Skakkens dag
Klumestersimultan
Sommerskak i Nykøbing
EMT-sæsonen 1998-99
Cyberskak
Greve EMT
Holdskak i 31 aar
Holdturneringen er klar






Skakkens Dag
Af Poul Buhl



Den sidste lørdag i august var igen i år rammen om vores propagandafremstød i forbindelse med sæsonstarten. Dagen bød på en opvisningsturnering på store brikker og en klubmatch for børn foran Ringstedcenteret
------

Siden indkøbet af vores store skakspil har vi hvert år været på banen i august måned med en opvisningsturnering som propaganda for skakspillet op til sæsonstarten. Sidste år flyttede vi arrangementet til Skakkens Dag, der er den sidste lørdag i august hvert år. Det var DSU´s bestyrelse, der i midten af 1980´erne besluttede, at dette skulle være dagen, hvor alle landets skakklubber skulle på gaden for at udbrede spillet til folket, så man kunne få rigtig mange nye medlemmer ind i klubben til den nye sæson. At det nu langtfra er så enkelt at hverve nye medlemmer kan alle klubformænd vist skrive under på, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi benytter os af en lejlighed til at komme frem i rampelyset og gøre opmærksom på os selv.

Sidste år flyttede vi også til Ringstedcenteret, hvor vi syntes at vi fik god opmærksomhed fra tilskuerne og god opbakning fra centeret. Det kneb til gengæld lidt i år med især det sidste. På grund af dårlig intern kommunikation i centeret stod vi dagen før stævnet og manglede både borde og stole til vores børneholdkamp. Vi fik dog i sidste ende stillet borde til rådighed, der akkurat var store nok til syv skakspil, men de 14 stole var en by i Sibirien. Dem kunne vi så heldigvis låne af Morten Madsen, der sætter en ære i at alle hans gæster skal kunne sidde ned, om de så fylder hele hans hus.

At vi skulle dele pladsen med en moon car-bane måtte vi selvfølgelig acceptere og leve med, og disse skinnebensknusere gav da heller ikke anledning til nogen alvorlige ulykker.

Både som professionelle erhvervsfolk og frivillige amatørforeningsledere skal man selvfølgelig efterfølgende evaluere sine arrangementer og overveje, om man kan gøre det bedre. Vi har diskuteret at vende tilbage til et arrangement på en gågadelørdag, hvilket i givet fald skal være den første lørdag i august. Det ligger egentlig lidt for tidligt i forhold til klubbens sæsonstart, som først finder sted godt 14 dage senere. Men til gengæld ligger Skakkens Dag egentlig for sent i forhold til sæsonstarten, for på det tidspunkt er sæsonen allerede i gang, og byturneringen er ved at gå i gang. Sådan må det nu engang være, hvis vi skal nå det hele. En løsning kunne måske være at lave to forskellige typer arrangementer på de to dage. Nu har vi jo spillet opvisningsturnering for "eliten" de seneste tre år. Det kan vi godt blive ved med, men vi kan jo også godt prøve noget andet. En af mine nye idéer er en åben knockout-turnering på det store skakspil, hvor alle kan melde sig til på selve dagen. Det kunne uden tvivl blive et særdeles festligt og tilskuervenligt indslag.

Men tilbage til årets arrangement. Vi havde inviteret seks deltagere til en opvisningsturnering lige som sidste år. For første gang var der spillere, der havde takket nej til en invitation, men vi var nu også lidt sent ude i år på grund af den lidt kaotiske "lokalesituation". Vores to egne repræsentanter var klubmester Michael Jørgensen og forsvarende gågademester Hans Henrik Hansen. Derudover stillede Holbæks lynmester Ove Frank Hansen, Haslevs (endnu) regerende klubmester Thomas Flindt samt to debutanter - Næstveds klubmester Flemming Preuss og Nykøbing Sjællands klubmester Peter Holst. Egentlig havde jeg inviteret Bjørn Larsen til at repræsentere Nykøbing, men han veg pladsen for Peter med en alvorlig øjenskade efter en natlig brydekamp med vistnok noget inventar. Eller var det Peter der havde anbragt en fælde? Men de var alligevel begge i byen som chauffører for Nykøbings børnehold.

Partier fra gågadeturneringen

Stævnet startede planmæssigt klokken 9.30. De tre morgenfriske spillere til den første pulje var Michael Jørgensen, Ove Frank Hansen og Thomas Flindt. De tre andre havde fået lov til at starte senere. Michael havde ladet op med varm morgenkaffe inde hos Skousen, hvor han jo arbejder, så han var absolut på hjemmebane. Det skortede heller ikke på moralsk opbakning fra kollegerne i dagens løb ... Tiden blev afgørende i det første parti, hvor Ove Frank temmelig urutineret i tidnøden insisterede på at spille en plan i det fjerneste hjørne af brættet og dermed løbe 15 meter for hvert træk, mens Michael stillede sig op ved siden af uret og trak med den nærmeste brik.

Michael Jørgensen
Ove Frank Hansen
Gruppe 1 - 1. parti - KI 48.3
1.d4 Sf6 2.c4 d6 3.Sc3 g6 4.e4 Lg7 5.f3 O-O 6.Le3 Sbd7 7.Dd2 e5 8.d5 Se8 9.Ld3 f5 10.Sge2 f4 11.Lf2 Sdf6 12.O-O-O De7 13.Kb1 Ld7 14.Tc1 Kh8 15.Tc2 g5 16.b4 g4 17.c5 a6 18.Sc1 gxf3 19.gxf3 Tg8 20.Sb3 Lh6 21.Tg1 Sg7 22. Tcc1 Sgh5 23.Sa5 Tab8 24.Txg8+ Kxg8 25.a3 Lh3 26.Sc4 Kh8 27.Sa5 Dg7 28.Tg1 Df7 29.Sc4 Lf8 30.Dc2 Le7 31.Kb2 Tg8 32.Dc1 Tg2 33. Txg2 Lxg2 34.Le2 Sg7 35.Dg1 Lh3 36.cxd6 cxd6 37.Sa5 Lc8 38.Sa4 Ld8 39.Lb6 Dd7 40. Kb3. Tid. 1-0.

Ove Frank tog revanche i det næste parti, hvor han totalt udspillede Thomas Flindt med dagens i særklasse flotteste kongeangreb.

Ove Frank Hansen
Thomas Flindt
Gruppe 1 - 2. parti - SI 16.2
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 g6 5.Le3 Lg7 6.Sc3 d6 7.Le2 Sf6 8.Dd2 a6 9.f3 O-O 10.O-O-O Sxd4 11.Lxd4 b5 12.Le3 Le6 13.g4 Da5 14.Kb1 b4 15.Sd5 Lxd5 16.exd5 Sd7 17.h4 Tfc8 18.h5 Sc5 19.Ld4 Lxd4 20.Dxd4 Sa4 21.hxg6 fxg6 22.Txh7 e5 23.dxe6ep De5 24.Dxe5 dxe5 25. Tdd7 Sc5 26.Tdg7+ Kf8 27.e7+ Ke8 28.Th8+ Kd7 29.e8D++. 1-0.

Tårnet kan ikke slås pga. 22...Kxh7 23.Th1+ Kg8 24.Dh8+ Kf7 25.Th7 mat. Flot set af Ove. Thomas var tydeligt rystet over denne ublide medfart og satsede voldsomt på at udspille Michael med de hvide brikker. Men det gik galt.

Thomas Flindt
Michael Jørgensen
Gruppe 1 - 3. parti - HD 11.3
1.d4 f5 2.e4 fxe4 3.Sc3 Sf6 4.f3 d5 5.Le3 Lf5 6.fxe4 dxe4 7.Sge2 e6 8.Dd2 Lb4 9.h3 Sc6 10.g4 Lg6 11.Sf4 Lf7 12.Lc4 Dd6 13.Tf1 Tf8 14.Lb5 O-O-O 15.Lxc6 Dxc6 16.a3 Lxc3 17.Dxc3 Dxc3+ 18.bxc3 Sd5 19.Kd2 e5 20.Sxd5 Lxd5 21.Lg5 Tde8 22.Ke3 exd4+ 23.cxd4 Tf3+ 24.Ke2 Lc4+ 25.Kd2 Txf1 26.Txf1 Lxf1 27.Ke3 Lxh3 28.Lf4 Lxg4 29.c3 b6 30.c4 Kd7 31.d5 c6 32.d6 Te6 33.a4 Txd6 34.Lxd6 Kxd6 35.Kf4 Lf3 36.Ke3 Kc5 37.Kf2 Kxc4 38.Ke3 Kc3 39.Kf2 Kd2 40.Kg3. 0-1.

Det resultat betød, at Michael faktisk kunne sikre finalepladsen definitivt allerede i sit næstsidste parti ved at vinde returopgøret mod Ove Frank. Thomas håbede selvfølgelig på Ove, for så havde han stadig chancen for ved at vinde sine to sidste partier at få total ligestilling og omkamp - og dermed kopiere Henrik Dahls præstation fra turneringen sidste år.

