemskue. Nu bliver dronningerne imidlertid på brættet, og sort får store problemer med sin manglende udvikling.

21.Dd4 Le7 22.Se4 Lxe4 23.Dxe4 Sf8. Efter 23…0-0 må sort overveje 24.Sxg6, men ellers er 24.c4 godt.

24.Td2 Da8 25.Dd3 Dc6 26.Tfd1 Ta8 27. Se2. Forhindrer 27…Td8 pga. 28.Dxd8.

27...g5 28.Sd4 Db7 29.Dc3 Sg6 30.Sc6 f6? Tidnød!

31.Sxe7 Sxe7 32.Td7 Tc8 33.Dc5 Sf5 34. exf6 Sa6 35.Txb7? Hmm.....der var mat i een.

35...Sxc5 36.Lxc5. 1-0.

Trods gennemgående elendige resultater var det alligevel mig, der afgjorde turneringen ved at besejre Hans-Henrik – som den eneste i turneringen. Det foregik umiddelbart inden sidste runde, selv om det var et parti der efter turneringsplanen skulle have været spillet i første runde – og efter nederlaget var Hans-Henrik ude af stand til at indhente Hans Henrik. Partiet rummer en ganske effektfuld afslutning, hvor der skulle regnes temmelig langt og præcist på, hvem det var der gik mat først …

Hans-Henrik Madsen – Poul Buhl

Siciliansk – SI 47 / B 22

1.e4 c5 2.c3 Sf6 3.e5 Sd5 4.Sf3 d6 5.d4 cxd4 6.cxd4 Lf5 7.Lc4 e6 8.O-O Sb6 9.Lb3 Le7 10.De2 O-O 11.Sc3 dxe5 12.dxe5 Ld3 13.Dd1 Lxf1 14.Dxf1 Sc6 15.Le3 Db8 16.Te1 Sd7 17.Lf4 Sc5 18.Lc2 Sb4 19.Lb1 Td8 20.Te3 Sd5 21.Sxd5 Txd5 22.b4 Sa4 23.Le4 Td7 24.g4 g6 25.Lc2 Sb6 26.Sg5 Lxg5 27.Lxg5 Td4 28.Dh3 Sd5 29.Te1 Df8 30.a3 Tc8 31.Be4 Tc3 32.Dh4 Tc8 33.Lxd5 Txd5 34.Lh6 Dd8 35.Lg5 Df8 36.Lh6 Dd8 37.Lg5 Dd7 38.Lf6 Td1 39.Dh6 Txe1+ 40.Kg2 Dd5+ 41.Kg3 Tg1+ 42.Kh4 Txg4+ 43. Kxg4 Dg2+ 44.Kf4 Tc4+ 45.Ke3 De4+. 0-1.

Martin Nikolajsen spillede for to år siden sit livs turnering i klubturneringen, hvor han bl.a. tog Hans Henriks skalp. I år var det mig der måtte holde for, og Hans-Henrik var også i tovene. Martin tabte kun et enkelt parti på vej mod tredjepladsen og scoringspræmien som den spiller, der scorede mest over forventet. Her skal vi se ham tage pynten af sin holdleder på andetholdet – Tommy Elholm, der får en tur i "Dødens Gab", som han i løbet af sæsonen har døbt Martin.

Martin Nikolajsen – Tommy Elholm

Siciliansk – SI 1 / B 50

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.c3 Sc6 4.d4 cxd4 5.Sxd4 Sf6 6.Sxc6 bxc6 7.Df3 Ld7 8.Lg5 Db6 9.b3 Sg4 10.Sd2 Se5 11.De3 Dxe3+ 12.Le3 g6 13.Le2 c5 14.b4 cxb4 15.cxb4 Lg7 16.Tb1 O-O 17.b5 Tac8 18.O-O Tc2 19.a4 Ta2 20.Tb4 a5 21.bxa6ep Txa4 22.Txa4 Lxa4 23.Tb1 Lc6 24.Tb6 Tc8 25.a7 La8 26.Tb8 Tf8 27.La6 Sc6 28.Lc8 Sxa7 29.Lxa7 Lc6 30.La6 Txb8 31.Lxb8 Lc3 32.Sb1 Ld4 33.Ld3 d5 34.Sd2 dxe4 35.Lxe4 Ld7 36.Sf3 Lg7 37.Se5 Lxe5 38.Lxe5 f5 39.Ld3 e6 40.g3 Kf7 41.Kg2 Lc6+ 42.Kf1 g5 43.Ke2 Kg6 44.Lc4 Kf7 45.Ke3 h5 46.h4 f4+ 47.gxf4 gxh4 48.f5 Ld7 49.fxe6+ Lxe6 50.Lxe6+ Kxe6 51.Lh2 Kf5 52.Kf3 Kg5 53.Ke3 Kg4. 1-0.

Michael Christensen vendte tilbage fra Kosovo med frisk motivation og en glubende skaksult. Og det blev helt sikkert ikke ringere af, at han allerede i første runde vandt denne overbevisende sejr over Jimmy, der stillede op som en af klassens favoritter.

Michael Christensen – Jimmy Petersen

Siciliansk – SI 25 / B 56

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 Sc6 6.Lb5 Ld7 7.O-O a6 8.Lxc6 bxc6 9.Lg5 e6 10.Te1 c5 11.Sf3 Le7 12.e5 dxe5 13.Sxe5 Ta7 14.Df3 O-O 15.Tad1 De8 16.Se4 Kh8 17.Sxf6 gxf6 18.Lxf6+ Lxf6 19.Dxf6+ Kg8 20.Td3. 1-0.

Efter tre runder var det noget overraskende Poul Nielsen, der førte 1. klasse med 3 af 3 efter bl.a. at have slået Bo. Men i 4. runde måtte han ned mod Farhad, som har haft et godt tag på ham de seneste år, og Bo tilføjede samtidig Michael turneringens eneste nederlag.

Bo Nielsen – Michael Christensen

Dronningbondespil – QP 9 / D 02

1.d4 d5 2.Sf3 Sf6 3.Lf4 e6 4.Sbd2 Ld7 5.c3 Sc6 6.e3 a6 7.Ld3 Sa7 8.a4 c5 9.O-O c4 10.Lc2 Le7 11.b3 cxb3 12.Lxb3 Tc8 13.c4 dxc4 14.Sxc4 O-O 15.Sd6 Lxd6 16.Lxd6 Te8 17.Dd3 h6 18.Tfc1 Lc6 19.Lc5 Lxf3 20.Lxa7 Txc1+ 21.Txc1 Lc6 22.f3 Dd7 23.a5 Tc8 24.Dc4 Ta8 25.Lb6 Sd5 26.e4 Sxb6 27.axb6 Lb5 28.Dc5 Lc6 29.d5 exd5 30.exd5 Lb5 31.Te1 Te8 32.Te4 f5 33.Txe8+ Dxe8 34.d6+ Kh7 35.Dxf5+ Kh8 36.De6 Ld7 37.Dxe8+ Lxe8 38.Ld5 Ld7 39.Lxb7 Kg8 40.Lxa6. 1-0.

Poul Nielsen forsvandt ud af topkampen i de følgende runder efter nederlag til Michael og Jimmy. Lars var en overgang også med fremme efter overraskende at have slået Jimmy, men blev sendt ud i mørket af Arne Skov. I femte runde vandt Jimmy det vigtige opgør mod Bo, og dermed lå det til et spurtopgør mellem Bo, Michael og Jimmy inden de to sidste runder, hvor Michaels halve points forspring forsvandt med en remis mod Arne Skov i sidste runde. Men korrektionen var i hans favør. Her skal vi se Jimmys meget effektfulde gevinst mod Bo.

Jimmy Petersen – Bo Nielsen

Caro-Kann – CK 8 / B 17

1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Sd7 5.Sf3 Sgf6 6.Sg3 e6 7.Ld3 h6 8.O-O Ld6 9.Te1 O-O 10.Se5 Dc7 11.Sh5 Te8 12.Sxd7 Lxd7 13.Sxf6+ gxf6 14.Lxh6 f5 15. Dh5 Lf4 16.Te3 Lxe3 17.fxe3 f6 18.Dg6+. 1-0.

I 2. klasse var der finale mellem Jon og Inette, der begge havde 11 point af de første 12.

Jon Pedersen – Inette Vintersfjord

Kongegambit – KG 2 /C 34

1.e4 e5 2.f4 exf4 3.Sf3 d6 4.Lc4 Le6 5.Lb3 Sf6 6.Sc3 Le7 7.d3 O-O 8.Lxf4 Sc6 9.Dd2 Lxb3 10.axb3 a6 11.O-O d5 12.exd5 Sxd5 13.Sxd5 Dxd5 14.Lxc7 Sd4 15.Lg3 Lc5 16.Kh1 Tfe8 17.Sxd4 Lxd4 18.c4 Dh5 19.Lf2 Le5 20.h3 Lc7 21.Le3 h6 22.Lf4 Lxf4 23.Dxf4 f6 24.Tae1 Tad8 25.Txe8+ Dxe8 26.Df3 Dg6 27.Td1 b6 28.De3 a5 29.d4 Dc2 30.Td2 Df5 31.Tf2 Db1+ 32.Kh2 Dd1 33.De6+ Kh7 34.Dxb6 Dxd4 35.Dxd4 Txd4 36.Tf5 Td2 37.Txa5 Txb2 38.Tb5 Kg8 39. Kg3 Kf7 40.Kf3 Ke7 41.g4 g5 42.b4 Tb3+ 43.Ke4 Txh3 44.Tb7+ Ke6 45.Th7 Th1 46. Th8 Tg1 47.Kf3 Td1 48.b5 Tc1 49.Tc8 Th1 50.b6 h5 51.gxh5 Txh5 52.b7 Th3+ 53.Kg4 Tb3 54.b8D Txb8 55.Txb8 f5+ 56.Kxg5 Ke5 57.Te8+ Kd4 58.Kxf5 Kxc4 59.Td8. 1-0.

Med remis i det andet opgør sikrede Jon sig førstepræmien, mens Inette måtte nøjes med en meget flot 2. præmie. Her skal vi se hende på god slutspilsteknik vinde et meget lige tårnslutspil mod Søren, der sluttede på tredjepladsen, og som hun var ene om at tage begge point fra.

Søren Mogensen – Inette Vintersfjord

Italiensk – IG 2 / C 50

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.d3 Sf6 5.h3 h6 6.Sc3 d6 7.De2 a6 8.Le3 Ld4 9.Lxd4 Sxd4 10.Sxd4 exd4 11.Sd5 O-O 12.Sxf6+ Dxf6 13.O-O-O Le6 14.Lxe6 fxe6 15.f3 e5 16. Thf1 b5 17.Df2 Tab8 18.h4 c5 19.g3 c4 20.f4 exf4 21.Dxf4 De5 22.Dxe5 dxe5 23. Tf5 Tbe8 24.b3 Txf5 25.exf5 Tc8 26.bxc4 bxc4 27.Kd2 h5 28.Te1 cxd3 29.cxd3 Te8 30.Kc2 Kf7 31.Te4 Kf6 32.g4 hxg4 33.Txg4 Kxf5 34.Te4 g5 35.hxg5 Kxg5 36.a3 Kf5 37.Kb3 Tc8 38.Kb4 Tc3 39.a4 Txd3 40.Te1 Tf3 41.Td1 d3 42.Kc3 e4 43.Kd4 Kf4. 0-1.

Jon tabte kun et enkelt parti – og det var ikke helt overraskende til Søren, hans ærkerival. Han havde nu ikke behøvet at tabe partiet, for han havde sikret sig et afgørende angreb – han glemte bare lige en afgørende parade. Partiet viser alligevel en del om Jons spændende og meget målrettede spillestil, der nok skal kaste en del point af sig mod modstandere, som han får lov til at løbe over ende.

