Artikler fra VARIANTEN Nr.2 - 32. årgang - juni 1999

Formanden har ordet
Førsteholdet rykkede ned
Partier fra førsteholdet
Andetholdet var tæt på
Partier fra andetholdet
Tredieholdet på trediepladsen
Partier fra tredieholdet
Pokalturneringen
Lidt pokalhistorie
Løvspringslyn
Nyt fra Ungdomsfronten
Resultater fra Ungdomsafdelingenen
Grand Prix-status
Sjællandsmesterskabet for børn og juniorer
....Og hvad vil DU så gøre for din skakklub?

 


Formanden har ordet ...

Holdturneringen sluttede med ikke så lidt af et antiklimaks, da det utænkelige skete - førsteholdet rykkede ned efter en ellers ganske udmærket sæson, hvor vi forud for sidste runde kun havde tabt en enkelt kamp! Det er første gang nogensinde, at førsteholdet rykker ud af Mesterrækken, og dermed er vi tilbage hvor det hele startede i 1968, da vi deltog i holdturneringen for første gang.

Der er muligvis nogen, der vil knytte en forbindelse mellem førsteholdets nedrykning og den omstændighed, at jeg har valgt at omslagsfarven på årgang 1999 af VARIANTEN skal være grå. Det må jeg afvise. Jeg havde valgt farven mens holdet endnu var med i oprykningskampen, men jeg må erkende, at det først begyndte at gå rigtig skævt for holdet, efter at jeg havde købt en pakke gråt papir. Men det er næppe hele forklaringen!

Resultaterne er nu historie, og du kan læse mere om dem på de følgende sider. Her vil jeg koncentrere mig om fremtiden, hvor vi i næste sæson spiller med to hold i A-rækken. Vi har bedt om, at få et hold i hver af de to grupper i A-rækken, så de ikke skal møde hinanden - og jeg har proklameret, at vi går efter at vinde begge A-rækkerne, det er der jo ingen der har gjort før. Teknisk set spiller førsteholdet i nordgruppen, men vi kan jo for så vidt benytte lejligheden til at eksperimentere lidt med holdopstillingen. Under alle omstændigheder skal førsteholdet rykke op, og det tror jeg heller ikke vi får problemer med. Målet må i den forbindelse være at score så mange point som muligt, gerne flere end de 41½ førsteholdet scorede i 1968/69 i deres første og hidtil eneste sæson i A-rækken.

Et sportsligt tilbageslag

- men visionerne lever!

Med hensyn til medlemstallet, så håber jeg vi kan fortsætte fremgangen i den kommende sæson. Nu har vi fået børneafdelingen op at stå, og derfor vil vi fremover rette blikket mod andre fokusområder - seniorer og pensionister. Vi har i øjeblikket kun to pensionistmedlemmer, og da ingen af dem kommer i klubben længere, er vi lidt i krise på dette område. Derfor skal vi have lanceret en lille kampagne i forbindelse med sæsonstarten i august. Vi vil også rette blikket mod flygtningeområdet og har i den forbindelse en engelsk udgave af vores intro-folder på vej.

Når du får en sæsonplan for 1999/2000 i hånden vil du bemærke, at løvspringsturneringen er genopstået. Jeg vil gerne understrege, at det er under den helt afgørende forudsætning, at der her i løbet af efterårsmånederne er tilstrækkeligt mange, der melder sig til at hjælpe med de praktiske opgaver med arrangementet. Du kan læse mere om, hvad det går ud på, på side 41. Filosofien er den enkle, at vi er en skakklub og ikke et servicebureau. Hvis medlemmerne fortsat ønsker attraktive tilbud som løvspringsturneringen, må de simpelthen også være indstillet på, at de selv skal tage slæbet. Jeg synes jeg har gjort mit gennem de sidste 10 år, men som formand og hovedansvarlig er jeg jo stadig nødt til at tage mig af det, der skal gøres. Derfor skal der være ret faste aftaler, inden projektet får grønt lys.

August måned er som altid den måned, hvor vi skal gøre lidt ekstra for at markedsføre klubben i forbindelse med sæsonstarten. Lørdag den 28. august spiller vi et opvisningsstævne på det store skakspil, formentlig ved Ringstedcentret. Alle er velkomne, og vi må gerne være mange. Nu er vi jo amtets største skakklub!