Ove Frank Hansen
Michael Jørgensen
Gruppe 1 - 4. parti - FR 1.4.1
1.e4 e6 2.d4 d5 3.exd5 exd5 4.c4 Lb4+ 5.Sc3 Se7 6.a3 Lxc3+ 7.bxc3 O-O 8.Ld3 Lf5 9.Se2 Sbc6 10.O-O Dd7 11.Sf4 Sa5 12.c5 b6 13.cxb6 axb6 14.Te1 Tfe8 15.Ta2 Sg6 16.Tae2 Txe2 17.Txe2 Lxd3 18.Dxd3 Sc4 19.Df3 c6 20.Sxg6 hxg6 21.h4 Te8 22.g3 Kf8 23.h5 gxh5 24.Dxh5 Txe2 25.Dxe2 De7 26.Kf1 Dxe2+ 27.Kxe2 Ke7 28.Kf3 b5 29.Ke2 Ke6 30.Kd3 Kf5 31.f3 g6 32.g4+ Ke6 33.Ke2 f5 34.gxf5+ Kxf5 35.Kf2 Sb6 36.Ke3 g5 37.Kf2 Sd7 38.Ke3 Sf6 39.Kf2 g4 40.fxg4+ Kxg4 41. Ke3 Se4 42.Kd3 Kf3 43.Lh6 Sf2+ 44.Kd2 Ke4 45.Lf8 Sg4 46.Lb4. Tid. 0-1.

Slutspillet er uden tvivl remis, men sort har de tynde gevinstchancer og dermed lidt at spille på. Michael var i finalen og havde gjort de tvivlere til skamme, der havde antydet at hans solide spillestil slet ikke egnede sig til gågadeskak. Men han havde haft en god allieret i uret ...

De sidste to partier havde nu kun betydning for sejrens størrelse, som man siger i andre sportsgrene. Thomas havde tilsyneladende afluret Michaels taktik og lagde sædvanlige gambitter på hylden og kastede sig i stedet ud i et langt slutspil, som gav ham revanche for nederlaget i det første parti mod Ove Frank - lynmesteren fra Holbæk tabte for tredje gang på tid ...

Thomas Flindt
Ove Frank Hansen
Gruppe 1 - 5. parti - RL 8.7.4
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.Lxc6 dxc6 5.O-O Df6 6.d4 exd4 7.Lg5 Dd6 8.Dxd4 Dxd4 9.Sxd4 Lc5 10.Td1 Se7 11.Sc3 Ld7 12.Sa4 La7 13.Lxe7 Kxe7 14.Sb3 Tad8 15.Sac5 Lc8 16.a4 b6 17.Sd3 c5 18.Se5 Lb7 19.f3 Ke6 20.Sg4 b5 21.Kf1 b4 22.Sa5 Lc8 23.Ke2 f5 24.exf5+ Kxf5 25.Se3+ Ke5 26.Txd8 Txd8 27.Td1 Txd1 28.Sxd1 Le6 29.Se3 Lb6 30.Sac4+ Lxc4+ 31.Sxc4+ Kd5 32.Kd3 La7 33.Se3+ Ke5 34.Kc4 c6 35.Sd1 Kf4 36.Kd3 g5 37.Se3 h5 38.h3 Lb8 39.Sf1 Ld6 40.b3 Le5 41.Ke2 Ld4 42.g3+ Ke5 43.Sd2 Kf5 44.Se4 g4 45.hxg4+ hxg4 46.Sf2 gxf3+ 47.Kxf3 Le5 48.g4+ Ke6 49.Ke4 Ld4 50.Sd3 Kf6. Tid. 1-0.

Det sidste parti i gruppe 1 blev også dagens hidtil mest dramatiske. klokken havde passeret 11, og der havde efterhånden samlet sig pænt med tilskuere. Vejret var pænt, om ikke strålende på hverken den ene eller den anden måde, og børnekampen, der skulle starte klokken 11, var lettere forsinket, da Nykøbing Sjælland endnu ikke var ankommet. Dagbladet var derimod dukket op, og jeg måtte forsøge at koncentrere mig om at notere partiet, give interview til avisen og føre forhandlinger om afgrænsningen over til moon car-banen på en gang. Det er vist lykkedes nogenlunde at få rekonstrueret partiet ... som Thomas burde have vundet. I slutspillet kan han bare bytte damerne af og vinde på, at han kan etablere en fjern fribonde i begge sider af brættet. Men i tidnøden ser man alt for lidt!

Michael Jørgensen
Thomas Flindt
Gruppe 1 - 6. parti - VO 17.6
1.d4 Sf6 2.c4 e5 3.dxe5 Se4 4.a3 Sc6 5.Sf3 d6 6.Dc2 Sc5 7.Lg5 Sd4 8.Sxd4 Dxg5 9.Sf3 Lf5 10.Dd1 Dg4 11.e3 O-O-O 12.h3 Dh5 13.g4 Lxg4 14.hxg4 Dxh1 15.e6 fxe6 16.Sbd2 d5 17.Dc2 dxc4 18.O-O-O Sb3+ 19.Kb1 Sxd2+ 20.Sxd2 Dc6 21.Lxc4 Le7 22.Tc1 Thf8 23.f4 Lc5 24.Te1 Lxa3 25.bxa3 Txd2 26.Lxe6+ Dxe6 27.Dxd2 Db3+ 28.Db2 Dd3+ 29.Ka1 Td8 30.e4 Td6 31.Db4 b6 32.e5 Td4 33.Db2 Ta4 34.Ka2 Dc4+ 35.Ka1 b5 36.Tc1 Dd3 37.Tc3 Dd1+ 38.Ka2 b4 39.Tb3 bxa3 40.Txa3 Txa3+ 41.Kxa3 Dd3+ 42.Ka2 Dc4+ 43.Kb1 Dd3+ 44.Dc2 Db5+ 45.Kc1 Db4 46.Kd1 Dd4+ 47.Dd2 Da4+. Tid. 1-0.

Ved halv tolv-tiden var vi klar til starten på gruppe 2. De tre nye kombattanter var ankommet og havde snuset lidt til atmosfæren. Hans Henrik var vågnet, og Flemming Preuss havde iklædt sig en uhyre farvestrålende uniform, der virkelig vakte opsigt. Børnene kom diskret og hev mig i ærmet og spurgte: "Poul, hvorfor har ham dér sådan noget mærkeligt tøj på?" Flemming fortalte beredvilligt, at det var en soldateruniform fra det 17. århundrede. Orv! Og til Dagbladet forklarede han, at det var Næstveds klubmesteruniform. Det blev han citeret for i avisen dagen efter ...

Det kneb imidlertid lidt mere for Næstveds klubmester at gøre sig bemærket på brættet - bortset fra et par af dagens mest spektakulære overseelser, der blandt andet kostede det første parti på en banal og helt unødvendig mat i bunden. Og Flemming måtte erkende, at skak på store brikker giver begrebet overblik en helt ny betydning ...

Flemming Preuss
Hans Henrik Hansen
Gruppe 2 - 1. parti - KP 5.3.10
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.d4 exd4 4.c3 Sf6 5.e5 Se4 6.De2 d5 7.exd6ep f5 8.Sg5 d3 9.De3 Dxg5 10.Dxg5 Sxg5 11.Lxg5 Lxd6 12.Lxd3 O-O 13.O-O h6 14.Le3 Se5 15.Lc2 Ld7 16.Sd2 Lc6 17.Lb3+ Kh7 18.Ld4 Tae8 19.Sc4 Sxc4 20.Lxc4 Te7 21.Tfd1 Tfe8 22.b3 a6 23.Ld3 Le4 24.Lxe4 Txe4 25.Td2 Te1+. 0-1.

Efter denne lidt kiksede start og en beroligende smøg skulle Flemming op mod gruppens anden debutant, Peter Holst. Peter fik et problem, da han pludselig havde to dronninger på brættet. Hvad gør man så? Flemming løste problemet ved at opgive ...

Peter Holst
Flemming Preuss
Gruppe 2 - 2. parti - SI 35.2
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 e5 6.Sdb5 a6 7.Sd6+ Lxd6 8.Dxd6 De7 9.Dd1 O-O 10.Lg5 Db4 11.Lxf6 gxf6 12.Dd3 Sd4 13. O-O-O Kh8 14.Sd5 Dd6 15.c3 Sc6 16.Df3 b5 17.Dxf6+ Dxf6 18.Sxf6 Kg7 19.Sxd7 Td8 20. Sb6 Txd1+ 21.Kxd1 Tb8 22.Sxc8 Txc8 23.Le2 f6 24.Lg4 Td8+ 25.Kc2 Kf7 26.Td1 Ke7 27. Txd8 Sxd8 28.Lf5 h6 29.Lc8 a5 30.La6 b4 31. cxb4 axb4 32.Kb3 Sc6 33.Lb5 Sd4+ 34.Kxb4 Kd6 35.a4 Sc2+ 36.Kc3 Sd4 37.Lc4 Kc5 38.b4+ Kb6 39.a5+ Ka7 40.b5 Kb7 41.Ld5+ Ka7 42.Kc4 Kb8 43.Kc5 Kc7 44.b6+ Kb8 45.a6 Sb3+ 46.Lxb3 Kc8 47.a7 Kd7 48.a8D Ke7 49.Dd5 Ke8 50.De6+ Kd8 51.b7 Kc7 52.Dc6+ Kb8 53.Dc8+ Ka7 54.b8D+. 1-0.