Søren Mogensen – Jon Pedersen

Caro-Kann – CK 1 / B 10

1.e4 c6 2.Sf3 d5 3.Ld3 dxe4 4.Lxe4 Sf6 5.Ld3 g6 6.Sc3 Dc7 7.Lc4 Bg7 8.O-O Lf5 9.Lb3 Sbd7 10.Te1 e6 11.d3 O-O-O 12.Sg5 Tdf8 13.Le3 Kb8 14.Sf3 Sd5 15.Sxd5 exd5 16.c3 Se5 17.Sxe5 Lxe5 18.d4 Lxh2+ 19.Kf1 h5 20.Lc2 Lg4 21.Dd2 h4 22.b3 h3 23.g3 Lxg3 24.fxg3 Dxg3 25.Lf4+ Dxf4+ 26.Dxf4+ Kc8 27.Dxg4+ f5 28.Dg5 h2 29.Kf2 Th5 30.Dxg6 Tfh8 31.Dg2. 1-0.

 

Lerbjerg Games 2000

Af Poul Buhl

I weekenden 16.-18. juni 2000 afviklede Skakklubben af 1927 den anden udgave af multibegivenheden Lerbjerg Games, og ligesom ved premieren i 1998 havde de seks deltagende hold en ekstremt hyggelig weekend i de fantastiske naturskønne omgivelser omkring Lerbjergcenteret ved Hvalsø med ædel kappestrid i udvalgte kreative og fysiske discipliner som det gennemgående tema. Og konkurrencerne var denne gang ladet med uhørte mængder af dramatik, hvor det var meget små marginaler der afgjorde sagen – førstepladsen var på vippen frem til det allersidste spark i fodboldturneringen …

Siden de første Lerbjerg Games 1998 havde det ligget i luften, at dette stævne måtte få en efterfølger. Alle (med en enkelt mulig undtagelse) havde simpelthen haft det så hyggeligt og omtalt denne legendariske weekend i så positive vendinger, at det havde lagt et stort pres arrangørteamet.

Man skal som bekendt aldrig gå tilbage til en fuser, men når man har fostret en succes, forpligter det til en gentagelse. Og de mange positive kommentarer blandt de af vores medlemmer, der deltog i de første Lerbjerg Games, gjorde udslaget. Til trods for at det er en stor økonomisk risiko for en skakklub at binde sig til at leje Lerbjergcenteret for en weekend for 6.000 kr. uden nogen underskudsgaranti i ryggen, hvad der havde givet mærkbare økonomiske knubs første gang. Men denne gang var vi vel temmelig sikre på mindst seks deltagende hold – nemlig de samme der deltog i 1998 – og med en mindre forhøjelse af indskuddet var risikoen til at overse, mente vi.

Altså blev banen allerede i efteråret 1999 givet fri for Lerbjerg Games 2000. I mere end et halvt år har besøgende på vores hjemmeside kunnet hente inspiration i billederne fra Lerbjerg Games 98, der har været annonceret i Skakbladet, og i forårsmånederne førte jeg en uvanligt aggressiv markedsføringskampagne overfor vore omegnsklubbers deltagere i løvspringsturneringen. Reaktionerne var uhyre særdeles usædvanligt ganske meget positive, men det eneste konkrete det blev til var en enkelt tilmelding fra et hold med Thomas Flindt som bagmand. Oprindeligt var det ment som et Haslev-hold, men da alle hans klubkammerater havde svigtet ham, endte det med at blive en flok sammenbragte børn fra verden omkring os under navnet Flindtstones. En interessant nyskabelse, men mit håb om flere nye hold gik desværre ikke i opfyldelse. Desværre, fordi der skulle 8 hold til at få stævnet til at løbe rundt økonomisk, og selv om Nykøbing Sjælland som sædvanlig gerne ville deltage, så var de som sædvanlig allesammen forhindret – ligesom de fleste andre. Og så er interessen vel i virkeligheden heller ikke så stor.

Beklageligvis meldte det Køge-baserede hold Skakspillerne fra et par dage før deadline og lod sig ikke presse til at fusionere med et af de halve hold, der heller ikke havde mod på at stille op som løsgængere. Derfor blev resultatet det samme lidt skuffende som i 1998, seks hold. Jeg kunne så trøste mig med, at så behøvede vi ikke at bruge tid på at lave om på tidsplaner og turneringssystemer! Fireballs havde for længst meldt deres genkomst, og også de forsvarende mestre VfL Bochum meldte sig i samme opstilling som sidst.

Også de tre Ringstedhold var på banen igen, men i lidt ændrede opstillinger. Mit eget hold The Local Heroes havde skiftet navn til det mere aggressive Buhldozerne, der signalerede at vi denne gang for alvor satsede på at være med helt fremme. Vi havde forstærket os med Jacob Carstensen som en formentlig fuldgod erstatning for Peter Christoffersen, der forventede netop den weekend at være ukampdygtig på grund af en nyerhvervet studenterhue. Vilsgaards Disciple havde, af årsager som veteranerne fra 1998 vil huske, været tvunget til at skifte ud på holdet, men havde beholdt deres reserve fra 1998 Martin Madsen, der jo også var holdets suveræne topscorer i fodboldturneringen dengang med 1 mål. Derudover havde de sænket gennemsnitshøjden på holdet ved at tage Martin Nikolajsen med som erstatning for Michael Christensen.

Endelig var der De Anonyme, som ikke var blevet mindre anonyme siden sidst. Denne gang ville de have stillet op med Jørgen Obert som fjerdemand, men et par uger før turneringen gik holdet i opløsning, da han blev udskrevet til at deltage i et firmagolfarrangement om lørdagen – i øvrigt på Skjoldenæsholms golfbane, kun et enkelt langt drive fra Lerbjergcenteret. Efter at mange reserver havde været i kikkerten endte det med, at kaptajn Jensen fik overtalt Henrik Christensen til at stille op i lørdagsdisciplinerne og Jørgen Obert til at være med i fodboldturneringen. Og et par dage før turneringsstart var holdene så omsider på plads …

Klubfesten

Der følger en halv fredag med i købet, når man lejer Lerbjergcenteret for en weekend, og det havde vi besluttet at bruge som en god undskyldning for at holde en klubfest for hele familien i form af et grillparty med efterfølgende konkurrencer.

Med Liselotte som primus motor i den del af arrangementet var det selvklart med vores mange børnemedlemmer som den primære målgruppe, men det var da glædeligt at se, at der var så mange der havde benyttet lejligheden til at tage hele familien med – kone, børn og forældre. Men lidt skuffende, at det næsten udelukkende var dem der senere skulle deltage i Lerbjerg Games, der var mødt op, i betragtning af at det var lanceret som et familiearrangement – og også lidt skuffende at så forholdsvis få af vores børn var mødt op, men det var jo nu engang også den fredag, hvor de fik sommerferie.

Jeg selv kom dumpende ind midt i grillpartiet, hvor alt var røg og damp, efter en lille halvanden times spadseretur i skoven for at sætte poster op til lørdagens orienteringsløb. Men det var såmænd vældig hyggeligt, og det gik da også meget godt med at folk selv fandt ud at grille deres mad. Undervejs var der også tid til at dele et par gaver ud, det gik ud over Farzad og Connie, der var kommet til at afsløre at de var blevet gift i al hemmelighed, og Jørgen Obert, der ikke havde været i stand til at skjule at han var fyldt 50. Kassereren ved alt.

Da den sidste brankede bøf var spist og den sidste sprækkede pølse var gledet ned og grillpartiet dermed var slut, trak Hans Henrik skakspillerne indendørs til en lille rask lynturnering, mens Liselotte hankede op i børn og forældre og delte dem op i hold til det lille børnevenlige orienteringsløb, hun havde arrangeret på selve centerets område. Det er vel at mærke et kæmpestort og meget kuperet område, men med to store og to små på hvert af de fire hold var der kun et enkelt hold, der blev væk undervejs – og de dukkede på en eller anden måde op senere. Der var tæt kamp om førstepræmien, da Liselotte gennemgik resultaterne, men de udlovede guldbarrer gik til holdet bestående af Virgil, Daniel, Kim og Connie.

På den måde ladet op med en succesoplevelse var vi ved at være klar til aftenens EM-fodboldkamp Danmark-Holland, og mens pigerne bænkede sig om lejrbålet med snobrødsdejen, trak drengene ind i pejsestuen og bænkede sig foran fjernsynet.

Selv om tilskuertallet var væsentligt højere end da vi i 1998 indledte Lerbjerg Games-æraen med VM-kampen Danmark – Saudi-Arabien, så var stemningen en anelse bekymret. Det var jo Danmarks skæbnekamp ved EM efter det forstemmende 0-3 nederlag til Frankrig, og selv om vi havde godt fat i spillet i første halvleg, var det småt med målchancerne, og kun Gravesens skud på overliggeren fik folk op af stolene. 0-0 ved pausen, og med en følelse af at vi førte kampen svagt på point og godt kunne være nogenlunde tilfredse – selv om det var svært at se hvem der skulle score det nødvendige mål – havde vi 15 minutter til at aflægge visit ved lejrbålet. Der var godt gang i snobrødsbageriet, og selv om flere af bagværkerne lignede noget der var blevet dyppet i tjære, så blev de alle sammen fortæret med velbehag. Hjemmebag smager nu engang bedst.

Anden halvleg blev en deprimerende oplevelse, folk sad som forstenede efter hollændernes scoring til 1-0, og da de kom på 2-0 tømtes pejsestuen for alle andre end de tre-fire mest fanatiske roligans – de fleste valgte at bruge resten af aftenen på mere livsbekræftende oplevelser. Nogle ved skakbrættet, andre ved lejrbålets hendøende gløder, de der ikke skulle overnatte tog afsked, og jeg tog de sidste tre poster under armen og begav mig ud i den mørke skov for at fuldende orienteringsløbet.

Brændenælder afgjorde førstepladsen i Lerbjerg Games

- 12 sekunder før tid

Forberedelserne til Lerbjerg Games havde stået på i flere måneder, men alligevel havde der været hektisk aktivitet op til den weekend, hvor det hele skulle ske. En af katastroferne var, at centerets plæneklipper var brudt sammen, så græsplænen var temmelig langhåret. Karsten havde imidlertid bidraget med en plæneklipper, og Hans Henrik havde kridtet banen op, så der havde allerede fredag eftermiddag og aften været hektisk aktivitet på centerets fodboldbane. Det samme gjaldt mine aktiviteter i skovene omkring orienteringsløbet, som var blevet noget forsinkede af, at jeg havde døjet med en ondartet forkølelsesvirus i efterhånden længere tid – og som Liselotte nu mente, at jeg havde givet videre til hende. Hun snøftede i hvert fald voldsomt. Faktisk havde jeg natarbejde både torsdag og fredag for at få det hele færdigt, men det lykkedes over al forventning. Til gengæld fik jeg tildelt bagertjansen lørdag morgen – Liselotte havde bestilt morgenbrød i Store Merløse, 12 kilometer væk.

De overnattende dukkede efterhånden op til morgenmad, og holdene blev så småt fuldtallige efterhånden som de sidste deltagere dukkede op. Bochum blev sammen med de sidste rester af et par af de andre hold afhentet i Hvalsø, og alt var ved at være klar til Lerbjerg Games 2000.

Handicap-hurtigskakturneringen

Med to skakdiscipliner på programmet havde vi vedtaget en enkelt ændring i reglerne, således at den første disciplin – 20-minutters hurtigskak – blev spillet med ratinghandicap, hvilket indebar at man fik modstandernes forventede score forud. Hans Henrik havde ladet holdenes gennemsnitsrating være grundlaget for beregningerne, hvilket muligvis favoriserede de mindre homogene hold en anelse, men handicapsystemet var en klar fordel for specielt Vilsgaards Disciple, der som det suverænt lavestratede hold fik 18½ point forud i en turnering, hvor der skulle spilles om 20 point.

Bagefter kan man regne ud, at selv uden at de fik bare en eneste remis, ville de være sluttet på fjerdepladsen…!