 


Førsteholdet rykkede ned

Af Poul Buhl

Holdturneringen, der for førsteholdets vedkommende startede så godt, sluttede som en fiasko og efter endnu en højdramatisk sidste runde endte vi på en nedrykningsplads - igen i år var de meget små marginaler på den forkerte side. Dermed er ringen sluttet - førsteholdet er for første gang tilbage i A-rækken, hvor det startede i klubbens allerførste holdturnering for 31 år siden

Lad mig bare sige det med det samme. Da jeg havde tabt det afgørende parti i sidste runde i Mesterrækken i marts 1998 og dermed sat oprykningen til 3. division over styr, slog det mig straks, at vi havde tabt meget mere end oprykningen på gulvet. Med udsigten til, at Mesterrækken blev en vaskeægte dynamitrække i sæsonen 1998/99, hvor et af seks stærke hold skulle ned i A-rækken, havde jeg mine bange anelser om, at vi meget vel kunne gå hen og blive sorteper. Og efter at jeg havde sagt ja til at arrangere sidste runde, slog det mig også, at hver eneste gang, vi har arrangeret fællesafslutningen for førsteholdet, er vi rykket ned. Ganske vist fra 3. division, men alligevel!

Et andet problem var spillermaterialet. Vores førstebræt Hans Henrik Hansen forduftede til sine gamle venner i Ballerup, der beklageligvis bragte ham i et dilemma ved at rykke op i 3. division. Et dilemma, der ville have været så meget større, hvis vi også var rykket op! Vi fik imidlertid en fuldgod erstatning i Hans-Henrik Madsen, der vendte tilbage til byen og overtog førstebrættet, og netop navneligheden mellem de to gav anledning til mange pudsige episoder i sæsonens løb. Mange af vores modstandere havde, selv langt hen i turneringen, ikke bemærket at vi havde fået en ny mand på topbrættet! Derudover blev Søren M. Larsen erstattet af Morten Olsen, hvilket ikke betød det helt store for holdets styrke.

Altså havde vi et hold, der stort set havde den samme styrke som sidste år, hvor vi var et sølle halvt point fra oprykning. Men til gengæld var Mesterrækken blevet væsentligt stærkere. Den ene af oprykkerne, Nykøbing S, havde med vanlig mangel på beskedenhed udskreget sig selv som oprykningsfavoritter. Den anden oprykker, Vordingborg, var favorit til nedrykning sammen med Præstø. Men da hovedkredsens hold i 3. division ret beset ikke var meget stærkere end mesterrækkeholdene, var der ingen tvivl om, at der ville rykke to hold fra 2. hovedkreds ud af 3. division. Og dermed skulle der 3 hold ud af Mesterrækken.

Hvem skulle være sorteper? Der var ingen oplagte kandidater på forhånd. Og værst af alt: De klubber, vi udraderede sidste år og fik størstedelen af vores point imod, var jo rykket ned.

Første runde var ude mod Nykøbing S. En følelsesladet sæsonpremiere med halvdelen af Hedehusene Skakklubs hedengangne divisionshold fordelt på de to hold. Og den kamp, vi på forhånd frygtede mest. Måske ville vi allerede i første runde løbe ind i et stort nederlag. Men vi gik til den med masser af gejst og overgik vores mest optimistiske forventninger. Vi havde klart fortjent at vinde kampen, men måtte nøjes med 4-4, da Jørgen Obert måtte give turneringens formentlig sejeste veteran, Henning Rasmussen, remis i et ellers vundet tårnslutspil - og Hans-Henrik mod fortjeneste ikke fik udbytte af en energisk satsning mod Thorbjørn Bromann på topbrættet. Det blev iøvrigt det eneste matchpoint, Nykøbing S afgav i hele turneringen.

Anden rundes modstander var det andet Nykøbing-hold - dem fra Falster. Vi var heldige at møde dem på en dag, hvor de havde afgivet et par af deres spillere til deres 1. divisionshold, og det lykkedes os - på formandens fødselsdag! - at slæbe en kneben 41/2-31/2 sejr hjem, blandt andet ved hjælp af fem remiser. Og med 8½ point imod rækkens to formodet stærkeste hold så vi fortrøstningsfuldt frem til fortsættelsen.

Tredje runde var ude mod Præstø. Vi har altid haft problemer med de sejlivede Præstø-folk, men vi plejer at hale en kneben sejr hjem. Det lykkedes også denne gang - 4½-3½. Vi spillede syv remiser! Kun en enkelt gevinst, og den gjorde Vagn Larsen til matchvinder, da hans modstander bukkede en officer i tidnøden. Vi havde små gevinstchancer i flere partier, men kiksede de afgørende træk. Kun Obert var decideret heldig med at redde en tabsstilling.