I det næste parti mod den forsvarende mester var det Peter, der hurtigt kom galt af sted.

Hans Henrik Hansen
Peter Holst
Gruppe 2 - 3. parti - SI 47.2
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.c3 Sf6 4.e5 Sd5 5.d4 cxd4 6.Lc4 Sb6 7.Lb3 dxc3 8.Sxc3 e6 9.O-O Le7 10.a4 d5 11.exd6ep Dxd6 12.Sb5 Db8 13.Lg5 f6 14.Lh4 a6 15.Lg3 e5 16.Sc3 Dd6 17.De2 Lg4 18.Tfd1 Db4 19.La2 Sd4 20.Dd3 Lxf3 21.gxf3 O-O-O 22.f4 exf4 23.Lxf4 g5 24.Lg3 h5 25.h4 Thg8 26.Lxg8. 1-0.

Dermed lå vejen åben for Hans Henrik, men det gjorde den også sidste år, hvor han tabte de to sidste og måtte ud i en nervepirrende omkamp, før finalepladsen var hjemme. Men det var bare at tage imod de tilbud, der bød sig.

Hans Henrik Hansen
Flemming Preuss
Gruppe 2 - 4. parti - SI 47.10
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.c3 Sf6 4.e5 Sd5 5.d4 cxd4 6.cxd4 d6 7.a3 Lg4 8.Le2 e6 9.O-O Le7 10.exd6 Dxd6 11.Sc3 O-O 12.Te1 Tad8 13.Le3 a6 14.Tc1 b5 15.b4 Lf6 16.Se4 De7 17.Txc6 Tc8 18.Txc8 Txc8 19.Sc5 Sc3 20.Dd3 Sxe2+ 21. Dxe2 h6 22.h3 Lh5 23.g4 Lg6 24.Se5 Lh7 25. Df3 Lh4 26.Lf4 f5 27.Sc6 fxg4 28.Sxe7+. 1-0.

Det lykkedes Flemming Preuss at få revancheret sig lidt for den ikke helt optimale indsats ved at vinde sit sidste parti mod Peter Holst. Måske var det tegn på, at han var ved at være spillet ind på brættet ...

Resultatet betød også, at Hans Henrik uden at røre så meget som en brik havde kvalificeret sig til dagens finale efter dette parti, for Peter Holst kunne dermed ikke længere indhente ham og få omkamp om gruppesejren. Endnu en ren Ringsted-finale var under opsejling.

Flemming Preuss
Peter Holst
Gruppe 2 - 5. parti - SI 33.11
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 g6 5.c4 Lg7 6.Le3 Sf6 7.Sc3 d6 8.h3 O-O 9.Le2 Ld7 10.O-O Sxd4 11.Lxd4 Lc6 12.Lf3 Sd7 13.Te1 Lxd4 14.Dxd4 a6 15.Tad1 Tc8 16.b3 Se5 17.Le2 Sd7 18.Kh1 Db6 19.f4 Dxd4 20.Txd4 Sf6 21.Lf3 Tfe8 22.Kh2 Kg7 23.g3 Kg8 24.Kg2 Kg7 25.e5 dxe5 26.fxe5 Lxf3+ 27.Kxf3 Sg8 28.Ted1 e6 29.Td7 Te7 30.g4 Txd7 31.Txd7 Tb8 32.Se4 b5 33.Sd6 bxc4 34.Txf7+ Kh6 35.Sxc4 g5 36.Ta7 Tf8+ 37.Kg3 Kg6 38.Txa6 Te8 39.Sd6 Te7 40.b4 h5 41.b5. 1-0.

Det sidste parti i gruppen mellem Peter og Hans Henrik var dermed uden betydning for andet end andenpladsen. Det blev imidlertid dagens i særklasse mest dramatiske parti. Peter havde et vundet tårnslutspil, men brugte for meget tid på at forsvare sig mod Hans Henriks trusler, og til sidst sluttede det remis. Men ikke uden at være gået over i skakhistorien som muligvis det første parti, hvor en spiller har slået to bønder i et og samme træk. Hvis du spiller partiet igennem, vil du undre dig over, at sort i slutstillingen har en afgørende fribonde på a2. Hvad der skete med den, vender vi tilbage til ...

Peter Holst
Hans Henrik Hansen
Gruppe 2 - 6. parti - FR 5.3
1.d4 Sf6 2.Sc3 d5 3.Lg5 e6 4.e4 Lb4 5.exd5 Dxd5 6.Lxf6 Lxc3+ 7.bxc3 gxf6 8.Sf3 Tg8 9.g3 b6 10.Lg2 De4+ 11.Kf1 La6+ 12.Kg1 c6 13.Se5 De2 14.Dxe2 Lxe2 15.Sxc6 a6 16.Te1 Lb5 17.d5 Sxc6 18.dxc6 Tc8 19.Tb1 Tg4 20.Lf3 Ta4 21.Tb2 Kd8 22.Kg2 Kc7 23.Td1 Lxc6 24.Td4 Lxf3+ 25.Kxf3 b5 26.Txa4 bxa4 27.Tb4 Kd6 28.c4 a3 29.Ke3 Ke5 30.Kd3 Td8+ 31.Kc3 Ke4 32.c5+ Kf3 33.Tf4+ Ke2 34.Txf6 Tb8 35.Txf7 Tb2 36.c6 Tb6 37.Tc7 Kxf2 38.Kc4 e5 39.Kc5 Tb2 40.Te7 Txa2 41.Txe5 Txc2+ 42. Kb6 a2 43.Ta5 Kg2 44.c7 Kxh2 45.Kb7 Kxg3 46.c8D Txc8 47.Kxc8 h5 48.Txa6 h4 49.Th6 h3 50.Kd7 h2 51.Ke6 Kg2 52.Tg6+ Kf1 53.Th6 Kg1 54.Txh2. 1/2-1/2.

I den almindelige tidnødpanik, hvor de efterhånden mange slagne brikker fyldte godt op omkring brættet, havde Peter spillet 48...Txa6 mens han diskret skubbede a2-bonden udenfor brættet i den overbevisning, at det var en af de slagne bønder, der hørte hjemme udenfor brættet ... Både jeg selv ved notesblokken og Hans Henrik havde undret os, men ingen protesterede, og remisresultatet stod fast. Endnu engang var der skrevet skakhistorie i Ringsted.

Efter dette parti var vi klar til finalen. Hans Henrik mod Michael Jørgensen over to partier. Michael trak hvid i det første parti, og Hans Henrik måtte hurtigt erkende, at en lidt for defensiv opstilling gav problemer med at dække alle de svage felter og ville føre til materialetab. Et frisk kontraangreb strandede, da han satte sit sidste tårn i slag ...

Michael Jørgensen
Hans Henrik Hansen
Finale - 1. parti - QI 14.2
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 b6 4.g3 La6 5.Sbd2 c6 6.Lg2 d5 7.O-O Le7 8.b3 O-O 9.Lb2 Sbd7 10.Dc2 Tc8 11.e4 c5 12.e5 Se8 13.Tfe1 cxd4 14.Sxd4 b5 15.Tac1 Sb6 16.c5 Lxc5 17.Dd3 Sd7 18.a3 g6 19.b4 Lb6 20.Sc6 Dg5 21.Sf3 Sxe5 22.Txe5 Df6 23.Te2 d4 24.Tec2 Sd6 25.Lxd4 Lxd4 26.Dxd4 Dxd4 27.Sfxd4 Sc4 28.Se7+ Kg7 29.Sxc8 Txc8 30.Lf1 Td8 31.Sxb5 Se5 32.Sxa7 Sf3+ 33.Kg2 Lb7 34.Sc6 Td3 35.Lxd3 Se5 36.Le4 La6 37.Sxe5 Lb5 38.Tc7 Kf6 39.f4 h6 40.Txf7+. 1-0.

Hurtigt videre til andet parti. Hans Henrik havde hvid, og Michael var højlydt misfornøjet med sit spil, da han efter 10 træk var en bonde bagud. Måske fik modstanderens krise mesteren til at slappe lidt for meget af, for Michael kastede sig på helt uvant vis ud i et kongeangreb, som han selv betegnede som det rene fusk, men ikke desto mindre viste det sig at være uhyre effektivt, da han lokkede Hans Henrik i en god gammeldags familiegaffel og stille og roligt kunne køre partiet hjem med et tårn i overvægt. Hans Henrik spillede tappert videre, man kan jo altid håbe at modstanderen falder over brikkerne og brækker et ben, bliver ramt af en modelflyver, distraheret af en nydelig forbipasserende blondine eller afhentet af politiet. Det er jo udendørsskak. Men intet skete, og Michael vandt.