Vi – Buhldozerne – lagde ud mod Flindtstones, som vi tromlede 4-0. Men ikke uden lidt held undervejs. Jeg mærkede tydeligt formkrisen kradse, da jeg satte en officer til på en banal bondegaffel. Heldigvis var Torben så flink et par træk senere at lade mig vinde officeren tilbage igen, og med gaffelbonden i overvægt vandt jeg slutspillet. Bochum slog De Anonyme 4-0 og Fireballs vandt 4-0 over Vilsgaards Disciple, men da vi og Bochum havde været mindst handicappede, delte vi førstepladsen med hver 5,1 point …

I næste match måtte vi nøjes med 3-1 over De Anonyme, da Karsten slagtede Jonas og kuldkastede hele vores turneringsplan. Samtidig udraderede Bochum noget overraskende skakfavoritterne Fireballs med hele 4-0, og med 2,4 handicappoint oveni lagde de sig suverænt i spidsen for turneringen, mens Fireballs sank helt til bunds. Disciplene placerede sig også med fremme da de hentede tre remiser mod Flindtstones, og dermed var de sikre på at slutte med mindst 50%.

I tredje runde skulle vi møde de rystede Fireballs, og de spillede bestemt ikke overbevisende. Men desværre kiksede vi i et par afgørende situationer. Der var vist noget med, at Jacob førte med en dronning og fik konstrueret en hjælpemat, og jeg havde Egon i tovene men alt for lidt tid, så jeg måtte satse med et ukorrekt springeroffer bare for at have en chance for måske at kunne nå at sætte mat. Jeg ved ikke hvorfor, men gennem hele turneringen havde jeg kun et minut tilbage, når jeg så på uret til sidst. Men jeg kan ikke mindes, at vi har indført en regel om at jeg skal spille med det tidshandicap …

Vi tabte 2½-1½, men med vores handicappoint vandt vi matchen knebent. Vi blev imidlertid passeret af Disciplene, der med 1-3 imod Bochum og 3,9 handicappoint nærmede sig toppen. Martin Nikolajsen vandt deres første sejr over Henrik Mortensen. Og De Anonyme holdt fjerdepladsen med 2-2 mod Flindtstones.

I fjerde runde skulle vi møde Bochum. Vi skulle vinde 2½-1½ for at komme foran dem, men det var vi aldrig i nærheden af. Jacob havde ellers forsøgt at styrke holdmoralen ved at pointere, at vi jo havde vundet alle vores matcher hidtil – handicappointene medregnet, men han var ikke helt sikker på at han kunne revanchere sit pointtab mod Fireballs mod Jacob Aagaard. Det lykkedes da heller ikke, men Jonas leverede til gengæld det point han skulle. Til gengæld fik jeg igen et anfald af skakblindhed og gik ind i en variant, jeg ikke kunne spille fordi jeg havde en springer der stod i slag. Da jeg havde tænkt fem minutter for at finde et bedre træk havde jeg lykkeligt glemt alt om at springeren stod i slag og spillede det alligevel. Til gengæld så det ud til at Hans Henrik ville sikre os 2-2, han var langt fremme med nedslagtningen af Henrik Mortensen – men ved nærmere eftersyn befandt dok2rens vinge sig i en yderst kritisk position. Der gik lidt rigelig tid med de hektiske træk ned mod forvandlingsfeltet og en unødvendigt blodig løberlikvidation, og faktum blev at Hans Henriks vinge faldt samtidig med at han likviderede modstanderens sidste bonde, og Mortensen krævede pointet. Mens tilskuerne kastede sig ud i deres egne regelfortolkningsanalyser, erkendte turneringslederen sit nederlag, og vi var klar til sidste runde på en temmelig klar tredjeplads – uden chancer for at avancere. Derimod havde Disciplene lagt op til et brag af en finale, for med 2-2 mod De Anonyme havde de høstet 5½ point og var kun 0,2 efter Bochum inden sidste runde.

Ratingfavoritterne Fireballs skulle i sidste runde vinde 4-0 over De Anonyme for at undgå den forsmædelige sidsteplads, men Egon svigtede dem igen, og bundplaceringen til et af favoritholdene var en realitet.

Vi skulle møde Disciplene og vandt planmæssigt 4-0, hvilket betød at Disciplene kun høstede deres 3,9 handicappoint i den runde – og Bochum skulle derfor score 3 points på brættet mod Flindtstones for at holde førstepladsen. Det lød som en overkommelig opgave, ikke mindst fordi ratingtallene netop sagde 3-1 til Bochum, men det lykkedes ikke! Flindtstones hentede 1½ point på brættet, og det betød i slutstillingen at Vilsgaards Disciple sensationelt vandt den første disciplin med mindst mulig margin – 0,1 points forspring til Bochum!

Mens der udbredte sig ivrige diskussioner ved resultattavlen og de sidste skakspil blev pakket sammen bar pigerne frokosten med de lune retter ind, og vindere og tabere kunne fordøje triumfer og fiaskoer sammen med kyllingelår, lun leverpostej, frikadeller og pastasalat. Alle var enige om, at handicapidéen var en fremragende nyskabelse, som bidrog til at gøre hele stævnet væsentligt mere spændende – for så vidt også Fireballs, selv om de havde meget at hente ind de næste 24 timer.

Stillingen runde for runde

1

2

3

4

5

Vilsgaards Disciple (raingsnit 1422)

3,9

8,8

13,7

19,2

23,0

VfL Bochum (2023)

5,1

11,5

14,6

19,4

22,9

Buhldozerne (1978)

5,1

9,3

13,4

16,6

20,8

Flindtstones (1773)

2,9

6,0

9,8

14,7

19,2

De Anonyme (1819)

2,9

6,7

10,9

13,4

17,8

Fireballs (2102)

4,1

5,7

9,6

12,7

16,3

Orienteringsløbet

Efter en veloverstået frokost og lidt improviseret fodboldtræning var det ved at være tid for anden disciplin – orienteringsløbet. Jeg havde anbragt otte poster i skovene omkring Lerbjergcenteret på en rute, som jeg havde vurderet til at kunne gennemføres på godt 2 timer i rask gang. Ved at løse opgaverne på posterne var det muligt at score maksimalt 2400 point, men kom man ikke i mål indenfor den fejlfri tid på 2 timer, var der strafpoint for hvert minuts tidsoverskridelse. Konceptet svarede til det fra 98, men ruten var nok noget mindre krævende, og der var ikke arrangeret fællesfotografering på den sidste post, så hvordan holdene fjollede rundt ude på ruten var sådan set deres eget problem.

Vejret var perfekt til formålet, solen skinnede fra en letskyet himmel, og flaget var gået til tops på centerets flagstang. Efter lodtrækning gik første hold af sted klokken 15.00. Det var Fireballs, der havde trukket startnummer 1, og 10 minutter efter dem var det stævnets førende hold, Vilsgaards Disciple, der var klar til at begive sig ud på ruten. Efter dem fulgte Flindtstones, Bochum, De Anonyme og til sidst klokken 15.50 Buhldozerne, der af indlysende årsager var reduceret til tre mand, da jeg jo havde gennemført ruten én gang. Et forehavende jeg med nød og næppe overlevede, da jeg på min natlige spadseretur nær var blevet ædt af en gal hund, mens et par køer nysgerrigt så til. Det havde dog ikke truet afviklingen af orienteringsløbet, da jeg på det tidspunkt havde anbragt den sidste post.

Derefter kunne jeg så sætte mig med en varm pilsner og føle mig alene i verden på terrassen, mens pigerne spillede kort og Liselotte havde slæbt en madras udenfor for at pleje sin tiltagende forkølelse. Ind imellem kunne jeg i det fjerne øjne hele eller halve hold, der lystigt spadserede rundt på steder, som aldrig havde befundet sig på ruten, mens andre hold undervejs sendte en mand tilbage til basen for at hente nye forsyninger – fra Disciplene dukkede Martin Nikolajsen op for at hente skriveredskaber, og halvdelen af De Anonyme dukkede op for at hente et ekstra kort, så de kunne lede efter den anden halvdel af holdet!

Allerede klokken 16.20 dukkede Fireballs op – noget før jeg havde forventet, men de havde også løbet halvdelen af vejen trods deres andel af de skader, som havde medvirket til at få Hans Henrik til at sammenligne stævnets startfelt med det danske fodboldlandshold: Én ankelskadet, én med en forstuvet fod og én med en brækket arm. De virkede klart som et af de bedre organiserede hold, da de satte sig ved et af bordene og gik i krig med opgaveløsningen med Sigfred som den myndige organisator, mens Thomas satte den obligatoriske blomsterbuket i vand. Netop blomsterbuketten til Liselotte, som var en af de praktiske opgaver undervejs, skulle få afgørende betydning for hele stævnet.

De øvrige hold kom hjem i spredt og mere eller mindre velorganiseret orden, men stort set indenfor tidsgrænsen. Disciplene havde af uransagelige årsager valgt at gå en del af ruten bagfra, Flindtstones var også gået i opløsning undervejs og havde overladt til Thomas at samle de sidste poster ind. De Anonyme gik først i mål otte minutter over tiden og tilsyneladende uden blomster. "Lige et øjeblik," sagde Karsten da jeg spurgte til buketten, og fem sekunder efter stillede han med fire smørblomster og en tusindfryd. Når man kaster et blik på pointtavlen kan man se, hvor lidt der egentlig skal til!

Tiden nærmede sig efterhånden alvorligt 16.50, og jeg savnede alvorligt at have set et glimt af Buhldozerne. De var dog blevet set på ruten, fik jeg fortalt, de havde sat sig ved den sidste post og løst opgaver. Omsider spottede jeg dog Hans Henrik i det fjerne, og fire minutter over tiden ankom de i spredt orden, Jonas med en mystisk blomsterbuket bestående mest af brændenælder indpakket i en serviet.

Alle hold var i mål, og jeg kunne gå i gang med at uddele point for opgaverne, mens flere af deltagerne fortrak til fodboldbanen, som fik en ekstra tur med plæneklipperen, mens to mand rev hø og fem andre bidrog med gode råd og vejledning og tog billeder. Imens kunne Liselotte uddele sine point for blomsterbuketterne. Fireballs blev topscorer for en buket, hvor overvejende gule blomster var prydet med et par orange liljer, hvilket var ganske kreativt i betragtning af at de var blevet tildelt den orange holdfarve i orienteringsløbet – men Liselotte var i øvrigt ikke i tvivl om, fra hvilken have de var stjålet! Jonas΄ påfund med brændenælderne, som skulle symbolisere brændende kærlighed, faldt derimod ikke i god jord – selv om der stod i opgaven, at der ville blive lagt vægt på udvist fantasi! Liselotte brød sig nemlig ikke om brændenælder, men var tværtimod dybt skuffet over, at ingen havde fundet på at plukke vilde roser til hende …

At Fireballs fik 40 point mere for blomsterne afgjorde faktisk orienteringsløbet til deres fordel. Buhldozerne havde ganske vist scoret flest points på opgaverne, hvor de var 87 points foran Fireballs, men de 4 minutter for sent i mål kostede 60 points. Blomsterne kostede yderligere 40 point, og så førte Fireballs med 13 point inden den sidste disciplin i orienteringsløbet – fodboldtipningen. Og da begge hold havde tippet 1-1 i den sene aftenkamp mellem England og Tyskland, var sagen klar. Fireballs havde vundet orienteringsløbet med et sølle forspring på 13 points ud af 2400. Jonas΄ mislykkede blomsterkreativitet havde givet udslaget.

Med Bochum på en klar tredjeplads og Vilsgaards Disciple på fjerdepladsen var spændingen intensiveret inden aftenens gigantlynturnering med tre hold – Buhldozerne, Bochum og Disciplene på en delt førsteplads.

Men forinden var det tid til aftenens festmiddag, som pigerne havde brugt det meste af eftermiddagen til at forberede. Menuen var oksetyndstegsfilet og rødvinsmarineret forloren vildsvinekam efterfulgt af pandekager med is, og der blev spist med god appetit.