Dermed var vi nået frem til julepausen, hvor vi lå placeret på tredjepladsen - 2 point efter Nykøbing S, og Nykøbing F havde med 6-2 over Slagelse akkurat møvet sig ind på andenpladsen. Men der var kun 3 point ned til sidstepladsen - og 11/2 til en nedrykningsplads! Men man skal jo ikke ændre på et hold der vinder, og da resultaterne jo egentlig var tilfredsstillende - bortset fra at vi gerne skulle have haft flere point mod Præstø - besluttede jeg at fortsætte med det samme hold efter jul, selv om vi jo havde lov til at ændre holdopstillingen inden nytår.

Fjerde runde var hjemme mod Slagelse. Vi havde afbud fra vores førstemand, men Slagelse havde hele tre afbud. Det så længe lidt speget ud, men i tidnøden vendte det til vores fordel, og vi kom foran 4½-1½. Tilbage sad Tommy Elholm med et vundet tårnslutspil og Karsten med et remisslutspil. Det lykkedes imidlertid dem begge at tabe, og en solid sejr over ærkerivalerne blev forvandlet til en kneben gevinst på 4½-3½. Et resultat, der næsten føltes som et nederlag i betragtning af, at vi havde haft 6-2 indenfor rækkevidde. Dér startede holdets nedtur. Vi var stadig på tredjepladsen - 3½ point fra nedrykningszonen, hvilket langt fra var en betryggende afstand.

Femte runde ude mod Holbæk. Obert vækkede mig allerede inden klokken otte med et sidste- øjebliksafbud. Han var syg. Efter et par konferencer med Tommy, holdkaptajn for vores andethold, der skulle møde Nordfalster hjemme samme dag, tog jeg Jonas med som reserve, og det var ikke hans skyld, at vi tabte 6-2. Nederlag på de seks øverste brætter! Vi havde simpelthen en kollektiv offday, som definitivt afsluttede tilværelsen som tophold. Vi dumpede ned på femtepladsen, kun ét sølle point over Haslev på den katastrofale sjetteplads. Og det blev ikke meget bedre, da vi kom hjem og hørte, at andetholdet havde tabt med de samme cifre. En helt igennem dårlig dag fyldt med negative oplevelser.

Inden sjette runde var vi til amtsmesterskaberne i skoleskak for hold på Valdemarskolen. "Haslev rykker ikke ned," sagde Leif Jensen i en af pauserne. "De har en lang tradition for mirakuløst at redde sig i sidste runde." Jeg hader den slags forudsigelser, for de har en tendens til at blive selvopfyldende. Og hvis Haslev reddede sig, gik det næsten helt sikkert ud over os.

Sjette runde hjemme mod Vordingborg, der efter 0-8 mod Slagelse runden før var dømt til degradering. Mere foruroligende var det, at holdet viste opløsningstendenser. Det er klubbens eneste hold, og de var kun i stand til at stille fem mand - det absolutte minimum for at kunne stille op. Vi vandt en på den baggrund skuffende sejr på 51/2-21/2. Holbæk og Haslev spillede 4-4, et temmelig kedeligt resultat for os. Men vi rykkede op på fjerdepladsen og kunne tåle at tabe 3-5 til Haslev i sidste runde - og alligevel undgå nedrykning.

Sidste runde blev et drama, der ikke gav sidste års afslutning meget efter. Det startede ellers udmærket - også i år. Karsten Jensen udraderede sin modstander og bragte os på 1-0. Jeg spillede på det sikre og affyrede efter et par timer et taktisk remistilbud, som blev modtaget. Så havde vi halvdelen af vores point hjemme. Men så begyndte det at falde fra hinanden rundt omkring. Jørgen Obert mishandlede et remisslutspil med fire tårne og tabte. Morten Olsen mishandlede en ellers god stilling og blev sat mat. Vagn havde ikke tålmodighed til at vente på at modstanderen kom frem på banen - selv om der ellers ikke var nogen grund til, at vi skulle risikere noget - og mistede materiale på et skæbnesvangert fremstød.