Hans Henrik Hansen
Michael Jørgensen
Finale - 2. parti - VO 8
1.b3 f5 2.Lb2 Sf6 3.e3 g6 4.Sf3 Lg7 5.c4 O-O 6.Le2 d6 7.d4 c6 8.O-O e5 9.dxe5 dxe5 10.Lxe5 Sbd7 11.Lb2 De7 12.Sc3 Te8 13.Dc2 Sf8 14. Tad1 h6 15.Sd4 Se6 16.Tfe1 Sg5 17.Ld3 Sg4 18.Sce2 Le5 19.Sf4 Lxf4 20.exf4 Dxe1+ 21.Txe1 Txe1+ 22.Lf1 Se4 23.f3 Txf1+ 24.Kxf1 Se3+ 25.Ke2 Sxc2 26.Sxc2 Sc5 27.Sd4 Se6 28.Sxe6 Lxe6 29.Ke3 Td8 30.Ld4 b6 31.Lf6 Td7 32.Le5 Kf7 33.Ld4 c5 34.Le5 a6 35.a4 b5 36.cxb5 axb5 37.axb5 Tb7 38.Kd3 Txb5 39.Ld6 Txb3+ 40.Kc2 c4 41.Lc5 Ld5 42.Ld4 Ke6 43.Le5 h5 44.g3 Lxf3 45.Ld4 Kd5 46.Le5 Ke4 47.Lf6 Le2 48.Kd2 Ld3 49.Le5 Kf3 50.Lf6 Kg2 51.Ke1 Kxh2 52.Kf2 c3 53.Ke3 c2 54.Kd2 Tb1 55.Kxd3 c1D 56.Kd4 Tb5 57.Kd5 Txd5. 0-1.

Den nye gågademester hedder dermed også Michael Jørgensen. Det må vi så se om vi kan lære at leve med. Måske skal vi sætte nogle ekstra sejl til og invitere et felt af en helt anden kaliber til næste år. Allerede i dag giver vi jo en form for startpenge, idet alle deltagerne får en flaske rødvin for at stille op - og der er lidt ekstra til finalisterne. Men selvfølgelig er der sponsormuligheder i arrangementet, specielt når vi selv kan stille med en mand, der kan gøre sig gældende i et stærkt felt. Fremtiden er uforudsigelig.

Resultater fra Skakkens Dag 1999

Gågadeturneringen

Gruppe 1

Michael Jørgensen 4
Ove Frank Hansen 1
Thomas Flindt 1

Gruppe 2

Hans Henrik Hansen 3½
Peter Holst 1½
Flemming Preuss 1

Finale

Michael Jørgensen 2
Hans Henrik Hansen 0

Årets nye initiativ var en børneklubmatch mod Nykøbing Sjælland. Dermed var der masser af aktiviteter at se på for tilskuerne, det hele var som sædvanlig vældig hyggeligt, og deltagerne havde en god dag ud af det. Nykøbingenserne var begejstrede. Peter Holst tog afsked med ordene: "Tak for et fremragende arrangement - det vil vi kopiere!" Og med de ord satte han vel også et af skakkens største problemer i relief - en udbredt idéfattigdom på lederplan.
Der er mange muligheder for at præsentere skak som noget sjovt og spændende, men det er ikke ligefrem nye idéer og initiativer, der præger det danske skakliv. Vi er rimeligt kreative her i klubben, og det må jeg vel tage min del af ansvaret for, men hvor kunne det være spændende, hvis idéerne groede andre steder - for nu at bruge kommunens slogan: "Idéerne gror i Ringsted ..."

Børnematchen var et resultat af en aftale med Bjørn, der havde startet noget børneskak op i Nykøbing her i foråret, og gerne ville have nogen andre at spille imod med sine børn. Det finder man alt for få steder. Vi havde egentlig aftalt at spille på Store Legedag i maj, men den blev som bekendt ikke til noget i år, og så aftalte vi i stedet at mødes på Skakkens Dag. Og trods alle forhindringerne blev det til noget.

Bjørn stillede med syv poder, hvoraf han indrømmede at ihvertfald de to var lidt mere end nybegyndere - så selvom vi egentlig ville have stillet med et hold fra børneafdelingen, hentede vi Søren ind som forstærkning. Det var også lidt tiltrængt, for vi havde 11 afbud. De otte på grund af en børnefødselsdag, der samtidig fandt sted neden under os i bowlingcenteret! Det er den slags små ting man må lære at leve med, når man arbejder med børn. Men vi havde jo nok at tage af, så vi havde ikke problemer med at stille hold. Nykøbing-børnene var gennemgående lidt større end vores, og det kompenserede for den lidt mindre rutine.

Det blev en uhyre spændende match. Alle mødte alle på det andet hold, hvilket gav syv små matcher og varede godt tre timer. Efter de første fire matcher stod det helt lige. Så vandt Nykøbing de næste to og førte med fire point inden sidste runde. Men så tog Ringsted-børnene sig gevaldigt sammen og vandt 51/2-11/2, så det samlede resultat blev uafgjort 241/2-241/2! En helt utrolig afslutning, som betød at vi måtte trække lod om, hvem der skulle have første- og andenpræmierne. Bjørn trak ... andenpræmien. Så kunne de tygge på den på vejen hjem til Nykøbing.

Børnene kom selvfølgelig i avisen med et stort billede, og bortset fra al opmærksomheden syntes de, det var spændende at spille udendørs. Det havde de aldrig prøvet før!

Børnematchen

Søren Mogensen 7
Nikos Vourexacis 6
Elias Larsen 4
Claus Larsen 31/2
Kim Rasmussen 1
Trine Morthorst 2
Mia Petersen 1

Ringsted 24 1/2
Nykøbing S 24 1/2



Klubmester-simultan
Af Hans Henrik Hansen

Der var den 24. august mødt 18 spillere fra klubben op til årets simultan mod klubmesteren Michael Jørgensen. Ifølge eget udsagn var det første gang, Michael spillede en rigtig simultan mod så mange modstandere. Alligevel klarede han de indledende procedurer fint: Gav hånd, fremsatte en passende fornærmelse og spillede et udsøgt træk.

Det kan være en ganske udmattende affære for simultanspilleren med så mange modstandere - vistnok rekord - og på et vist tidspunkt hørtes snorkelyde fra den billige langside. Tommy syntes ikke, der blev trukket hurtigt nok!

Simultanen gav det udmærkede resultat 14-4 til klubmesteren - som ganske vist selv havde betragtet alt under 18-0 som usandsynligt. Formanden, webmasteren og bindestregen vandt, Jimmy og Morten Olsen spillede remis, mens resten blev kørt i sænk. Men stille og roligt - alle fik lov til at trække mindst 25 gange ...

Og sådan gik så den aften!

VARIANTEN bringer et enkelt parti fra begivenheden.

Poul Buhl
Michael Jørgensen
Klubmestersimultan 1999 - HD 6.9.7
1.d4 f5 2.Sf3 Sf6 3.g3 g6 4.Lg2 Lg7 5.O-O d6 6.c4 O-O 7.b3 c6 8.Lb2 Sa6 9.Sbd2 De8 10.a3 h6 11.Dc2 g5 12.Tae1 Ld7 13.e4 fxe4 14.Sxe4 Dg6 15.Sxf6+ Dxf6 16.De2 Tae8 17.La1 Lg4 18.d5 Df7 19.Lxg7 Dxg7 20.h3 Ld7 21.Sd2 Sc7 22.dxc6 bxc6 23.De3 c5 24.Kh2 Dd4 25.De4 Dxe4 26.Lxe4 Kg7 27.Lf3 Se6 28.Lg4 Tf6 29.Se4 Tff8 30.Lxe6 Lxe6 31.Sxc5 Lf5 32.Se6+ Lxe6 33.Txe6 Tf3 34.Te3 Txe3 35.fxe3 Tb8 36.b4 Tc8 37.Tc1 Kf6 38.Kg2 Ke5 39.Kf3 h5 40.a4 Tf8+ 41.Ke2 g4 42.hxg4 hxg4 43.c5 dxc5 44.Txc5+ Ke4 45.Tg5 e5 46.Txg4+ Kd5 47. Tg7. 1-0.