Efter middagen luskede Liselotte snøftende hjemad for at pleje forkølelsen i sin egen seng. Men dagens konkurrencer var ikke slut endnu.

Det var tid til lørdagens anden skakdisciplin – gigantlynturneringen med forventet afslutning kort før midnat, afhængig af hvad der nu måtte ske undervejs …

 

Lerbjerg Games 2000 - Orienteringsløbet

Nr.

Hold

Opgave-points

Blomster-points

Fodbold-tipning

Strafpts. tid

Ialt

1

Fireballs

1378

130

55

0

1563

2

Buhldozerne

1465

90

55

-60

1550

3

VfL Bochum

1330

115

50

0

1495

4

Vilsgaards Disciple

758

120

55

0

933

5

Flindtstones

692

80

0

-45

727

6

De Anonyme

574

110

60

-120

624

 

Gigantlynturneringen

Med en lille times forsinkelse, delvis forårsaget af aftenens første EM-kamp mellem Portugal og Rumænien og delvis af at jeg skulle have tid til at rette de sidste opgaver i orienteringsløbet og andre var i gang med at pleje fodboldbane, var vi ved at være klar til stævnets tredje disciplin. Gigantlynturneringen uden handicap, hvor alle skulle møde alle på de andre hold. Hans Henrik havde indført et nyt lodtrækningsprincip, så man trak lod om farverne for hvert parti. Det var da til at finde ud af. Han havde også indført, at et af holdene skulle være fastsiddende, mens det andet skulle rotere undervejs. Af ukendte årsager fik vi kun lov til at være fastsiddende i den første kamp. Men det havde efterhånden også været en lang dag, for mit vedkommende en meget lang uge, og det gjaldt vistnok mest om at overleve.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg efter første runde var holdets topscorer. Vi vandt 11-5 over Flindtstones, selv om jeg syntes alt var imod mig. Jeg trak en enkelt hvid ud af fire, jeg var i panisk tidnød i hvert parti, for hver gang jeg kiggede på uret havde jeg kun et halvt minut tilbage. Noget der forfulgte mig resten af aftenen. Men det gik altså nogenlunde. Fireballs havde lagt sig i spidsen med 12½ mod Vilsgaards Disciple, mens De Anonyme havde presset Bochum til et beskedent 7-9 nederlag.

Det med tiden blev mere kritisk i næste omgang, hvor vi havde fornøjelsen af De Anonyme, og lodtrækningen gav mig fire sorte. Mirakuløst overlevede jeg et par runder endnu, inden jeg måtte ned mod Obert. Men holdet var flyvende med 12½ point af 16 mulige, og samtidig blev Fireballs endnu engang ydmyget af Bochum, der slog dem 11-5. "Vi fører," sagde Buhldozer-Jacob stilfærdigt. Utænkeligt, tænkte jeg, vi kan ikke føre når jeg har spillet så dårligt. Næste runde var mod invaliderne fra Fireballs. Det var Sigfred der holdt dem inde i turneringen ved at vinde alle sine fire partier, mens de andre stadig virkede som om de i tankerne var på flugt fra en bister hund efter at have plyndret en have for orange blomster. Vi vandt knebent, og Jacob gjorde status: "Vi fører stadig." Jeg var lidt imponeret over at han kunne overskue en så stor pointtavle så sent på en så krævende dag, men det gik åbenbart meget godt. Og jeg var begyndt at vinde lodtrækningen og få flere hvide end sorte. Men næste modstander var Bochum, det hold der truede vores førsteplads.

Det lykkedes os faktisk at vinde skæbnematchen mod Bochum med de tætte cifre 9-7. Mit ur gik stadigvæk for hurtigt, men jeg begyndte at tro på, at statistik var en eksakt videnskab, for jeg nåede op på 50% hvide i turneringen – efter 7 sorte i de første 8 partier havde jeg trukket 7 hvide i de 8 næste. "Vi fører med 2½ point," sagde Jacob. Det føltes som at kommunikere med en højere intelligens fra det ydre rum, som var i stand til at behandle ufattelige datamængder mellem runderne. Jeg havde valgt at koncentrere mig om at gennemføre, to nætter med minimale søvnmængder op til stævnet var begyndt at sætte deres spor.

Men førte vi virkelig inden sidste runde? Så havde vi jo alle chancer for at vinde, for vi sluttede mod Disciplene – det kunne da ikke gå helt galt. Vi vandt da også 13-3, selv om jeg igen mistede alle mine illusioner om statistik og sandsynlighedsteori da jeg trak fire sorte! Og førstepladsen var hjemme, da Bochum ikke var i stand til at gøre klinisk rent bord mod Flindtstones. Faktisk vandt vi med klare 4½ points forspring den eneste disciplin, der ikke blev afgjort på de helt små marginaler. Vi førte Lerbjerg Games! Og ikke mindst indgød det lidt selvtillid, da Jacob Aagaard sagde godnat – så medtaget kunne jeg da umuligt se ud.

Jacob Aagaard vandt ikke så uventet alle sine 20 partier, mens Sigfred var næstbedst med 18 points for Fireballs. Det er egentlig ikke så lidt bemærkelsesværdigt i betragtning af, at han spillede med en brækket arm og var nødt til at trække og trykke med venstre, og det er egentlig ikke så dårligt som højrehåndet at score 18 af 20 med venstre hånd. Buhldozerne havde dog en klar fordel i at have det mest homogene hold, det eneste hvor alle scorede over 50% - Jonas og jeg selv var bedst scorende af tredje- og fjerdebrætterne i lynturneringen.

Og så forløb lynturneringen fuldstændig uden episoder af nogen art, til trods for at der stod seks blomsterbuketter i vand frit fremme. Og de der havde ment, at jeg havde udfordret skæbnen ved at stille lige netop dén opgave, kunne tage deres bekymringer med i soveposen.

 

Lerbjerg Games 2000 - Gigantlynturneringen

Stillingen runde for runde

1

2

3

4

5

Buhldozerne

11

23½

32½

41½

54½

VfL Bochum

9

20

32

39

50

Fireballs

12½

17½

24½

34½

46

Flindtstones

5

16½

26½

32½

37½

De Anonyme

7

10½

16½

28½

33

Vilsgaards Disciple

8

12

16

19

 

Fodboldturneringen

Søndag morgen meget tidligt blev jeg vækket af min hårdt tiltrængte nattesøvn af telefonen – Liselotte måtte til lægen, så hun ville først komme senere. Jeg benyttede mig straks af lejligheden til at give aben videre og bankede Hans Henrik op med besked om, at han havde vundet bagertjansen. Folk begyndte langsomt at dukke op og inspicere baneforholdene til dagens fodboldturnering. Det havde regnet om natten, så banen var våd, og skyerne truede med mere. Stemningen var afslappet, men spændt – resultatet af fodboldturneringen ville være afgørende for Lerbjerg Games. Vi kunne klare os med at slutte én placering dårligere end Bochum – forudsat de højst sluttede på andenpladsen – og ville så vinde førstepræmien på flest disciplinsejre. Vi havde nemlig vundet én – lynturneringen – de havde ikke vundet noget …

Farhad, vores myndige og måske upartiske dommer, ankom og havde tid til en kop morgenkaffe, inden vi begav os ned på fodboldbanen. Spændingen var fortættet, og vi var klar til kamp. Vi havde byttet lidt om på runderne, så den helt store finale mellem Buhldozerne og Bochum blev den allersidste kamp – det kunne være dér, stævnets førsteplads blev afgjort.

Fireballs åbnede turneringen mod Bochum. Det kneb lidt med at komme i omdrejninger for begge holdene, og Fireballs førte på et tidspunkt så højrøstede og ophidsede interne diskussioner, at det udløste stor morskab blandt tilskuerne og spændte forventninger til fortsættelsen – ville de komme op at slås indbyrdes?! Roen var dog genoprettet, da Sigfred bragte dem på 1-0, men desværre for de lokale Buhldozertilhængere udlignede Bochum kort før tid. Alt var endnu uafklaret.

I næste kamp skulle vi selv på banen, og heller ikke turneringens Anonyme alderspræsidenter var tilsyneladende varmet ordentligt op, for på en serie hurtige kontraer var vi på 6-0 uden at bolden havde været oppe i nærheden af mit mål, så jeg måtte skifte mig selv ud i marken for at føle at jeg var lidt med i begivenhederne. Siden udartede kampen lidt med turneringens første udvisninger, og ligesom i 98 var Hans Henrik første mand på bisselisten. Flindtstones, der gjorde sig mest bemærket ved deres fantasifulde krigsmaling, fuldendte første omgang med 2-0 over Disciplene.

En af turneringens mest mindeværdige kampe stod mellem De Anonyme og Bochum. Karsten havde udtrykt store forventninger til deres "tankforward" Jørgen Obert, og han stjal hurtigt billedet. Han trak sig fri oppe ved midterlinien, men opgav på forhånd at drible mod mål over en halv bane og sendte i stedet et halvhjertet skud mod mål. Henrik Mortensen var alene med en bold, der trillede blødt afsted over en halv fodboldbane, og han nåede at få mange muntre tilråb undervejs: "Den er farlig, Henrik!" – "Pas på, Henrik, den kan gå i mål!" Det gik hverken værre eller bedre, end at den tog et uventet opspring et par meter foran målet og smuttede mellem benene på ham – og 1-0 var en kendsgerning. Denne usandsynlige scoring udløste dagens største jubelbrøl, men måske var det ikke helt tilfældigt – Jørgen Obert havde jo spillet golf hele lørdagen og var derfor i træning med at få bolden i hul med et velrettet drive med højrekøllen … De Anonyme forsvarede sig derefter tappert, Obert viste prøver på sit storspil i målet og parerede rent med træværket, men mod slutningen var De Anonyme tappet for kræfter, og Bochum vandt til slut 5-1. Undervejs demonstrerede de en kombination, hvor Lars kom løbende udefra og scorede helt umarkeret på hovedstød – en tankevækkende detalje.

Efter at et fortsat kriseramt Fireballs havde slidt sig til 1-0 over Vilsgaards Disciple skulle vi møde Flindtstones. Foran 1-0 havde vi adskillige skud mod et tomt mål, men ind ville den ikke. I de sidste sekunder fik de omsider et skud indenfor målrammen, som jeg instinktivt forsøgte at klare med en fodparade – et frygtet våben, da jeg stod for lilleputholdet for 27 år siden. Det var desværre en fiasko, og vi måtte lidt skuffede nøjes med 1-1.

Bochum slog Disciplene, hvorefter vi måtte i ilden mod Fireballs. Det blev et stort antiklimaks, dels var Fireballs ekstra sat op mod os på grund af Hans Henriks tilstedeværelse, dels havde de efterhånden fået deres spil til at fungere, og dels fik vi Jacob skadet undervejs. Der var sikkert dem blandt tilskuerne der måbede, da vi pludselig foretog en udskiftning i en turnering, hvor man ellers ikke har reserver med! Men man har vel ikke hjemmebanefordel for ingenting. Farzad, klubbens sekretær og ivrig tilskuer, fik chancen, men nåede dog ikke at vende kampen til vores fordel. 4-0 til ildkuglerne. Og det hjalp ikke meget på humøret, at Flindtstones vandt 4-1 over De Anonyme. Før de to sidste runde var vi på en trøstesløs fjerdeplads og måtte sætte vores forhåbninger til, at Flindtstones henviste Bochum til tredjepladsen.

Vi startede næstsidste runde mod Disciplene med en halvskadet Jacob i målet – han mente ikke han kunne tillade sig at sidde over, hvis han skulle spille sidste runde. Mere skadet var han dog ikke, end at han på et tidspunkt tog den lange tur over en hel banelængde og scorede til 1-0. Men så fulgte Vilsgaard og hans disciple et taktisk råd, der blev råbt fra sidelinien: "Sæt dog lange Vils på mål og send boldspillerne i marken!" Det var Martin Nikolajsen, der blev hentydet til – han havde spillet blændende i målet og ind imellem i sit ihærdige forsvarsspil ligefrem været forreste mand. Det førte til en chokerende udligning, Disciplenes første mål i turneringen, og selvom en hurtig udregning viste at det næppe fik nogen betydning i den samlede stilling, bed vi tænderne sammen og Hans Henrik satte tingene på plads til 2-1.