De sidste tre partier balancerede på en knivsæg. Lasse valgte det sikre med en trækgentagelse. Hans-Henrik kunne imidlertid ikke holde sammen på et slutspil med en kvalitet mindre, og nu måtte vi sætte vores lid til Obert. Holdets topscorer, der førte med en officer, men mod en masse fribønder. Kunne det vinde? Problemet var, at han kun havde én bonde tilbage. Analyserne og stillingsvurderingerne bølgede frem og tilbage. Hvis ikke Obert klarede den, havde vi også stadig håbet om, at Holbæk tabte lige så stort som os, imod Nykøbing F. Desværre lykkedes det dem lidt heldigt at skrabe 3½ point sammen, selv om Nykøbings holdleder spillede hele dagen på et slutspil, fordi han troede, at det kunne redde os hvis han vandt!! Men mange tak for indsatsen. Desværre måtte Obert kapitulere og tage imod remisen - han kunne godt nok holde to forbundne fribønder og beskytte sin sidste bonde, men så heller ikke komme videre.

Dermed var nedrykningen en kendsgerning. For første gang i klubbens historie er førsteholdet rykket ned fra Mesterrækken. Ringen er sluttet - det var der, vi startede i holdturneringen for 31 år siden.

Nu må vi så håbe, at opholdet i A-rækken kan bidrage til at give holdet ny inspiration og selvtillid. På samme måde som Sorø, som vi for 21 år siden sendte ned i A-rækken, da vores andethold besejrede dem 7½-½ i sidste runde og rykkede op i 3. division. Sorø vendte tilbage og rykkede direkte op i 2. division. Og det burde ærligt talt være en formssag at vinde A-rækken. Men lad os nu se. Vores stærkeste modstander kan blive vores eget andethold! De rykkede desværre ikke op fra A-rækken, selv om de havde chancen. Vi tabte alt, selv om vi satsede hårdt på alle vores heste. Og søndag den 21. marts 1999 har indskrevet sig i historien som en af de sorteste dage i klubbens historie.

De individuelle resultater viser, at vi har været lidt tynde i toppen, hvor det ikke er blevet til en eneste sejr på de to øverste brætter - selv om vi ihvertfald havde chancerne et par gange. Vi har heller ikke været helt overbevisende i bunden, hvor Vagn faldt lidt af på den efter en ellers lovende start. Karsten viste at han er god til de hurtige sejre, mens det kniber lidt mod de sejlivede modstandere. Men en god sæson for ham, og også for Morten Olsen - mens Obert som så ofte før blev den suveræne topscorer. Beklageligvis ikke suveræn nok.

Nedrykningen kom som lidt af et chok - dels fordi vi aldrig før er rykket ud af Mesterrækken, men også fordi sæsonen var startet så lovende. Og så gik det bare helt galt i de afgørende indbyrdes kampe mod Haslev og Holbæk. Et blik på de individuelle resultater viser, at vi fik alt for få point i toppen. Både Hans-Henrik og jeg selv er tydeligvis ude af form. Det må vi arbejde lidt med.

Der bør ikke være nogen som helst tvivl om, at vi vinder A-rækken suverænt næste år. Vi får to chancer med to hold i A-rækken. Vi har selv fået lov til at vælge, om vi ville stille holdene i hver sin række eller i den samme række, men der har været overvejende stemning blandt dem der har ytret sig for at lade dem stille op i hver sin række. Så kan vi blive den første klub, der vinder begge A-rækkerne samme år!

Vi kan formentlig stille med stort set de samme spillere til næste år, og vi har endda gode chancer for at få tilgang af 1-2 spillere, der vil kunne gøre sig gældende til de bedste hold. Det vil dog først vise sig til efteråret. Til gengæld må vi undvære Jonas til næste år - han tager på højskole i Norge.

Skal vi se det positive, så er det, at vi ikke kan rykke ud af Mesterrækken til næste år! Og dermed skulle vi være tilbage i sæsonen 2000/2001, hvor der efter alt at dømme er to oprykningspladser at spille om. Og nu skal det altså være. Vi skal tilbage i 3. division på permanent basis. Vi har succes med børnearbejdet, stor medlemstilvækst og et godt klubmiljø med et ualmindelig stort udbud af aktiviteter. Det er på tide, at vi får genrejst klubben til det sportslige niveau, hvor vi har hørt hjemme i adskillige år. Men det skader formentlig ikke, at vi tager tilløb nede fra A-rækken og henter en masse selvtillid. Med den forventede oprykning til Mesterrækken er vi igen en klub på vej frem!

Vent bare, alle sammen. Vi kommer igen!!!

 


Partier fra førsteholdet

Vi scorede forstemmende få point i toppen i denne sæson. Ikke en eneste gevinst lykkedes det os at hente på de to øverste brætter, hvilket simpelthen er for dårligt. Men det var ikke fordi vi ikke havde chancerne. Jeg havde selv to gevinster i hånden, men kiksede dem begge på helt simple overseelser. F.eks. som i dette parti mod Slagelse, hvor jeg var overbevist om, at Gert ville gå mat efter 25...Ta1+. Men ... Der er nogen der siger, at de baglæns løbertræk er noget af det sværeste at se i skak, og jeg er nok lidt tilbøjelig til at give dem ret!