Klubmestersimultan 1999

Michael Jørgsensen - 14
Skakklubben af 1927 - 4

Liselotte Madsen 0
Mikael Skovgaard 0
Farzad Janbazi 0
Daniel Jakobsson 0
Inette Vintersfjord 0
Lars Vilsgaard 0
Hans Henrik Hansen 1
Poul Nielsen 0
Søren Mogensen 0
Tommy Elholm 0
Brian Rasmussen 0
Morten Olsen 1/2
Bo Nielsen 0
Poul Buhl 1
Jim Carracher 0
Jimmy Petersen 1/2
Martin Andersson 0
Hans-Henrik Madsen 1




Sommerskak i Nykøbing
En sandfærdig beretning af Poul Buhl

I betragtning af, at jeg for et par sider siden her i bladet kritiserede danske skakledere for generelt at være idéforladte og initiativløse, må jeg selvfølgelig også fremhæve, at der så absolut er undtagelser. Og vi behøver såmænd ikke engang at bevæge os ud af vores egen hovedkreds for at finde bemærkelsesværdige begivenheder.

Et af denne sommers mest opsigtsvækkende skakarrangementer fandt sted i Nykøbing Falster som led i den lokale festuge i den første uge af august. Det var imidlertid ikke skakklubben i Nykøbing Falster, der stod bag initiativet, men derimod Sigurd Søllner og Tingsted Skakklub, der jo hører til i samme kommune. De havde allieret sig med de lokale klubber indenfor andre tankesportsgrene i form af backgammon og l´hombre samt den lokale rollespilsklub, og sammen stod de for arrangementet "100 timers non-stop tankesport". Man kan selv alt efter temperament prøve at regne sig frem til, hvor mange dage det varede.

Det forholdt sig tilfældigvis sådan, at Liselotte med mig som påhæng var inviteret til ikke mindre end to fødselsdage på Sydhavsøerne i samme weekend. Værterne var hr. og fru Morten Madsen, som gæstfrit inviterede os på overnatning i familiesommerhuset i Marielyst. Fredag aften trakterede en vis John Jensen med en udsøgt fødselsdagsmiddag - nogen vil måske kunne huske, at han spillede i klubben for en håndfuld år siden. Min lillebror Nicolai glemmer ham i hvert fald aldrig på grund af historien om de kolde ice.

Det var ved DM 95, hvor de passede caféen sammen. Carlsberg Ice var lige kommet frem dengang, og vi havde dem derfor også i sortimentet. En DM-deltager bestilte "to kolde Ice," hvorefter John gav sig til at rode i fryseren - indtil han fortabt måtte vende tilbage med et supplerende spørgsmål: "Øh ... hvad var egentlig det for nogen is, du skulle ha´?" Og så kunne Nicolai ikke holde masken længere, for han vidste jo godt, at en Ice var en øl! Nu er John flyttet til København, hvor han lever af at grave huller i jorden og fylde dem op igen (de kalder det metro).

Efter en god nats søvn og et udmærket morgenmåltid drog vi veludhvilede på opdagelse i Nykøbing Falster for at lede efter Sigurds tankesportstelt, mens familien Madsen gik i gang med at forberede Madam Karinas fødselsdagsmiddag senere på dagen. Vejret var fremragende, men det var nu egentlig også først ugen efter, hun havde fødselsdag.

Vi fandt Vandtårnet, byens vartegn og sponsor for tankesportsarrangementet, der fandt sted i et stort øltelt lige for foden af tårnet. Og nu ved jeg godt, at folk som Morten Olsen vil sige, at sådan ét har vi også i Ringsted, så der kunne vi jo også prøve at hente sponsorpenge. Der er bare den principielle forskel, at mens vandtårnet i Ringsted vistnok stadig er en slags vandtårn, så er det i Nykøbing Falster blevet til et kulturhus. Så de må altså have deres vand et andet sted.

Sigurd gav os alligevel en overstrømmende velkomst og fortalte om hvordan det foreløbig var gået. Fredag aften var det hele startet med to opvisningsmatcher med udendørs storskærm og det hele, og det kniber jo ikke ligefrem med kvalificerede skakspillere på de kanter. Først havde Tingsteds egen pige-danmarksmester Johanna Rasmussen mødt Evgenia Peicheva-Hansen, gift med Lars Bo Hansen og en af de stærkeste kvindelige skakspillere indenfor landets grænser. Bagefter mødtes de to lokale stormestre - Lars Bo Hansen og Henrik Danielsen. En match, som ingen andre danske byer ville være i stand til at kopiere, da Nykøbing Falster er ene om at have to af slagsen. Familien Hansen var favorit i begge matcher, men mens Evgenia planmæssigt vandt 2-0 over en ellers godt kæmpende Johanna, måtte Lars Bo bøje sig med de samme cifre. Tilskuertallet nåede op på en 10-15 stykker, familie og venner medregnet, selv om der ellers var rigelig plads på den halvtomme parkeringsplads i timerne op til midnat.
Lørdag klokken 12 startede den første af de fire "knockout i teltet"-turneringer, som udgjorde en lille Grand Prix-serie med 1.000 kr. i førstepræmie. Jeg meldte mig til, og selvom Liselotte foretrak at være tilskuer, fik Sigurd overtalt hende til også at skrive sig på. Så var der lige tid til en halv times spadseretur på den overfyldte gågade, inden det gik løs. Vi bladrede lidt i festugeavisen og fandt masser af omtale af tankesportsteltet. På vej tilbage til turneringsstart løb vi også ind i deres annoncerede reklameoptog. Det var rollespilsklubben, der gik igennem byen i skikkelse af alfer, aliens og fabeldyr med flag og bannere. Foromtalen var bestemt i orden, og med en stor annonce i Skakbladet kunne man jo godt forvente en pæn tilslutning til turneringen.

Med en sidsteøjeblikstilmelding fra den store lokale skakklubs formand - der dermed demonstrerede, at han altså godt vidste, at der foregik noget skak i byen - kom deltagerfeltet op på 14. Lodtrækningen gjorde Sigurd og Liselotte til oversiddere, mens jeg skulle møde den anden halvdel af det tilstedeværende arrangørteam, Torben Jensen fra Tingsted. Sigurd bød velkommen og præsenterede turneringssystemet som et lån fra backgammon, nærmere betegnet schweizer-modificeret nordisk cross-over knockout anti-monrad, og det behøver vist ikke yderligere forklaringer. Hele turneringsforløbet kunne følges på et hav af plancher, hvor der var gjort plads til 64 deltagere. Man kan jo aldrig vide. En ældre lokal skakspiller brokkede sig højlydt over denne turneringsform, som han mente ikke havde det fjerneste med skak at gøre, og fortrak i åbenlys afsky over dette nymodens pjat.

Vi spillede i et stort øltelt med vinduer, og jeg fandt i løbet af første runde ud af, at det bestemt ikke var nogen fordel at have vinduespladsen. Der var heller ikke den ro, man er vant til ved en skakturnering. I den ene ende af teltet der var nærmest baren sad en lille flok ældre mænd fra l´hombre-klubben og dyrkede dette ædle tremands-kortspil, og rollespilsfolkene vendte tilbage fra deres optog for at indtage den anden ende af teltet. Snart begyndte fantastiske optrin at udspille sig i eventyrlige verdener som baggrundsstøj for skakspillernes snedige planer. Alfer og prinser kæmpede mod drager og troldmænd for at sikre retfærdighedens beståen i en mørk verden, hvor armeer blev kastet i grams for at nå frem til skatten. Rollespilsfolkene var helt sikkert et meget festligt indslag i dagens begivenheder og bidrog i høj grad til at give denne ganske specielle skakturnering en ganske speciel atmosfære.

Jeg fik et slutspil frem med springer mod dårlig løber, som jeg efterhånden med lidt imødekommenhed fra min modstander fik nørklet frem til en gevinststilling og vandt på tid. Vi spillede med 15 minutter til hver, og det er jo ikke nogen evighed. Favoritter som Jens Askgaard og Kasper Kristensen blev elimineret i første runde, mens Liselotte og jeg selv var klar til anden runde - som også var kvartfinalen.

Endnu engang trak jeg en vinduesplads og skulle op mod Erik Pedersen, formand for SK 1934 Nykøbing F, der spillede som om han skulle skynde sig hjem. Jeg stod noget bedre, og i en stilling med alle de tunge officerer og nogle bønder på brættet endte det med, at jeg kunne præsentere ham for en udækkelig mattrussel. Det kunne have betydet, at jeg skulle møde Liselotte i semifinalen - men hun blev slået ud af Torben Nielsen fra Nordfalster. "Det er nu meget sjovt at møde nogen der ikke kender mig," sagde hun efter nederlaget. "Han tog mig jo alvorligt!"