I den næste kamp gentog historien sig – Fireballs vandt 5-1 over De Anonyme, der ellers havde taget en tidlig føring ved Jørgen Obert. Og så var det, at det begyndte at blive spændende for alvor: Flindtstones vandt 2-0 over Bochum. Sejren i Lerbjerg Games var endnu engang indenfor rækkevidde.

Sidste runde startede med opgøret om femtepladsen mellem De Anonyme og Vilsgaards Disciple. De Anonyme hentede en 2-0 føring og Karsten udlignede på turneringens eneste straffespark, men på det bedste målregnskab sikrede Disciplene femtepladsen. Ikke mindst takket være Martin Nikolajsen, der efter turneringen som den eneste blev udtaget til Allstar-teamet. Muligvis fordi den selvbestaltede udtagelseskomité ikke ville forbigå sig selv i falsk beskedenhed!

Den næstsidste kamp var finalen i fodboldturneringen. Fireballs og Flindtstones havde begge 10 point, men Fireballs havde den bedste målscore og kunne nøjes med uafgjort. Det ville også være det perfekte resultat for os, for så var vi sikre på den samlede sejr. Jacob havde regnet ud, at hvis Fireballs vandt med et enkelt mål, kunne vi klare os med et etmålsnederlag. Vi kunne dog med tilfredshed notere os, at 0-0 holdt sig et godt stykke ind i kampen. Så var det, at Tom fik listet den ind til 1-0 til Fireballs. Det var ikke det optimale resultat, men det var måske til at leve med. Men så satsede Flindtstones hele butikken og tog målmanden med frem for at fremtvinge en udligning, og i et desperat forsøg på at lette presset sparkede Sigfred væk i panik – han sigtede vistnok på hjørneflaget, men netop på det sted hælder banen ind mod midten, bolden ændrede retning og hoppede langsomt mod det ubevogtede mål i et tempo, som enhver snegl ville have skammet sig over, og lagde sig træt tilrette i det lange græs et par centimeter efter målstregen. Ubekræftede forlydender vil vide, at Bochum-spillerne fremkaldte denne afgørende scoring, da de pustede af deres lungers fulde kraft for at give bolden medvind ... 2-0 var det dårligst tænkelige resultat for os, for nu var vi nødt til at få mindst uafgjort. Det begyndte så småt at regne inden kampen, men mit håbefulde remistilbud blev kategorisk afvist.

Som i enhver ægte finale var dramatikken i højsædet. Bochum forsøgte sig igen med deres hjørnekastfinte, og selv om jeg havde kontrolleret at Lars befandt sig uhjælpeligt langt væk ude ved sidelinien, dukkede han alligevel på mystisk vis op foran mig og headede bolden i mål. "Hvor kom den mand fra?" kunne jeg høre mig selv sige. De ord er jeg overbevist om, at han har hørt før. Kampen bølgede frem og tilbage. Vi fik udlignet, Bochum scorede igen, vi udlignede igen. Farhad signalerede, at vi kørte på sidste minut, men det var som om vi ikke kunne få bolden ordentligt væk. Til sidst lå afgørelsen for Jacob Aagaards fødder. I stedet for at tackle ham stillede Hans Henrik sig op og blokerede mit udsyn, og jeg så ikke skuddet før bolden susede forbi mig. Vores skuffelse var åbenlys, mens Bochumspillerne faldt om i en jubelbunke. Der var 12 sekunder tilbage af kampen, og der var ikke andet at gøre end at konstatere, at Bochum med sejren besatte andenpladsen i fodboldturneringen – med samme målforskel, men flere scorede mål end Flindtstones. En regel, jeg helt sikkert ville have ændret, hvis jeg halvanden uge forinden havde været klar over, at i EM gælder indbyrdes kamp ved ligestilling. Det ville have givet os førstepladsen samlet. Nu kunne vi kun ærgre os over, at vi var blevet henvist til andenpladsen på grund af en buket brændenælder …

Fodboldturneringen mål for mål

Fireballs – Bochum 1 – 1

1-0 S.Haubro, 1-1 S.Haahr

Buhldozerne – Anonyme 6 – 0

1-0 J.Carstensen, 2-0 og 3-0 J.Nilsson,

4-0, 5-0 og 6-0 J.Carstensen

Flindtstones – Vilsgaards Disc. 2 – 0

1-0 og 2-0 J.Mose Nielsen

Anonyme – Bochum 1 – 5

1-0 J.Obert, 1-1og 1-2 J.Aaagaard,

1-3 S.Haahr, 1-4 L.Møller, 1-5 S.Haahr

Vilsgaards Disciple – Fireballs 0 – 1

0-1 E.Madsen

Buhldozerne – Flindtstones 1 – 1

1-0 J.Nilsson, 1-1 J.Mose Nielsen

Bochum – Vilsgaards Disciple 2 – 0

1-0 J.Aagaard, 2-0 L.Møller

Fireballs – Buhldozerne 4 – 0

1-0 T.Nielsen, 2-0 E.Madsen, 3-0 T.Nielsen, 4-0 E.Madsen

Anonyme – Flindtstones 1 – 4

0-1 T.Flindt, 0-2 og 0-3 J.Mose Nielsen,

0-4 T.Flindt, 1-4 J.Obert

Buhldozerne – Vilsgaards Disc. 2 – 1

1-0 J.Carstensen, 1-1 Mo.Madsen,

2-1 H.H.Hansen

Fireballs – Anonyme 0 – 1

0-1 J.Obert, 1-1 T.Nielsen, 2-1, 3-1 og 4-1 E.Madsen, 5-1 T. Nielsen

Flindtstones – Bochum 2 – 0

1-0 J.Mose Nielsen, 2-0 T.Nielsen

Anonyme – Vilsgaards Disciple 2 – 2

0-1 og 0-2 Mo.Madsen, 1-2 J.Obert,

2-2 K.Jensen (str.)

Flindtstones – Fireballs 0 – 2

0-1 T.Nielsen, 0-2 S.Haubro

Buhldozerne – Bochum 2 – 3

0-1 L.Møller, 1-1 J.Carstensen, 1-2 S.Haahr, 2-2 J.Nilsson, 2-3 J.Aaagaard

Topscorerne:

6 mål: Jacob Carstensen, Buhldozerne, Jan Mose Nielsen, Flindtstones, Egon Madsen, Fireballs. 5 mål: Tom Nielsen, Fireballs.

4 mål: Jonas Nilsson, Buhldozerne, Jørgen Obert, Anonyme, Søren Haahr og Jacob Aagaard, begge Bochum..

 

Præmieuddelingen

Efter denne hyperdramatiske afslutning på stævnet var det tid for oprydning og frokost inden den afsluttende præmieuddeling og afsked. Fireballs, de tårnhøje favoritter i skakdisciplinerne, som kun gjorde sig gældende i de ikke-skaklige discipliner og sejrede i både orienteringsløb og fodbold, fik tredjepræmien. Buhldozerne, holdet der inkluderede stævneledelsen som havde fastsat reglerne og alligevel havde haft dem imod sig i de afgørende situationer, fik andenpræmien – og VfL Bochum, de forsvarende mestre, som denne gang ikke sejrede i en eneste disciplin men viste sig som det bedste allround-hold, modtog champagnen til turneringsvinderne. Efter alt at dømme var dette det sidste Lerbjerg Games. Med kun seks deltagende hold er det ikke muligt at få økonomi i stævnet uden endnu en betragtelig forhøjelse af indskuddet. Men det kan man selvfølgelig også overveje. Det har i hvert fald heller ikke denne gang skortet på opfordringer til at gentage stævnet, og som Henrik Mortensen afslutningsvis fremhævede, så har klubben jo jubilæum i 2002. Altså om to år. Det er selvfølgelig tankevækkende, men nu får vi se hvad fremtiden bringer. Alle var også enige om, at 2000-udgaven af Lerbjerg Games havde været den hidtil bedste, ikke mindst på grund af den intense spænding om udfaldet af ikke bare de enkelte discipliner, men hele stævnet. Vi takker i hvert fald alle deltagere i Lerbjerg Games for en fornøjelig og begivenhedsrig weekend. Måske ses vi en anden gang.

Lerbjerg Games 2000 - Fodboldturneringen

Stilling runde for runde

1

2

3

4

5

Fireballs

1 p. (1-1)

4 p. (2-1)

7 p. (6-1)

10p.(11-2)

13p.(13-3)

VfL Bochum

1 p. (1-1)

4 p. (6-2)

7 p. (8-2)

7 p. (8-4)

10p.(11-6)

Flindtstones

3 p. (2-0)

4 p. (3-1)

7 p. (7-2)

10 p.(9-2)

10 p. (9-4)

Buhldozerne

3 p. (6-0)

4 p. (7-1)

4 p. (7-5)

7 p. (9-6)

7 p. (11-9)

Vilsgaards Disciple

0 p. (0-2)

0 p. (0-3)

0 p. (0-5)

0 p. (1-7)

1 p. (3-9)

De Anonyme

0 p. (0-6)

0 p. (1-11)

0 p.(2-15)

0 p.(3-20)

1 p. (5-22)

 

Vinderne af Lerbjerg Games 2000 – Vfl Bochum. De forsvarende mestre forsvarede æren – selv om spændingen holdt sig til de allersidste sekunder og marginalerne gennem hele stævnet var meget små! Tillykke til Søren Haahr, Lars Møller, Jacob Aagaard og holdkaptajn Henrik Mortensen

 

Lerbjerg Games 2000

Nr.

Hold

Handicap-hurtigskak

Oriente-
ringsløb

Gigantlyn

Fodbold

Ialt

1

VfL Bochum

5

4

5

5

19

2

Buhldozerne

4

5

6

3

18

3

Fireballs

1

6

4

6

17

4

Vilsgaards Disciple

6

3

1

2

12

5

Flindtstones

3

2

3

4

12

6

De Anonyme

2

1

2

1

6

 

 

Førsteholdet i toppen

Af Poul Buhl

Førsteholdet er som nyoprykker kommet flyvende fra start i Mesterrækken – og var faktisk i spidsen for rækken efter de første to runder. I tredje runde måtte vi desværre lægge ryg til holdets første nederlag i halvandet år, og dermed dumpede vi ned på fjerdepladsen inden julepausen – men med kun et halvt point op til førstepladsen tegner rækken akkurat så spændende, som det på forhånd så ud til

Mesterrækken i 2. hovedkreds er efterhånden blevet en barsk affære, efter at vi nu tre år i træk har set to af hovedkredsens hold rykke ned fra 3. division. Det betyder også, at der ikke er mange "bløde" hold tilbage i rækken – og med os som en af oprykkerne er der lagt op til en række, hvor næsten alt kan ske.

Det interessante ved årets mesterrække er, at det er vores tur til at have to oprykningspladser til 3. division. Om der rent faktisk er en eller to oprykningspladser at spille om – det ved vi formentlig først, når sidste runde er spillet! Det skyldes den sportsligt set ret problematiske regel om, at op- og nedrykning fra de lavere rækker afhænger af, hvilke hold der rykker ned fra 1. division. Rykker der ét hold øst for Storebælt ud, er der en ekstra oprykningsplads til en af de tre hovedkredse øst for Storebælt. Den går på omgang mellem hovedkredsene, og næste gang er det vores hovedkreds, der har pladsen.

Favorit er vel umiddelbart de to nedrykkere, Dianalund og Næstved. Begge har dog ofte problemer med holdmoralen og stiller sjældent i stærkeste opstilling. Slagelse og Køge har begge mistet spillere. Vi har derimod haft tilgang, og med oprykkerens gejst skal vi spille vores chance – den er der helt sikkert.