Gert Jørgensen, Slagelse - Poul Buhl, 1927 Ringsted
4. runde - Bræt 1 - EO 53.1
1.c4 Sf6 2.Sc3 g6 3.g3 d5 4.cxd5 Sxd5 5.Lg2 Sxc3 6.bxc3 Lg7 7.Tb1 c6 8.Sf3 O-O 9.O-O Sa6 10.d4 Da5 11.Dc2 Sc7 12.a4 Da6 13.Se5 Lf5 14.e4 Le6 15.Lf4 Tac8 16.Tbc1 b5 17.axb5 Sxb5 18.Sd3 Sa3 19.Ta1 Sxc2 20.Txa6 Lc4 21.Txa7 Lxd3 22.Td1 Lc4 23.Tc1 Ta8 24.Txa8 Txa8 25.Txc2 e5 26.dxe5 Ta1+ 27.Tc1 Txc1+ 28.Lxc1 Lxe5 29.Ld2 f6= 30.f4 Lc7 31.Le3 Kf7 32.Kf2 La5 33.Ld4 c5 34.Lxc5 Lxc3 35.Ke3 h6 36.Ld4 Lb4 37.e5 fxe5 38.fxe5 Le6 39.h4 Le1 40.Kf4 g5+=. 1/2-1/2.

Lasse stod for en lidt blandet indsats i år, men han leverede dog en score på 50%. Her skal vi se hans gevinst mod Slagelse, hvor han i fin stil afstraffer modstanderen for at kaste sig ud i et åbent slagsmål med paraderne nede.

Bjarke Aage, Slagelse - Lasse Appelquist, 1927 Ringsted
4. runde - Bræt 3 - QO 15.1.5
1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 Le7 5.e5 Sfd7 6.Lxe7 Dxe7 7.f4 a6 8.Dg4 f5 9.Dg3 c5 10.Sf3 Sc6 11.O-O-O b5 12.Ld3 O-O 13.h4 c4 14.Lxf5 Txf5 15.h5 Sf8 16.Dh2 Dd8 17.g4 Tf7 18.g5 Tb7 19.Sh4 Se7 20.Dg2 b4 21.Sa4 Sf5 22.Sxf5 exf5 23.Sc5 Tbb8. 24.Df3 Se6 25.h6 g6 26.De3 Sxc5 27.dxc5 Le6 28.The1 Tb5 29.c6 Dc7 30.a3 Dxc6 31.axb4 Txb4 32.Dc3 Tab8 33.b3 Db5 34.Txd5 Dxd5 35.Td1 De4 36.Td8+ Txd8 37.Dxb4 cxb3. 0-1.

Der var ikke mange lyspunkter i kampen mod Holbæk. Men vi vandt dog to partier, og vi skal se det ene af dem. Jonas var blevet indkaldt som reserve med kun godt en times varsel, og i stedet for et fjerdebræt på andetholdet blev han sat til at producere et hårdt tiltrængt point på ottendebrættet på førsteholdet. Og han leverede varen.

Michael Christensen, Holbæk - Jonas Nilsson, 1927 Ringsted
5. runde - Bræt 8 - VO 18.3
1.d4 Sf6 2.c4 b6 3.Sc3 Lb7 4.Lf4 e6 5.f3 c5 6.d5 Sh5 7.Sh3 Sxf4 8.Sxf4 Ld6 9.Sh3 Dh4+ 10.g3 Dxc4 11.dxe6 Dxe6 12.Sg5 Dg6 13.Sge4 Le5 14.Dd2 Lc6 15.Td1 f5 16.Sf2 O-O 17.Sd5 Te8 18.b3 Kh8 19.Lg2 Lxd5 20.Dxd5 Lc3+ 21.Kf1 Sc6 22.Dc4 Ld4 23.f4 Tab8 24.Sh3 b5 25.Dd5 Sb4 26.Dxd7 Sc2 27.Td3 Se3+ 28.Txe3 Lxe3 29.Sg5 h6 30.Sf7+ Kh7 31.Se5 Tbd8 32. Sxg6 Txd7 33.Lc6 Td1+ 34.Kg2 Ted8 35.Se5 Txh1 36.Kxh1 a6 37.Sd3 c4 38.bxc4 bxc4 39. Sb4 c3 40.La4 Td4. 0-1.