Liselotte gik videre i trøstturneringen, hvor hun mødte Jens Askgaard - og han tog hende ikke alvorligt. Jeg skulle møde Liselottes besejrer i semifinalen, og efter to partier i solen følte jeg mig ærligt talt godt stegt. Jeg hentede en stor fadøl i baren og prøvede at koncentrere mig om endnu et parti, men kom hurtigt til at stå elendigt. Han fik to fremskredne fribønder i centrum, som jeg ganske vist fik blokeret, men på et tidspunkt syntes jeg faktisk jeg stod så dårligt, at jeg overvejede at opgive. Men så begyndte han at spille lidt for forsigtigt, et blik på uret fortalte mig at han heller ikke havde mere end et par minutter tilbage, og pludselig var den afgørende blottelse der, og jeg kunne erobre bønderne - modstanden var knækket, og jeg vandt derefter forholdsvis let. Måske var han lettere rystet af, at en kæmpemæssig ballon under partiet landede midt på brættet og væltede tre af hans officerer. Det er den slags der sker, når man spiller med i turneringer udenfor skakspillernes beskyttende mure af tavshed - men netop den begivenhed markerede en slags vendepunkt i partiet ...
Liselotte var efter sit andet nederlag ude af turneringen. Det var de tabende semifinalister også - de fortsatte nemlig ikke i trøstturneringen. Men jeg var i finalen. Modstanderen var Finn Andersen fra Nykøbing Falster. Jeg kendte ham godt, han spiller på deres andethold, men jeg har aldrig spillet mod ham før. Ud fra formodede ratingtal burde det være en overkommelig opgave, og et par andre omstændigheder talte også i min favør - således var tilskuernes sympati klart på min side, selvom vi spillede i min modstanders hjemby, for han spillede jo for den konkurrerende klub - og dertil kom så, at han var taget i byen som babysitter. Det var faktisk hans lille søn, der havde lavet ravage under mit semifinaleparti.

Vi havde ikke spillet ret mange træk i finalepartiet, før selvsamme ballon til stor opstandelse havnede midt på brættet og molestrerede stillingen i et af partierne i trøstturneringen. Det reddede dog junior fra et større møgfald, at Sigurd var mandfolk nok til at indrømme, at det var ham der havde leget med ballonen. Midt under partiet dukkede moderen tilsyneladende op ("Jeg er sgu kommet i finalen, jeg er ked af det, men der går altså lige lidt..."), og på et tidspunkt tog han ligefrem junior på nakken, så jeg havde følelsen af at spille mod et tohovedet uhyre. Hvem siger, at skak ikke er en familiesport ...

Selv om jeg tilsyneladende havde alle odds på min side, lod jeg mig åbenbart alligevel forstyrre lidt for meget af omgivelserne og kom hurtigt til at stå elendigt. Det var mit tredje sorte parti i træk, og det så faktisk lidt sort ud. Men så fik jeg alligevel luft ved at give en officer for tre bønder. Det havde set rigtigt godt ud, hvis jeg altså ikke havde glemt at indskyde en afbytning, så jeg kom til at give to officerer for tre bønder. Men stillingen var ikke så dårlig endda, og jeg fik udlignet og stod pludselig både bedst og havde mest tid - indtil jeg i en ren panikafslutning satte det hele over styr og tabte på tid i en stilling, hvor min konge var alene mod randbonde og løber - desværre den forkerte løber.

Nå, men det havde nu været ganske festligt at være med til. Jeg inkasserede 4 Grand Prix-point - Liselotte fik et enkelt - og en pæn lille pengepræmie. Sigurd talte godt for at vi skulle komme igen til de to turneringer om søndagen, men da havde vi andre planer, selv om vi faktisk skulle til skak i Nykøbing - vi skulle til Solvognsturnering i Nykøbing Sjælland.

Sigurd har truet med at gentage arrangementet til næste år, og det plejer at være alvorligt ment - så skulle du være i tvivl om hvor du skulle befinder dig samme tid næste år, kan tankesportsteltet varmt anbefales.





EMT-sæsonen 98/99
Af Poul Buhl

Det er forbløffende lidt, der i den forløbne sæson har kunnet læses i VARIANTEN om de af vores spillere, der har deltaget i EMT udenbys. Brians referat fra Greve på næste side er således det første og eneste. Og det har ikke været fordi der ikke er nogen af vores spillere, der har været ude at spille. Der er faktisk flere, der har sat ratingtallet på spil på udebane. Her er en lille resultatoversigt - og de officielle ratingtal ved starten på sæsonen 1999/2000.

Slagelse Åben havde deltagelse af fire Ringstedspillere, som i høj grad dominerede begivenhederne. Obert Frederiksen fik en delt førsteplads i Mesterklassen med 31/2 af 5. Også Tommy Elholm og Martin Andersson hjemførte en delt førsteplads i deres klasse med 31/2 af 5, mens Morten Olsen sluttede i det slagne felt med 11/2 i 4 ratede partier.

Roskilde Domkirketurnering havde fristet Karsten Jensen, der sluttede midt i feltet med 31/2 af 7, hvilket var noget under hans forventede score.

Haslev EMT, der finder sted i januar/februar, havde i år kun samlet 20 deltagere, deriblandt Morten Olsen, som opnåede 5 af 7 i den næstbedste klasse - og det var faktisk under hans forventede score! Men da det også gav en delt førsteplads, slap han for ratingnedgang.

Holbergturneringen i Dianalund i vinterferien havde fire deltagere fra Ringsted. I Mesterklassen fik Hans-Henrik Madsen kun 11/2 af 6, men det var i et rimeligt stærkt felt, så det kostede kun et enkelt ratingpoint. Jonas Nilsson opnåede 31/2 af 7 og vandt lidt rating. Morten Olsen fik 4 af 7, hvilket var en bagatel over forventet. Karsten Jensen fortsatte nedturen med 31/2 af 7, som var noget under forventet.

DM i Århus havde en enkelt turneringsdeltager fra Ringsted - som så ofte før Morten Olsen. Med 4 af 7 fik han 11 nye ratingpoint med hjem.





Cyberskak
Af Brian Rasmussen

Min debut som skribent til VARIANTEN kommer til at handle lidt om skak på internettet, samt min EMT debut.

Først lidt om Cyber-Skak. Det forventes vel, at enhver der har interesse for såvel skak som computere her i 1999, vil forsøge at kombinere de to ting. Det har jeg gjort med succes, og der findes talrige muligheder for den der vil spille skak på tværs af grænser, uden at lette røveren fra sin kontorstol. En computer med modem, abonnement hos en internetudbyder, en web-browser og en telefonlinie (penge til at betale telefonregningen) er faktisk alt der behøves for at spille skak på internettet.

Det "spillested" der har fanget min interesse finder du på http://play.yahoo.com. Du starter med at registerere dig som bruger, ved at oplyse navn og email-adresse og efter nogle få minutter modtager du en bekræftelse via email på, at du nu er registreret i databasen og kan fornøje dig ubegrænset med spil af divergerende art på Yahoo's spillested.

Yahoo udmærker sig på flere måder. Dels er der meget andet en skak at vælge imellem. F.eks. Backgammon, Go, kortspil o.m.a., skønt skakken synes af have det absolutte flertal af tilsluttere. Dels kan du altid finde en modstander, som helt eller delvist er på dit styrkeniveau. Jeg har kun sjældent ventet mere end et par minutter på at finde en ny modstander. Ydermere kan du sagtens have flere partier igang på samme tid.

Der er adskillige "forum" man kan vælge at spille i. Det/de forum du vælger at søge modstandere i er afgørende for hvor stærke spillere du møder (fra novice til avanceret), samt hvilken konkurrenceform du kommer til at spille under. Du kan vælge at spille for sjov eller på rangliste. Du kan se alle detaljer på alle spillere; Hvad er deres rating? Hvor mange partier har de spillet, tabt/vundet/remis? Hvad er deres rangliste placering osv. osv. Ud fra disse oplysninger kan du vælge dig en modstander og invitere hende til kamp eller hun kan invitere dig til sit bord. Du kan også selv oprette et bord. Spilletid og vilkår (rated eller urated) afgøres indbyrdes fra parti til parti og ejeren af bordet har ret til at ændre på vilkårene. Yahoo's server holder øje med alt hvad du foretager dig og husker fra gang til gang hvordan din placering er i hierarkiet. Du kan meget let gemme partier du synes har været morsomme (f.eks. dem du har vundet) og få dem tilsendt på email.

Det eneste du faktisk skal bekymre dig om er, at spille skak og underholde dig selv og dine modstandere med små beskeder, som kan sendes i real tid. Yahoo skak er en meget hurtig og meget nem måde, at komme igang med at spille internet-skak og stiller som sagt ikke store krav til dit system eller din forståelse for EDB. Helt subjektivt vurderet mener jeg rent faktisk, at måden Yahoo har valgt at konstruere deres skakside på, giver såvel computeren som skakken personlighed. Prøv det!

Jeg ville gerne have bragt et parti eller to fra cyberspace, men jeg spiller stort set kun lynskak på nettet, og lynpartier har en tendens til at være meget svingende af kvalitet. Ydermere har mit firma, som hidtil har betalt for mine cyber-skak eskapader, sat en stopper for fornøjelserne, ved at øge sikkerheden på min internetforbindelse. Det betyder, at jeg enten skal finde en ny måde at omgås systemet på, som jeg har gjort det tidligere, eller selv betale for en internetforbindelse. Indtil videre klarer jeg mig med Extreme Chess, som kører lokalt på min maskine.