Med de senere års decimering har hovedkredsen nu kun tre hold i 3. division – alle fra nordvestsjælland. Holbæk har fået en del tilgang til deres hold fra den nu opløste Hornsherred skakklub, men ligner efter en elendig start en sikker nedrykker. Nykøbing S og Kalundborg er derimod kommet rimeligt fra start, selv om de endnu har rækkens stærkeste hold til gode.

Skulle vi slippe med én nedrykker fra divisionen, og der rykker to hold op, skal der kun et enkelt hold ud af mesterrækken. Kandidaterne er de tre sydhold med Nordfalster som favorit. De overlevede sidste år på Haslevs bekostning, men i år er deres hold det absolut tyndeste. Nykøbing F΄s andethold har måttet aflevere et par spillere til førsteholdet, men de overlever formentlig på en placering under midten. Præstø, der vandt den anden A-række foran vores andethold, var inden starten mit andet bud på en nedrykningskandidat. De lever fortsat højt på deres homogene hold uden mesterspillere og er kommet forrygende fra start. Det bliver spændende, når vi skal møde dem efter jul!

Det tegner til en sæson, hvor alt kan ske – og spændingen holder sig til sidste runde. Her følger kampreferaterne fra hjemmesiden.

Premieresejr: Oprykkerne slog nedrykkerne

Dianalund

3-5

Ringsted

Palle Sivertsen

0-1

Hans-H. Madsen

Jørgen B. Hansen

½-½

Ken Nielsen

Jens Nielsen

0-1

Obert Frederiksen

Michael Jørgensen

1-0

Poul Buhl

Torben Schmidt

0-1

Lasse Appelquist

Flemming Dickow

1-0

Morten Madsen

Carl Otto Nielsen

½-½

Jørgen Obert

Lars Vandrup

0-1

Martin Nikolajsen

Vores første kamp efter oprykningen fra det uvante ophold i A-rækken var imødeset med spænding. Ikke kun fordi vi skulle til Dianalund for at møde rækkens favorithold, nedrykkerne fra 3. division sidste år, som vi længe har haft lyst til at give en gang bank. Men også fordi vi selv stillede med to interessante debutanter på holdet. Ny mand på andetbrættet var Ken Nielsen, tilgang fra Frederikssund, som netop i samme uge var flyttet til kommunen, og efter afbud fra Søren Larsen fik Martin Nikolajsen sin første kamp på klubbens bedste hold. Martins fantomscore på andetholdet – 21 af 24 de sidste tre sæsoner – kombineret med gode resultater i klubturneringen har løftet ham stærkt frem i systemet.

Dianalund stillede uden deres tre bedste – Kim Pedersen, John Christensen og Kristian Hovmøller. Det gjorde styrkeforholdet mere lige, vi var måske endda svage favoritter. Og det blev da også en meget spændende og jævnbyrdig kamp, som til sidst faldt ud til vores fordel – med en 5-3 sejr til følge, som bestemt ikke var noget dårligt resultat. Jørgen Obert indledte scoringen med en remis efter to timers spil i en skarp stilling, hvor det imidlertid ikke var så lige til at komme videre. Og en time efter var en flot debutantsejr i hus til Martin, der frisk forsøgte sig med et offer mod modstanderens konge – han turde ikke tage imod, men Martin fik en sund merbonde og et godt slutspil ud af det, hvor han fangede modstanderens konge i et matnet. Næste mand på tavlen var Ken, der i tidnød valgte en trækgentagelse i et slutspil, der var ikke var helt ligetil at regne på. Inden tidnødsfasen førte vi dermed 2-1 og havde flere gode stillinger.

Hans-Henrik havde måttet vente 55 minutter på sin modstander, som tilsyneladende lykkeligt havde glemt alt om holdskak. Tiden afgjorde også sagen, da han overskred i en dårlig stilling efter et godt parti af Hans-Henrik. Lasse fik smidt en Farajowicz-gambit i hovedet, hvor han beholdt gambitbonden uden at modstanderen fik noget videre ud af det og hentede en sikker gevinst. Obert tog stikket hjem til os med en sejr i et efter eget udsagn rigtig godt parti. 5-1.

De sidste partier var der nu ikke meget at hente i. Jeg var kommet ind i en dårlig kongeinder med sort og var en bonde bagud og stod elendigt, da der alligevel kom gang i begivenhederne i begge ender i en hektisk tidnødsfase, men da røgen lettede var det ved at være slut. Og Morten stod hele vejen bare dårligt mod sin onde ånd Flemming Dickow. Slutresultat 5-3 – som vi bestemt kunne være godt tilfredse med, selv om det selvfølgelig kom i hus på en billig baggrund.

 

Tidligt op og til tops

Ringsted

6½-1½

Nordfalster

Hans-H. Madsen

0-1

Bo Rasmussen

Ken Nielsen

½-½

Torben Nielsen

Obert Frederiksen

1-0

Jørgen Klausen

Poul Buhl

1-0

Bøje Nikolajsen

Lasse Appelquist

1-0

Birger Nielsen

Morten Madsen

1-0

Rene Brodin

Jørgen Obert

1-0

Rene Johansen

Martin Nikolajsen

1-0

Jørgen H. Madsen

Efter premieresejren over Dianalund var motivationen i top til sæsonens første hjemmekamp, hvor modstanderen var Nordfalster. Vi var nogle stykker på holdet, der endnu huskede den første og hidtil eneste kamp mellem de to klubbers førstehold i Nr. Alslev for fire sæsoner siden. Vi led dengang et forsmædeligt 5-3 nederlag i en kamp, hvor vi i mere end en forstand blev sendt ud i mørket – på grund af en særdeles mangelfuld belysning i spillelokalet! – så der var lagt op til revanche. Og efter et 2-6 nederlag til Køge i første runde stillede vores modstandere op som rækkens bundhold.

Hans-Henrik havde forespurgt, om vi kunne flytte kampen et par timer frem til start klokken 10, så han også kunne nå til fødselsdag om eftermiddagen. Det fandt spillerne på begge hold var en ganske glimrende idé, så sådan blev det. Kun Martin havde sovet over sig og måtte vækkes – men kvart over ti var begge hold fuldtallige.

Vi kom ganske fornuftigt fra åbningerne rundt omkring, og især på de to nederste brætter skete der ting og sager. Martin Nikolajsen fangede sin modstander i en binding og vandt en officer, og Jørgen Obert satsede med frisk at give en officer for tre bønder, hvorefter modstanderens konge stod temmelig afklædt midt på brættet. Snart fik han officeren tilbage, derefter vandt han en dronning – og det mest spændende var næsten, hvem af de to der ville vinde vores første point. Klokken tolv havde de begge en mat i 1, og det blev Martin, der bragte os på 1-0, sekunder før Jørgen Oberts point var hjemme. Og ikke længe efter hang der en officer på sjettebrættet, som Morten ikke var sen til at slå – hvorefter modstanderen gik i en mat. 3-0.

Ken fik aldrig noget overtag i en tveægget stilling og tog remisen. Obert derimod satsede hele butikken på et kongeangreb mod en tilsyneladende solid kongestilling, og da han ved hjælp af en sød lille mattrussel vandt en officer, kastede modstanderen håndklædet. Dermed var sejren hjemme med tre partier tilbage. Jeg spillede for en gangs skyld et godt parti, hvor jeg fik lejlighed til at slutte af med et effektfuldt dronningoffer til 5½-½. Det var en herlig fornemmelse, for der har ellers været langt mellem sejrene her i efteråret!

De sidste to partier lignede dog ikke meget mere end et halvt point tilsammen. Hans-Henrik, som i modsætning til alle os andre ikke var ratingfavorit – om end der kun var ganske få ratingpoint i forskel – havde forsøgt sig med en volgagambit, men hans modstander spillede sig fornuftigt ud af presset og vandt faktisk på gambitbonden. Tilbage sad Lasse, der hele partiet havde haft spil mod en isoleret d-bonde, som han til sidst vandt. Men tårnslutspillet var nok alligevel remis, hvis ikke Lasse i bytte for bonden havde fået lov at trænge ind i stillingen og rydde dronningfløjen for fjendtlige bønder. Og dermed var endnu et point hjemme. 6½-1½ - sæsonens største sejr, og kampen var slut allerede midt på eftermiddagen. Den slags søndage må der gerne komme flere af. Det blev bestemt ikke dårligere af, at resultatet faktisk bragte os i spidsen for Mesterrækken …

 

Tiende gang gik det galt

Næstved

5-3

Ringsted

Oksana Vovk

1-0

Hans-H. Madsen

Bjarne Haar

1-0

Ken Nielsen

Thomas Flindt

0-1

Obert Frederiksen

Flemming Preuss

0-1

Poul Buhl

Michael Taankvist

1-0

Lasse Appelquist

Anders Arnkilde

1-0

Morten Madsen

Ole Knudsen

½-½

Jørgen Obert

Henrik Knudsen

½-½

Martin Nikolajsen

Førsteholdet stillede op med masser af selvtillid til tredje rundes topkamp i Næstved – ikke blot havde vi en førsteplads i Mesterrækken at forsvare, men vi stillede op med ni sejre i træk og holdet havde ikke tabt en holdkamp i halvandet år. Det skal selvfølgelig ske på et tidspunkt, og vi var også godt klar over, at det sagtens kunne blive Næstved, der satte en stopper for holdets rekordserie.

Næstved har fået forstærket holdet de seneste par år med tre nye folk på topbrætterne, i år er også Thomas Flindt kommet til, og da de til kampen mod os også havde mobiliseret de skjulte reserver, var vi en del underratede på de nederste brætter. I toppen var det derimod ret åbent, da Næstved ligesom os savner noget rigtig tungt skyts på topbrætterne.

Generelt kom vi ikke alt for godt fra åbningen rundt omkring, og specielt på de nederste brætter stod vi noget presset. Specielt Morten fik rodet sig ind i den grimmeste stilling jeg længe har set, men han fik faktisk en chance for at rode sig ud af den, da Arnkilde fyrede en smart kombination af, der bare smed hele stillingsfordelen væk. Det forbigik desværre også Mortens opmærksomhed, og så blev han bare pløjet ned. Og da vi efter tre timers spil var bagud 1-0, begyndte det at gå helt galt på topbrætterne. Ken må være gået totalt skakblind i en ellers rimelig stilling og var pludselig bare en officer bagefter. Intet under at Bjarne Haar elsker at møde Ringstedspillere … På førstebrættet var Hans-Henrik oppe mod damelandsholdets førstebræt Oksana Vovk, og han havde op til kampen gjort meget ud af at han aldrig havde tabt til en pige. Det havde han heller ikke behøvet at gøre denne gang, men i et lige slutspil hvor han havde initiativet førte en banal overseelse til, at hans stilling lige pludselig faldt sammen. Og bagud 0-3 inden tidnøden så det ærligt talt ikke godt ud for vores muligheder for at vinde den tiende sejr i træk.

Men så begyndte pointene at komme. Obert havde spillet åbningen lidt mystisk, men havde fået lov til at køre sine brikker i stilling, og i tidnøden smadrede han Thomas Flindt med et smukt dobbelt kvalitetsoffer. Det havde vi næsten fortjent et point mere for. På ottendebrættet var Martin Nikolajsen oppe mod unionens kasserer, så han fik ikke noget forærende. Men efter som sædvanlig at have spillet åbningen lidt mystisk, fik han afviklet til et dobbelt tårnslutspil med fire bønder mod tre – hvilket var klart remis, da de alle sammen hørte hjemme på samme fløj. På syvendebrættet var der tidnøddramatik så det baskede, Jørgen Obert havde fået rodet sig ud af en presset stilling i modstanderens sindssyge tidnød og krævede gevinst på tid efter 39 træk. Efter en dramatisk rekonstruktion fik Næstved-manden lov at spille videre, men med 2-3 merbønder til Jørgen Obert lignede det en oplagt sag. Indtil han byttede af til et slutspil med uligefarvede løbere og måtte aflevere den bonde, han skulle have vundet på.