Vordingborg stillede med kun fem mand til kampen i sjette runde, og da de havde tabt den foregående kamp med 8-0, kunne man forledes til at tro, at det var et hold i opløsning. Det var det vel på en måde også, men de kæmpede alligevel deres chance og fik også lidt point med hjem - lidt for mange endda.

Vi skal se vores topscorer i aktion fra denne kamp. Obert har ikke været nem at bide skeer med i denne sæson, og selv om vi kender ham som en spiller, der helst vil være i offensiven, skal vi her se at han også godt kan forsvare sig, når han bliver sat under pres.

Jens Hjorth Hansen, Vordingborg - Obert Frederiksen, 1927 Ringsted
6. runde - Bræt 3 - FR 6.4.1
1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 Le7 5.e5 Sfd7 6.Lxe7 Dxe7 7.f4 a6 8.Dg4 f5 9.Dg3 c5 10.Sf3 Sc6 11.O-O-O b5 12.Ld3 O-O 13.h4 c4 14.Lxf5 Txf5 15.h5 Sf8 16.Dh2 Dd8 17.g4 Tf7 18.g5 Tb7 19.Sh4 Se7 20.Dg2 b4 21.Sa4 Sf5 22.Sxf5 exf5 23.Sc5 Tbb8.24.Df3 Se6 25.h6 g6 26.De3 Sxc5 27.dxc5 Le6 28.The1 Tb5 29.c6 Dc7 30.a3 Dxc6 31.axb4 Txb4 32.Dc3 Tab8 33.b3 Db5 34.Txd5 Dxd5 35.Td1 De4 36.Td8+ Txd8 37.Dxb4 cxb3. 0-1.

Og så: Den afgørende syvende runde.

Henrik Porsborg, Haslev - Karsten Jensen, 1927 Ringsted
7. runde - Bræt 5 - NI 18.4.3
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 d5 4.Sc3 Lb4 5.a3 Lxc3+ 6.bxc3 Se4 7.Dc2 O-O 8.Lf4 g5 9.Lc1 g4 10.Sd2 f5 11.Sxe4 fxe4 12.Lh6 Txf2 13.Kxf2 Dh4+ 14.g3 Dxh6 15.Lg2 Ld7 16.Taf1 Sc6 17.h3 Dg6 18.Ke1 gxh3 19. Lxh3 Sa5 20.cxd5 Sc4 21.Dc1 Dxg3+ 22.Tf2 e3 23.Lxe6+ Lxe6. 0-1.

Karstens vel nok temmelig tvivlsomme kvalitetsoffer gav os en hurtig føring i den afgørende kamp mod Haslev, hvor vi skulle have mindst 3 point. Det er klart, at Haslev var opsatte på at få de 5½ point, de skulle bruge, mens vi spillede langt under vanlig standard. Det lignede nærmest gummiarm - eller i skak hedder det måske gummihjerne?! Obert fik fornøjelsen at skulle hale det sidste hele point hjem i det sidste parti. Et intenst drama, hvor tilskuerne nærmest stod på ryggen af hinanden for at følge med, og stillingsvurderingen blandt uglerne svingede nærmest for hvert eneste træk mellem remis og gevinst til Obert. Det blev desværre kun til remis.

Kim Mikkelsen, Haslev - Obert Frederiksen, 1927 Ringsted
7. runde - Bræt 3 - FR 1.4.2
1.e4 e6 2.d4 d5 3.exd5 exd5 4.Ld3 Sf6 5.Lg5 h6 6.Lh4 Le7 7.Sf3 O-O 8.O-O Le6 9.Sbd2 Sbd7 10.c4 c6 11.c5 Te8 12.b4 Sf8 13.Se5 S6d7 14. Lg3 Sxe5 15.Lxe5 Lf6 16.f4 b6 17.Dh5 bxc5 18. bxc5 Lxe5 19.fxe5 Dg5 20.Dxg5 hxg5 21.Tab1 Lc8 22.Lf5 Lxf5 23.Txf5 Tab8 24.Tbf1 Tb2 25.Sf3 Se6 26.Sxg5 g6 27.Txf7 Sxg5 28.Txa7 Tf8 29.Ta6 Txf1+ 30.Kxf1 Kf7 31.Txc6 Txa2 32.Tf6+ Kg7 33.Td6 Se4 34.Td7+ Kf8 35.c6 Ke8 36.Tg7 Kd8 37.c7+ Kc8 38.e6 Tf2+ 39.Ke1 Tf8 40.Txg6 Kxc7 41.h4 Kd6 42.h5 Tf6 43.Tg8 Kxe6 44.Te8+ Kf7 45.Td8 Te6 46.Kd1 Td6 47.Txd6 Sxd6 48.Kd2 Kf6 49.Kc3 Kg5 50.Kb4 Se4 51.g4 Kf6 52.Kb5 Ke6 53.Kc6 Sf6 54.h6 Sh7 55.Kc5. 1/2-1/2.