Greve EMT
Af Brian Rasmussen

I stedet for Cyber-skakpartier, vil jeg bringe to partier fra min første EMT turnering, som blev afholdt i Greve. Meget opfindsomt havde man valgt at kalde turneringen "Greve EMT".

Med følgende to partier og to yderligere gevinster, endte jeg på 1477 (tror jeg nok) i rating og 400 kr. rigere. Meget generelt for Greve EMT, var mine modstandere væsentligt mere interessante end de partier vi spillede mod hinanden. Jeg vil undlade at eksponere mine modstandere og blot konstatere, at det var en interessant turnering på mange måder. Grunden til at jeg har valgt netop disse partier er, at det var de eneste notater jeg kunne finde, efter lang tids søgen i skuffer og gemmer i lejligheden. Partierne har dog nogle få sjove detaljer og det væsentlige fællestræk at jeg vandt.

Torben W. Petersen - 1409 (33 min)
Brian Rasmussen - 1400 (92 min)
VO 18.1
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Le7 4.e4 0-0 5.Sf3 d6 6.Ld3 h6 7.e5 Sfd7 8.Le3 Sc6 9. De2.
Jeg forstår ikke helt det træk, men han har nok
en plan...
9...dxe5 10.dxe5 Scxe5.
Jeg burde måske have brugt den anden springer.
11.Sxe5 Sxe5 12.0-0-0.
Og så indbyder han lige til en herlig afbytning af hans bedste løber.
12...Sxd3+ 13.Txd3 De8.
Jeg overvejede 14. Lxh6, men jeg tror ikke det holder. Kig selv efter!
14.h4 Dc6 15.Lxh6 gxh6 16.Tg3+ Kh7 17. Dd3+ f5 18. h5 Lg5+ 19. Kc2 Td8 20.Df1 Td2+ 21.Kb1 Db6 22.b3 Dxf2 23.Dxf2 Txf2 24.Td1 f4 25.Tgd3 Txg2.
En bonde er en bonde.
26.Se4 e5 27.Td5 Lf5 28.Txe5 Tf8 29.Ka1 Lxe4 30.Txe4 f3 31.Tf1 f2 32.Te2 Tg1 33. opgivet. 0-1.

Brian Rasmussen - 1400 (15 min)
Per L. Porsgaard - 1302 (78 min)
SI 43.1
1.e4 c5 2.Sf3 g6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Lg6 5.Le2 Sc6 6.Sxc6 bxc6 7.Sd2 d6 8.0-0 Sf6 9.Lf3 Ld7 10.Tb1 0-0 11.b3 Dc8 12.Lb2 a5 13.a4 c5?
Det var vist ikke det bedste træk i stillingen og efter mit næste træk forsvandt min modstander sporløst i temmelig lang tid - hvilket han iøvrigt gjorde adskillige gange gennem partiet.
14.e5 Lg4 15.exf6 Lxf3 16.Dxf3 exf6 17. Lxf6 opgivet. 1-0.

Det gik helt forrygende med 4 gevinster ud af 5 mulige. Jeg burde nok have vundet dem alle, men i det sidste parti, som iøvrigt var mod den lavest ratede, fik jeg en nydelig 20-årig pige som sidekammerat. Derforuden stod jeg med det ene ben ude af døren, da jeg skulle til Stockholm på kursus. Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg havde andet end skak at tænke på (med Stockholm som anden prioritet). Min modstander tilbød remis før partiet, men jeg afslog i naiv forventning om, at jeg kunne nå at vinde hurtigt. Jeg brugte heller ikke mere end 15 minutter på at tabe partiet. Pigen valgte forresten at følges med sin kæreste hjem, i stedet for at rejse med mig til Sverige. Alt i alt er jeg nu helt godt tilfreds resultatet af den turnering, på trods af et point og en pige mindre end jeg havde håbet, da jeg mødte i Greve på sidste dagen, søndag d. 2 maj. Alt andet lige er jeg frisk på endnu en turnering når lejligheden byder sig.



 

Holdskak i 31 år

Statistik over klubbens resultater i holdturneringen - samlet og kommenteret af Poul Buhl

 

I den forgangne sæson kunne du i artikelserien "Holdskak i 30 år" følge klubbens præstationer i holdturneringen fra starten i 1968 til 1998. Nu er klubbens 31. holdskaksæson afsluttet, og her følger en opdatering af de individuelle resultater
-------

Holdturneringen 1968-99 – Individuelle resultater

                     
   

p

1.h.

2.h.

3.h.

4.h.

pts

v

r

t

%

                       

1

Lasse Appelquist

210 (7)

210

0

0

0

110,5

66

89

55

52,62%

2

Vagn Larsen

196 (7)

148

48

0

0

99,0

74

50

72

50,51%

3

Obert Frederiksen

185 (6)

181

4

0

0

102,5

82

41

62

55,41%

5

Lindved Sørensen

161 (7)

33

128

0

0

89,5

74

31

56

55,59%

6

Jørgen Obert

161 (6)

84

54

23

0

84,5

60

49

52

52,48%

7

Poul Buhl

153 (7)

104

38

11

0

66,0

45

42

66

43,14%

8

Morten Olsen

147 (6)

75

42

23

7

87,5

74

27

46

59,52%

11

Søren M. Larsen

109 (0)

48

39

19

3

57,5

40

35

34

52,75%

12

Karsten Jensen

99 (7)

38

44

14

3

59,5

49

21

29

60,10%

14

Morten Madsen

83 (2)

50

22

11

0

48,5

36

25

22

58,43%

18

Lars Vilsgaard

63 (6)

1

11

35

16

29,5

27

5

31

46,83%

22

Arne Skov Jensen

53 (5)

7

46

0

0

25,0

19

12

22

47,17%

23

Finn Anker Jensen

53 (0)

0

11

28

14

23,0

21

4

28

43,40%

29

Poul Nielsen

46 (6)

0

1

39

6

24,5

21

7

18

53,26%

34

Jonas Nilsson

40 (8)

4

29

4

3

23,5

18

11

11

58,75%

39

Hans-Henrik Madsen

36 (6)

20

11

5

0

15,0

13

4

19

41,67%

43

Martin Nikolajsen

32 (7)

0

21

7

4

21,5

18

7

7

67,19%

45

Martin Andersson

31 (8)

9

22

0

0

17,5

12

11

8

56,45%

49

Tommy Elholm

30 (8)

9

21

0

0

13,5

10

7

13

45,00%

55

Peter Christoffersen

27 (2)

2

20

0

5

15,5

14

3

10

57,41%

56

Bo Nielsen

26 (6)

0

1

16

9

18,0

16

4

6

69,23%

84

Otto Sparre

14 (7)

1

13

0

0

7,0

6

2

6

50,00%

102

Michael Christensen

9 (1)

0

4

5

0

5,0

3

4

2

55,56%

111

Jimmy Petersen

7 (7)

0

2

5

0

6,0

6

0

1

85,71%

112

Hans Henrik Hansen

7 (0)

7

0

0

0

4,5

4

1

2

64,29%

119

Aksel Appelquist

6 (0)

0

0

1

5

3,5

3

1

2

58,33%

127

Farhad Abdi

5 (1)

0

5

0

0

1,5

1

1

3

30,00%

150

Brian Rasmussen

2 (2)

0

2

0

0

1,0

1

0

1

50,00%

151

Inette Vintersfjord

2 (2)

0

0

2

0

1,0

0

2

0

50,00%

175

Liselotte Madsen

1 (0)

0

0

0

1

0,0

0

0

1

0,00%

 
 

4.804

1.736

1.656

1.116

296

2.467,0

1.894

1.146

1.764

4.804

 

 

I januarnummeret af VARIANTEN afsluttede vi statistikkerne over klubbens 30 første holdskaksæsoner med den store samlede liste over de individuelle resultater. Efter afslutningen af sæsonen 1998/99 vil det jo være på plads at ajourføre de forskellige statistikker - men da det vil være lige lovlig pladskrævende at ajourføre alle statistikkerne hvert år, vil jeg i denne omgang nøjes med listen over de samlede individuelle resultater, som vel også er den mest interessante.

Jeg har nøjedes med at medtage de spillere, der i øjeblikket er medlemmer af klubben - og som har spillet holdkampe for os. Tallet i parentes er det antal holdkampe, det er blevet til siden den foregående liste - altså i sæsonen 1998/99.

Vi har fået tre nye navne på listen i sæsonens løb: Jimmy Petersen, Brian Rasmussen og Inette Vintersfjord. Dermed er vi oppe på ialt 178 spillere, som har repræsenteret klubben i én eller flere holdkampe. Alle de tre nye bidrog også med point - og Jimmy har taget et tigerspring ind på 111.-pladsen på alle tiders liste.

Bestyrelsen vedtog i den forgangne sæson at indføre en ny tradition i klubben i forbindelse med holdturneringen: Alle, der opnår at spille deres holdkamp nummer 50, 100, 150, 200, 250 osv., får overrakt en jubilæumsgave i form af en lille pokal og en flaske vin. Det bliver ikke på selve dagen, men enten til juleafslutningen eller til sæsonafslutningen.