I mellemtiden var Lasse lidt unødvendigt i en ellers solid stilling røget i en finte, der kostede en kvalitet, og slutspillet var håbløst. Dermed var nederlaget en kendsgerning. Jeg sad tilbage som sidste mand, men efter at have snydt Preuss i tidnøden havde jeg dronning og to bønder mod tårn og springer, og selv om det krævede lidt arbejde kom pointet i hus efter seks timers spil. Med resultatet 5-3 kom vi hjem med et hæderligt nederlag, men det var alligevel lidt ærgerligt, fordi vi satte lidt for mange point til på temmelig banale fejl. Vi kunne egentlig lige så godt have vundet kampen. Men det gjorde vi altså ikke, og vi må finde os i at holde jul på en af de mere sekundære placeringer.

 

Andetholdet over midten

Af Tommy Elholm

Efter sidste sæsons andenplads i A-rækken var det op til sæsonstarten svært at dæmpe optimismen på andetholdet, som forstærket med Karsten og Vagn fra sidste års førstehold ikke så ud til at have mange svage punkter. Trods en forrygende premieresejr på 6-2 over Vordingborg kom holdet dog ned på jorden i de næste runder, der indbragte et nederlag og en uafgjort

 

Meget opløftende start på sæsonen  

Så oprandt dagen, hvor også Ringsteds andethold i A-rækken skulle starte sæsonen i holdturneringen. Det var med stor spænding vi tog imod holdet fra Vordingborg, som vi i sidste sæson "kun" spillede 4-4 mod, selvom Vordingborg dengang kun mødte 7 op. "Men i aften," konstaterede Jens Hjort, "er vi fuldtallige". Selv om bil nummer 2 lod vente på sig, og vi kom ca. 10 minutter for sent i gang – i gang kom vi, og det blev en særdeles opløftende og også spændende sæsonstart.

Lad det være sagt med det samme: Vi vandt 6-2, og med det samme skal det siges til Vordingborg (hvis vi mødes i næste sæson), kom gerne med 9 mand, for hvordan bliver resultatet så ikke. Om kampen: Efter 2 timer og 10 minutters spil førte vi 1-0, det var Bo som i sin "debut" som fast mand på holdet sørgede for det efter en solid indsats. Efter 2½ times spil var vores nye førstebræt, Martin fra "the deadly trio", også kaldet Dødens Gab, selv blevet ædt af Gustav Arendal i en særdeles skarp Beograd-gambit, men Martin var bestemt ikke uden chancer og det krævede meget nøjagtigt spil af hans modstander, men 1-1. Det bliver bestemt spændende at følge Martin på 1.bræt, og om hans skarpe spillestil kan stå sin prøve på dette bræt, hvor modstanden selvklart er betydeligt hårdere end længere nede på brætterne.

Morten Olsen sørgede for 2-1 efter 3 timers spil, efter en helt igennem solid indsats (set udefra). Jonas og jeg var færdige samtidig efter 3 timer og 20 mins spil. Jonas spillede sin gamle Orangutang, men hans modstander spillede tilsyneladende noget fornuftigt mod denne "abe", partiet sluttede remis efter trækgentagelse og evig skak. Jonas΄ modstander havde da kun 15 sekunder tilbage, men retfærdigt nok resultat, mente Jonas. Jeg vandt  mit parti, efter sådan set at have stået i underkanten med en dårlig stilling samt meget lidt plads at røre mig på, det er lige før jeg ville sige, at jeg kan være glad for at det ikke var mig der skulle spille min modstanders brikker, for så var jeg blevet tromlet! Men efter pludseligt gennembrud i centrum og derefter officersgevinst, da min modstander overså en dameskak, strakte han våben, og vi førte 3½-1½.

Der skulle gå omkring 10 minutter mere, så førte vi 5½-1½. Karsten satte Jens Hjort mat, efter at Jens havde "ofret" en officer ret tidligt i partiet, det vil sige han opdagede først efter at han havde sat sit angreb ind, at han manglede vist en figur - han fortalte mig han mente han havde ofret 1 bonde for angreb, men det var både officer og bonde, den går jo ikke mod Karsten.

Peter var med som reserve for Lindved, kort sagt, god gedigen indsats, modstanderen blev kørt over, og i slutstillingen havde Peter et utal af muligheder for at sætte mat. Vagn spillede lidt endnu, det endte remis, og vi kunne glæde os over en opløftende start med hele 6-2.

 

Vendekåbe og koteletben galt i halsen!!

2. runde i holdturneringen blev lidt speciel. Vi skulle alle køre sammen i Mortens familiebus, der er nu noget socialt over det at vi alle kører sammen. Vi var sat til at mødes på torvet 18.30, og da der er langt til Stege var det klart vi skulle være der til tiden for at nå rettidigt frem. Gæt engang, hvem som ikke var kommet 18.40, ja rigtigt gættet, vi ringede efter Martin, som sad derhjemme med en kotelet i flaben.

Ok, afsted det gik til Smålodsvej hvor Martin dog ventede ude ved vejen, og så fløj vi ellers mod Møn. Vi landede kun små 10 minutter for sent, og gæstfrie som Møn-folkene var, havde de ikke startet urene endnu, så uden yderligere dikkedarer efter at holdkortet var skrevet, startede kampene. Men vi var da knap nok kommet igang før jeg nær havde fået et af Martins koteletben galt i halsen, officer rent i slag i træk 6, det skal dog til Martins ros siges, han kæmpede heroisk videre mod overmagten i ca. 3 timer, før han tabte partiet.

Holdet fra Møn kunne dog også give "gaver", og på turneringslisten stod der 3-0 til os efter 1½ times spil. Jonas vandt efter lidt over en time (orangutang) efter et altødelæggende angreb, hvor modstanderen blev drevet rundt på brættet. Lidt efter vandt vores "Grand Old Man", Lindved som sæsondebuterede med en sejr efter 1 time og 40 min spil efter at have nedspillet sin modstander, som var nede med 2 lette med udsigt til tab af endnu en.


Yderligere 10 min skulle gå, så vandt Vagn også, men kort tid efter reducerede Møn, da Karsten tabte med hvid efter 17 træk. 3-1 stod der nu eller 3-2 (Martins var indkalkuleret som tab). Resten af partierne stod ret lige på dette tidspunkt, så chancerne var da til stede for at opnå samme resultat som sidste år nemlig 5-3, hvad vi også havde snakket om på vejen ville være et godt resultat for os, Møns forstærkninger taget i betragtning. Men sådan skulle det bare ikke gå. Sidste lyspunkt i denne holdkamp, blev da Bo efter en bonde nede formåede at holde remis. Vi var dog stadig foran.

Så blev kåben dog vendt! Nu var Mønspillerne bare ikke spor gæstfrie mere. Martin tabte, det gjorde Morten også, opdagede jeg pludselig, da jeg og min modstander sad tilbage med alle uglerne stående omkring. Da gik det op for mig at vi ville tabe kampen, da jeg netop mindst havde sat en kvalitet over styr, tiden var også blevet knap, så jeg prøvede at fuske til det sidste, men ikke en chance blev det til. Lad det være sagt med det samme, ultradefensive spillere er ikke min kop te, folk som bare fedter rundt på 8., ja sågar 9. og 10. række. Men man må sige denne gang havde jeg ikke heldet og evnerne til at sætte noget afgørende ind. Resultat Møn 4½ - Ringsted 3½. Lige til sidst et ordsprog på 2. holdet: "Vi har før været foran og tabt". Vi var hjemme 01.10, og dagen derpå tror jeg nok vi alle er indstillet på, at det bliver ikke sjovt for Faxe i næste runde.  

 

Skuffende remis mod Fakse

Som overskriften antyder, spillede Ringsted΄s andethold 4-4 mod Fakse. Det må siges at være ret skuffende og en del under forventet. Der var blot spillet 1½ time, så førte Fakse 3-0. Lindved blev efter eget udsagn ganske enkelt nedspillet, Bo havde en god stilling, for blot at sætte det hele til og sluttelig tabe partiet. Martin glimrede ved igen at komme for sent. I partiet mod Jens Askgaard, var der selvklart ikke stillet de store forventninger, ratingforskellen trods alt taget i betragtning, hvad skete; Martin rokerede langt lige over til en mat!


På de resterende 5 brædder så det da meget godt ud, så med lidt held kunne vi måske vinde 5-3. Karsten vandt i et flot og aggressivt parti, og sluttede af med mat. Morten havde helt tjek på Liebermann i en franskmand og vandt tilsyneladende ubesværet. Vagn fik afgørende fordel da hans modstander flyttede sit tårn lige ind i en gaffel, her viste Vagn klassen og ingen nåde, endnu 1 point til os. Jonas vandt også sit parti efter, må man sige, modstanderen spillede de hvide meget passivt, det forstod Jonas at straffe.

Så vi førte altså nu 4-3, ja rigtigt gættet, traditionen tro sad holdlederen tilbage med gode udsigter til at kunne afgøre hele matchen til vores fordel, men ak og ve! Tidnøden var som sædvanlig en pestilens for mig (og holdet), sluttelig satte jeg min dame rent i slag, men på dette tidspunkt ville jeg alligevel have tabt. For h......, havde jeg dog bare spillet Sc5. Ved julepausen ville det have været rart at kunne have glimret i toppen af tabellen, nu er vi indtil videre sat i skammekrogen! Måske er vi bare ikke bedre.

Til slut alle på holdet, i klubben, samt læsere: en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende  skaknytår.

 

Spændende sæson for tredjeholdet

Af Poul Nielsen

Så starter en ny sæson. Desværre kan vi kun stille med ét C-hold i år, så der bliver nogen som ikke kommer i kamp. Men det bliver et spændende tredjehold i år, da de to unge talenter Jon og Søren er rykket op.

Første kamp var hjemme mod Sorø, her vandt Lars og Jon, medens det blev nederlag til Søren og mig. Kamp nummer to var mod Slagelse ude, der var afbud fra Lars, så Farhad var med i stedet; han fik remis på førstebrættet. Jon vandt, medens Søren og jeg tabte igen.

Tredje kamp var hjemme mod Holbæks femtehold, og endelig havde vi en dag, hvor det gik godt for os alle. Farhad var med igen i stedet for Lars, og han vandt en flot sejr, Jon vandt for tredje gang, og jeg fik min første sejr. Søren spillede remis i et spændende slutspil.

Nu er vi med helt fremme i toppen og mangler kun 2 kampe, da rækken kun består af 6 hold. Og da vi skal møde Holbæk 6 næste gang, med chancen for en ny stor sejr, skulle det se godt ud inden sidste runde, hvor alle hold kommer til Ringsted.

 

Partier fra holdturneringen

Der er ikke ligefrem mangel på stof til dette nummer, og derfor udskyder vi partistoffet fra efterårets holdkampe til næste nummer. Men du kan allerede nu finde partierne fra alle holdkampene på vores hjemmeside, hvis du har lyst til et nærmere studium.

 

Løvfalds EMT 2000

Af Poul Buhl

Vores weekendturnering Løvfalds EMT kom til at foregå lidt mere fredeligt og afslappet end de foregående år – blandt andet fordi vi havde nedlagt minilejren for skakinteresserede børn. Derfor kunne arrangørteamet koncentrere sig om de 36 deltagere i turneringen, der traditionen tro var ganske stærkt besat. Det blev året, hvor det omsider lykkedes for Thorbjørn Bromann at vinde turneringen efter en solid indsats. På billedet får Thorbjørn (til højre) overrakt den imponerende vandrepokal, hvor hans navn bliver det 14. i rækken af løvfaldsmestre

Efter at den 13. Løvfalds EMT blev overstået sidste år uden alt for mange uheld, kunne vi imødese en mere fredelig udgave af turneringen i år. En weekendturnering den tredje weekend i september uden børnelejren, som havde udspillet sin rolle i klubbens ungdomsarbejde, og tilbage i vores sædvanlige lokaler på Sønder Parkskolen.