 


Andetholdet var tæt på

Af Tommy Elholm

Vores andethold var i år blevet placeret i den sydlige gruppe i A-rækken sammen med blandt andet holdene fra Lolland-Falster, hvilket medførte hele fire søndagskampe. Et par ærgerlige nederlag i de afgørende topkampe kostede imidlertid den oprykning, der alligevel var indenfor rækkevidde helt frem til sidste runde. Her følger holdlederens beretning fra de fire sidste runder

4. runde: Præstø II - Ringsted II 11/2-61/2

Efter nederlaget til Nykøbing F var det nødvendigt mod Præstø at vinde og helst stort, for at vi ikke skulle komme i nedrykningsfare. Så da vi tog hjemmefra, snakkede vi om, at ingen skulle/måtte tage remis, medmindre man stod i underkanten, og at vi hver især skulle fighte for at vinde.

Jonas spurgte mig, om han måtte tage imod i træk 36. Jeg svarede, at medmindre han vurderede at han stod direkte til tab, syntes jeg da han skulle spille videre, hvad Jonas så gjorde - og efter 64 træk havde han fightet en hel pind hjem. At vi så skulle have haft samlet mindst et halvt mere, er en anden snak.

Denne runde bød på debut til Jimmy Petersen, som spillede et godt parti og kørte sin modstander over.

5. runde: Ringsted II - Nordfalster 2-6

Efter storsejren mod Præstø kom så kampen mod Nordfalster, som vi vidste ville blive en svær nød at knække. Kunne vi vinde denne match, ville vi pludselig være et seriøst bud på oprykning, men AK og VE! På intet tidspunkt i kampen var vi over tærsklen af de 4 point. Vi havde desværre en dårlig dag, tillige med at Nordfalster jo også spillede deres chance. To gevinster var hvad det blev til.

6. runde: Nysted - Ringsted II 11/2-61/2

Denne runde bød på langfart til Nysted, og igen skulle vi helst vinde - og helst stort - for ikke igen at havde i nedrykningssumpen.

Holdet ankom i god tid, så efter at vi havde overfaldet byens pølsevogn, blev vi enige om - efter at have stillet vores sult - at så skulle de sgu have nogle tærsk, og det fik de så! Flot debut til Brian Rasmussen, som totalt udspillede sin modstander. Sæsonens femte sejr til Martin Nikolajsen, som på holdet er begyndt at få tilnavnet "Dødens Gab - Jaws", både fordi Martin æder sine modstandere, men også fordi han altid langgaber ved søndagskampene.

7. runde: Ringsted II - Nakskov 5-3

Forrige rundes resultater betød, at vi rent faktisk havde en oprykningsmulighed, samt at det var afgjort, at Præstø og Nysted ville rykke ud af rækken.

Arne Skov var i Tunesien og vi var heldige at vores superreserve kunne stille op for os, så det var noget nær sæsonens absolut stærkeste andethold.

Vi blev enige om, at vi ville selvklart spille vores chance, fuld skrue på gevinst da det krævede minimum 61/2 point, hvis vi overhovedet skulle have en mulighed. Dette resultat ville rent faktisk føre til oprykning, hvis følgende andre resultater havde indtruffet: Nordfalster - Nykøbing F 4½-3½ og Køge - Maribo 3-5. Resultater, der ikke virkede særligt urealistiske, dette skrevet, hvor jeg ikke kender de faktiske slutresultater.

Det gik meget godt et par timer, og det så ikke så ringe ud endda. Men efter hurtig gevinst til Lindved og remis til Jonas med bonde i undervægt, indtraf katastrofen - med nederlag til Brian, remis til Martin Andersson og nederlag til Otto Sparre, ja så hjalp det lige lidt, at vi vandt de tre sidste partier og kampen 5-3.

Lige et ordsprog: Det er bedre at køre som holdleder, end at køre og lede efter holdet - Brian!