Det er tanken, at vi med denne præmieoverrækkelse vil hædre vores mest trofaste medlemmer for en mangeårig indsats i klubbens tjeneste. Det vil nemlig normalt kræve, at man spiller for klubben i 8 sæsoner, før man har gjort sig fortjent til den første pokal.

Denne tradition er indført fra og med sæsonen 1998/99, men da datamaterialet først nu er ajourført, bliver enkelte af spillerne hædret for et jubilæum i sidste sæson med lidt forsinkelse. De har så en grund mere til at glæde sig til årets juleafslutning.

Jeg må skyndsomst fremhæve, at da jeg stillede forslaget om at hædre vores holdkampjubilarer, havde jeg ingen anelse om, at jeg selv ville være en af jubilarerne i netop denne sæson. På det tidspunkt hvor vi diskuterede det, var det statistiske materiale langt fra færdigt. Men jeg spillede min holdkamp nr. 150 og iøvrigt også min førsteholdskamp nr. 100. Man siger jo, at jubilarer spiller dårligt - så de mange jubilæer er måske en del af forklaringen på min sportsligt set temmelig miserable sæson ...

På andetholdet havde vi også en jubilar, da Arne Skov Jensen spillede sin holdkamp nr. 50. Og så har vi i øvrigt besluttet at gøre en enkelt undtagelse fra, at vi ikke uddeler pokaler med tilbagevirkende kraft. Lasse Appelquist passerede som den første i klubben 200 holdkampe i sæsonen 1997/98. Det må rimeligvis også markeres.

Den næste sæson ser ud til at skulle indeholde en hel del jubilæer. Vagn Larsen vil i sin fjerde kamp blive den anden spiller, der når 200 holdkampe for klubben. Morten Olsen vil i sin tredje kamp blive den ottende spiller, der når 150 holdkampe for klubben. Karsten Jensen vil i sin første kamp blive den 12. spiller, der når 100 holdkampe for klubben. Og Poul Nielsen vil i sin fjerde kamp blive den 25. spiller, der når 50 holdkampe for klubben. Han har endda spillet dem alle som holdleder ...

Der er også et par andre markante tal på spil i den nye sæson. Vagn Larsen vil med bare 1 point blive den tredje spiller, der opnår at score 100 point til klubben. Morten Madsen vil med 11/2 point blive den 14. spiller, der når 50 point. Og Poul Nielsen vil med 11/2 point slette en af Arne Lindgrens rekorder og blive alle tiders topscorer på tredjeholdet. Endelig vil Søren M. Larsen efter to kampe overhale Hans Dahl og placere sig i top 10 over de spillere, der har spillet flest holdkampe for klubben.

Jeg håber, du også er blevet inspireret til at sætte dig et langsigtet mål i holdturneringen ...



Holdturneringen er klar
Af Poul Buhl

En af de begivenheder, der imødeses med den største spænding i løbet af en skaksæson, er når holdturneringsprogrammet udkommer. Bortset fra, at det altid er spændende at få at vide hvilke hold man skal møde hvornår og hvem man skal møde ude og hjemme, så er det også spændende at se, hvor mange hold de andre klubber stiller med.

Vi har selv ment at have spillere nok til et fjerdehold i år. Det har længe været et stort ønske fra spillerne på vores tredjehold at kunne rykke op i B-rækken, og på papiret har vi omsider fået tilstrækkeligt med spillere til at kunne gøre det. Alligevel har vi valgt at tilmelde to 4-mandshold i C-rækken i erkendelse af, at reserverne alle er børn på 10-12 år, og for dem - og deres forældre - er spilletiden på 3 timer i C-rækken noget mere spiselig end spilletiden på 41/2 time i B-rækken. Så oprykningsprojektet må nok vente et par sæsoner endnu.

På papiret kan vi så bryste os af at være en af kun fem klubber i hovedkredsen, der stiller med fire hold i holdturneringen. Af disse klubber stiller dog kun SK 1934 Nykøbing Falster og Holbæk med fire 8-mandshold. Slagelse og Dianalund stiller med et fjerdehold i C-rækken, og vi stiller så med to C-rækkehold.

I den anden ende af skalaen bemærker man, at Nysted og Tølløse ikke stiller hold i år. At man slet ikke stiller op i holdturneringen plejer at være at varsel om, at klubben stærkt nærmer sig en lukning. Mange klubber stiller kun med et enkelt hold - det gælder således for Møn, Vordingborg, Nakskov, Skælskør, Dragsholm og Tornved i A-rækken samt Tingsted, Den Gyldne Springer, Store Heddinge, Sorø og Forlev i B-rækken. Gamle storklubber som Haslev og Korsør er nede på et enkelt 8-mandshold og et 4-mandshold. Og også andre steder kniber det tilsyneladende med bredden. Ambitiøse divisionsklubber som Kalundborg og Nykøbing S stiller kun op med et andethold.

Mens klubdøden således rykker truende ind på andre klubber i vores hovedkreds, kan vi altså som en af meget få klubber melde om fremgang i holdturneringssammenhæng. Det kan vi naturligvis kun glæde os over - selv om det unægtelig er lidt trist, at der bliver færre klubber at spille imod.

Sportsligt set er der noget vi skal have rettet op på i denne sæson. Førsteholdet skal tilbage i Mesterrækken, og i nordgruppen i A-rækken har vi heller ingen undskyldning for ikke at sætte os på oprykningspladsen. Vi gætter på, at de værste konkurrenter bliver Slagelse II og Holbæk II, men ingen tvivl om at vi bør vinde samtlige kampe. For andetholdet ser det mere speget ud i den meget stærke sydgruppe, hvor Præstø, Vordingborg, Nykøbing Falster III og Maribo alle kan være seriøse bud på oprykning. Men rækken er meget svær at tippe, for der er ingen dårlige hold, og på en god dag kan alle slå alle. Der er imidlertid heller ikke her nogen tvivl om, at vi bør kunne være med i toppen - og har vi rigtig tur i den, kan vi såmænd sagtens rykke op. Og det vil være ikke så lidt af en triumf, hvis vi rykker op med begge vores A-rækkehold ...

I forhold til sidste sæson er Morten Madsen med igen på førsteholdet. Morten Olsen glider ned på andetholdet, der også forstærkes med Søren M. Larsen. Til gengæld spiller Jonas Nilsson ikke i denne sæson, og Otto Sparre er igen rejst til Australien. Ved holdsætningen har vi dels skelet en anelse til, om vores spillere bor nord eller syd for byen, men i det store og hele også valgt at holde sammen på de hold, der i og for sig fungerede godt i sidste sæson.

Tredjeholdet ligner sig selv fra sidste sæson, men Jimmy Petersen er rykket op på andetbrættet. Og fjerdeholdet består stort set af nye folk, hvor kun Farhad og Inette tidligere har haft nogle få reservetjanser i holdturneringen. Tredjeholdet er blandt favoritterne til at vinde rækken - mens det bliver spændende at følge fjerdeholdet.

Program
Holdturneringen 1999/2000

Førsteholdet - A-rækken, gruppe 2
Holdleder: Poul Buhl
tir 9.11. hjemme mod Nykøbing S II
man 22.11. ude mod Slagelse II
tir 14.12. hjemme mod Dragsholm
man 17.1. ude mod Skælskør
tir 8.2. hjemme mod Køge II
tir 29.2. ude mod Holbæk II
tir 21.3. hjemme mod Tornved
(sidste runde spilles i Ringsted)

Andetholdet - A-rækken, gruppe 1
Holdleder: Tommy Elholm
man 8.11. ude mod Næstved II
tir 23.11. hjemme mod Præstø I
ons 15.12. ude mod Møn
tir 18.1. hjemme mod Vordingborg
man 7.2. ude mod SK 34 Nykøbing F III
tir 29.2. hjemme mod Maribo I
man 20.3. ude mod Nakskov
(sidste runde spilles i Vordingborg)

Tredjeholdet - C-rækken
Holdleder: Poul Nielsen
tir 9.11. hjemme mod Ringsted IV
man 22.11. ude mod Slagelse IV
ons 15.12. ude mod Dianalund IV
tir 18.1. hjemme mod Skovbo III
man 7.2. ude mod Korsør II
tir 29.2. hjemme mod Haslev II
man 20.3. ude mod Næstved III
(sidste runde spilles i Korsør)

Fjerdeholdet - C-rækken
Holdleder: Farzad Janbazi
tir 9.11. ude mod Ringsted III
tir 23.11. hjemme mod Dianalund IV
man 13.12. ude mod Skovbo III
tir 18.1. hjemme mod Korsør II
man 7.2. ude mod Haslev II
tir 29.2. hjemme mod Næstved III
man 20.3. ude mod Slagelse IV
(sidste runde spilles i Korsør)