Der havde meldt sig 36 deltagere, 2 færre end de to seneste år, men det passede så til gengæld perfekt med seks seksmandsgrupper. Frafaldet må tilskrives vores egne folk, for lidt skuffende stillede kun 8 af vores egne medlemmer op – langt færre end sidste år, og da halvdelen af dem stillede op i den laveste klasse, var der et par klasser hvor vi ikke var repræsenteret.

Turneringen havde heller ikke nær så mange mesterspillere som sidste år, men Mester 1 var traditionen tro stærkt besat med et snit på 2172. En Ringstedspiller var stærkt savnet, men det kommer måske en dag igen.

Ratingfavoritterne var Thorbjørn Bromann og den forsvarende mester JacobCarstensen, og fulgtes nogenlunde ad indtil fjerde runde, hvor Jacob løb ind i et sensationelt nederlag til Leif Jensen – manden han besejrede i omkampen om pokalen sidste år. Thorbjørn kunne så afgøre sagen ved at slå Leif i sidste runde, og dermed lykkedes det ham omsider at få sit navn på løvfaldsturneringens vandrepokal – efter at have været tæt på flere gange.

Ringstedspillerne gjorde generelt ikke meget væsen af sig – bortset fra i Basis 4, hvor de jo var i overtal og derfor måtte sætte et vist præg på begivenhederne. De fire andre drev det til beskedne fire gevinster tilsammen med Karsten Jensens tredjeplads i Basis 1 som det bedste resultat. I Basis 4 stod der imidlertid Ringsted på det meste. Søren Mogensen vandt med 4 point uden nederlag, og efter en næsten lige så solid indsats sluttede Farhad på en delt andenplads. På den måde havnede altså alligevel 1½ præmie hos den arrangerende klub.

 

Partier fra Løvfalds EMT

Alle partierne fra turneringen kan du finde på klubbens hjemmeside – men du kan også finde dem i LøvfaldsBUHLLETINEN, som der viste sig at være så stor interesse for, at den faktisk kommer til at udkomme. Jeg har udvalgt nogle få partier fra turneringen, og da der jo ikke er de helt store præstationer at byde på fra Ringstedspillerne, er det så meget mere glædeligt at jeg har mulighed for at byde på et kommenteret parti fra turneringsvinderen. Ordet er dit, Thorbjørn…

Thorbjørn Bromann kommenterer:

Thorbjørn Bromann, Nykøbing S – Henrik Dahl Pedersen, Sydkysten

Siciliansk – SI 2.2 / B 53

Jeg stillede op til turneringen med lidt bange anelser. I mine sidste partier mod mine fem modstandere havde jeg kun scoret 1/5 på trods af, at jeg havde været ratingfavorit i alle partierne. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da jeg følte mig i rimelig god form. Mine mål med turneringen var først og fremmest at få mit spil til at køre, vinde rating og sidst at vinde turneringen.

1.e4 c5. Jeg havde forventet og forberedt mig på en franskmand med 1…e6. Dette var dog langt fra første gang, at en fra Dahl-familien har overrasket mig i åbningen!

2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Dxd4. Et træk som jeg kun har spillet få gange før, bl.a. mod Kristian Hovmøller i dette års Løvsprings EMT. Derfor var jeg godt klar over, at Henrik havde forberedt dette. På 4.Sd4 havde jeg forventet en drage, men Henrik spiller også tit Najdorf-varianten.

4…a6. Hovmøller forsøgte sig med det mere spillede Sc6, men spillede kort derefter forkert og tabte.

5.c4 Sf6 6.Sc3 Sc6 7.Dd2 g6 8.b3 Lg7 9.Lb2 O-O 10.h3. 10.Le2 Lg4 med lige spil. Jeg spillede h3 for at forhindre Lg4, så jeg kunne få lov til at spille en opstilling med Td1 og Ld3-b1 uden at skulle koncentrere mig om en evt. afbytning på f3.

10…Da5 11.Ld3 Sd7?! Måske lidt strengt at tildele trækket et ?!, men når man ser partifortsættelsen kan dette godt betegnes som en lille fejl. 11…Sh5 (11…b5 er uklart) 12.a3 Sf4 giver uklart spil.

12.Td1 Sde5 13.Sxe5 Sxe5 14.Lb1 b5. Ser logisk ud, men er måske ikke det rigtige.

15.cxb5 axb5 16.O-O Td8 17.Sd5! Dxd2 18. Txd2 Sc6? 18…Kf8 havde været det rigtige. Derefter får hvid kun en lille fordel.

19.Tc1! Lh6 20.f4 Lb7 21.Txc6. Idéen med Tc1! Nu står hvid klart bedst.

21…Lxc6 22.Sxe7+ Kf8 23.Sxc6 Tdc8 24. Sb4 Lxf4 25.Te2. De næste mange træk spiller jeg rimeligt sikkert uden at tage de store chancer.

25…Le5 26.Sd3 Lxb2 27.Txb2 Tc3 28.Kf2 f5 29.exf5 gxf5 30.Sf4 Tc1 31.Lxf5 h6 32. Sd3 Tc3 33.Sb4 Tc5 34.g4 Td8 35.Tc2 Txc2+ 36.Lxc2 Kf7 37.Ld3 Tb8 38.Ke3 Ke6 39.Sc6 Tb6 40.Lxb5! 40…Txb5 41. Sd4+. 1-0.

Mester 2 blev noget overraskende vundet af Bjarne Haar, der som den sidste havde meldt sig om tirsdagen før start, da jeg havde sendt et par diskrete forespørgsler ud for at få fyldt op efter en framelding. Bjarne var frisk på at springe til, han kom, så og sejrede – og satte i tilgift personlig ratingrekord. I første runde tog han helt pynten af klassens storfavorit.

Bjarne Haar, Næstved – Kristian Hovmøller, Dianalund

Dronningbondespil – QP 5.4 / A 46

1.d4 Sf6 2.Sf3 e6 3.Lf4 c5 4.e3 Db6 5.Dc1 Sc6 6.c3 cxd4 7.exd4 d5 8.Sbd2 Ld7 9.Ld3 Tc8 10.O-O Sb4 11.Le2 Le7 12.Se5 Lb5 13. Dd1 Lxe2 14.Dxe2 Sc6 15.Tab1 0-0 16.Lg5 Tfe8 17.f4 Tcd8 18.Df2 Sd7 19.Lxe7 Txe7 20.Sxd7 Tdxd7 21.Sb3 g6 22.Sc5 Td8 23. Dh4 Kg7 24.Tf3 h6 25.Te3 Dc7 26.Tbe1 b6 27.f5 Tee8 28.f6+ Kh7 29.Th3 h5 30.Dg5 Th8 31.Txh5+ gxh5 32.Dg7+. 1-0.

Vi skal se et par af turneringens bedste lokale præstationer. Det kneb generelt for Ringstedfolkene med at få point på tavlen, og det blev derfor noget skuffende til langt flere bundplaceringer end topplaceringer. Vi skal se Karsten Jensen i en af de måske bedste Ringstedpræstationer, hvor det meget karakteristisk gik ud over en klubkammerat i skikkelse af Morten Olsen.

Morten Olsen, 1927 Ringsted – Karsten Jensen, 1927 Ringsted

Siciliansk – SI 37.1 / B33

1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 e5 6.Sdb5 d6 7.Lg5 a6 8.Sa3 b5 9.Lxf6 gxf6 10.Sd5 Lg7 11.c4 f5 12.cxb5 Sd4 13.b6 O-O 14.Ld3 fxe4 15.Lxe4 Tb8 16.Sb1 f5 17.Ld3 Dg5 18.g3 e4 19.Le2 Sxe2 20.Kxe2 Dg4+ 21.Kd2 Dxd1+ 22. Txd1 Lxb2 23.Sbc3 Lxa1 24.Txa1 Kf7 25.Ke3 Le6 26.Tb1 Tfc8 27.a4 Tc4 28.b7 Lxd5 29.Sxd5 Txa4 30.Tb6 Ke6 31.Sc7+ Kd7 32.Sxa6 Txa6 33.Txa6 Txb7 34.Kf4 Ke6 35.h4 h6 36.Ta3 Tb2 37.Ke3 Ke5 38.f3 Tb6 39.Ta5+ d5 40.f4+ Ke6 41.Kd4 Tb4+ 42.Kc3 Tc4+ 43.Kd2 Tc6 44.Ta7 d4 45.Th7 Kd5 46.Tf7 e3+ 47.Ke2 Tc2+ 48.Ke1 Ke4. 0-1.

Så var der mere opmuntring at hende i Basis 4, hvor Søren Mogensen hjemførte førstepræmien. Søren er en meget tålmodig skakspiller, der ikke som Karsten kaster sig ud i vilde slagsmål, men lader modstanderen om at gøre fejlene. Her skal vi se ham vinde over klassens ratingafavorit i et parti, der lige som de øvrige jeg har udvalgt er fra første runde, hvor der blev spillet mange spændende partier, og ikke et eneste sluttede remis.

Bjarne Pedersen, Faxe – Søren Mogensen, 1927 Ringsted

Dronningbondespil – QP 6.3.1 / D 02

1.d4 d5 2.Sf3 Sf6 3.Lf4 Sc6 4.c4 e6 5.a3 Ld6 6.cxd5 exd5 7.Se5 O-O 8.Sxc6 bxc6 9.Lxd6 cxd6 10.Dc2 Db6 11.e3 La6 12.Lxa6 Dxa6 13.Sc3 Tfc8 14.De2 Dxe2+ 15.Sxe2 Tab8 16.Tb1 c5 17.O-O Se4 18.Tfd1 Tb7 19.dxc5 Txc5 20.f3 Sf6 21.b4 Tc6 22.Sf4 Tbc7 23.b5 Tc3 24.Td3 Txd3 25.Sxd3 Tb7 26.a4 Sd7 27.Tb4 Sc5 28.Td4 Sxd3 29.Txd3 Te7 30. Txd5 Txe3 31.Txd6 Te8 32.a5 Tb8 33.Kf2 Kf8 34.Ke3 Txb5 35.Ta6 Tb7 36.Kd4 Tc7 37.h4 Ke7 38.Kd5 Kd7 39.Td6+ Ke7 40.g4 h6 41.Tc6 Kd7 42.Td6+ Ke7 43.a6 Tc3 44.Tc6 Td3+ 45.Ke4 Kd7 46.Tc5 Ta3 47.Tb5 Txa6 48.Ke5 Tb6 49.Td5+ Kc6 50.f4 Tb5 51.Txb5 Kxb5 52.g5 hxg5 53.fxg5 a5 54.Kd4 Kb4 55.h5 a4 56.h6 gxh6 57.gxh6 a3. 0-1.

 

Næste nummer ...

Det har som sædvanlig knebet med at få artikler ud af folk, som har lovet at bidrage til klubbladet. Det betyder, at blandt andet artiklerne om byturneringen er udskudt til et senere nummer. Og forskelligt andet stof er siet fra af pladshensyn, f.eks. den opdaterede medlemsliste. I mellemtiden for du en ny chance for at prøve kræfter med sidste års julekonkurrence, som jeg kun modtog en sølle halv løsning til. Og bidrag til næste udgave af VARIANTEN er som sædvanlig velkomne. I god tid, tak! Deadline for næste nummer bliver den 15. januar. Hvilket ikke nødvendigvis siger noget om, hvornår bladet udkommer. På genlæsning i det nye år!

 

 

Skakklubben af 1927, Ringsted

 

Vi spiller hver tirsdag fra klokken 19.00 på Sønder Parkskolen, Ahorn Allé 48.

Du finder os i blok 1, dør nr. 1.13. Alle skakinteresserede er velkomne til at besøge os på en klubaften. Vi byder gerne på en kop kaffe og en skaksnak.

Børneafdelingen (6-11 år) spiller mandag klokken 13.15-14.45 på Sct. Joseph Skole, Dagmarsgade 10. Du finder os i pavillonen.

 

Følg med i vores aktiviteter og resultater på Skakklubben af 1927΄s hjemmeside på internettet:

http://hjem.get2net.dk/hans_henrik_hansen/index.html