Status

Det har været rimeligt overkommeligt at være holdleder, da vi bortset fra 1. runde stort set har været forskånet for afbud. Kun i 5. runde gav det lidt problemer, da 1. holdet fik afbud i sidste øjeblik søndag morgen. Efter heftig aktivitet ved telefonen faldt alt på plads og Jimmy stillede op for os, og vi afgav Jonas til 1. holdet, men sådan er det jo med al holdsport - når der bliver afbud på førsteholdet, mærkes det på samtlige lavere rangerende hold, hvis der spilles samme dag.

Jeg synes alt i alt, at vi på 2. holdet har fungeret godt sammen som et hold med en fast stabil kerne, hvilket jo også kan ses i statistikken med hensyn til de enkelte spilleres kampantal. Peter Christoffersen som fast 8. bræt spillede dog kun to kampe, men det var mere eller mindre ventet, da Peter læser i Sorø, og kom derfor ikke bag på nogen.

Opgaven som holdleder har ikke været mere krævende, end at hvis det ønskes, tager jeg gerne en tørn igen til næste år.

Her til slut lige et par gode råd til at tage til efterretning for alle, som spiller med på hold i holdturneringen.

Alle de spillere, som deltager i holdturneringen, bør altid have holdturneringsprogrammet med sig, når man skal spille.

Sørg altid for at møde i god tid før kampen starter, både ude og hjemme. Det er altid rart at være velforberedt på den forestående kamp. Hermed menes, at man er afstresset og har forsynet sig med kaffe osv.

Vedrørende notering: Til næste sæson må det huskes altid at medbringe vores egne noteringslister, da ikke alle klubber har noteringslister med kopi. Lige så vigtigt er det jo så at aflevere kopien til holdlederen, at huske at skrive navn på osv., samt ikke mindst at huske at skrive TYDELIGT!

Vedrørende de enkelte spilleres scorer taler statistikken sit eget sprog. Dog skal fremhæves, at Martin Nikolajsen blev topscorer med fornemme 6 point af 7!!

Men alt ialt for 2. holdets vedkommende i A1-rækken, tak for en god holdskaksæson.

 


Partier fra andetholdet

Udvalgt af Tommy Elholm

Runderne 1-3 er tidligere blevet kommenteret - i VARIANTENs decembernummer. Her følger så et parti fra hver runde. Fra 1. runde skal vi se Bo vinde en miniature - sæsonens første point.

Robert Petersen, Køge II - Bo Nielsen, 1927 Ringsted II
1. runde - Bræt 6 - QO 16.4
1.d4 d5 2.c4 Sf6 3.Sc3 e6 4.a3 c6 5.b3 Ld6 6.Lg5 Sbd7 7.Sf3 h6 8.Lh4 O-O 9.e4 dxe4 10.Sxe4 Le7 11.Ld3 Sxe4 12.Lxe4 Lxh4. 0-1.

Fra 2. runde skal vi se Martin Anderssons gevinst. Der er mindst lige så meget punch og power, som når Brian Nielsen bokser, i dette parti.

Martin Andersson, 1927 - Ringsted II Søren Petersen, Maribo
2. runde - Bræt 4 - CK 4.4.5
1.e4 c6 2.d4 d5 3.e5 Lf5 4.Sc3 e6 5.g4 Lg6 6.Sge2 c5 7.Le3 cxd4 8.Sxd4 Se7 9.f4 h6 10.Ld3 Sbc6 11.Scb5 Sc8 12.Lxg6 Sxd4 13.Lxf7+ Kxf7 14.Sxd4 Lc5 15.O-O Te8 16.g5 Lxd4 17.Lxd4 Se7. 18.f5 Sxf5 19.Txf5+ exf5 20.Dh5+ Kg8 21.gxh6 Te6 22.hxg7 Kxg7 23.Kh1 Kf8 24.Lc5+ Te7 25.Dh8+ Kf7 26.Df6+ Ke8 27.Tg1 Kd7 28. Dd6+ Kc8 29.Dxe7 d4 30.Dxd8+. 1-0.

Fra 3. runde, hvor vi kun fik 2 sejre, skal vi se Arne Skov Jensens gevinst.

Arne Skov Jensen, Ringsted II - Henning Kemp, SK 1934 Nyk. F. III
3. runde - Bræt 8 - EO 63.5
1.c4 Sf6 2.Sf3 e6 3.g3 b6 4.Lg2 Lb7 5.Sc3 Le7 6.O-O O-O 7.d3 c5 8.Lf4 d5 9.Sb5 Sa6 10.Sd2 Dd7 11.a3 Sh5 12.e3 Sxf4 13.exf4 Lf6 14.Tb1 Tfd8 15.De2 Tab8 16.Tfd1 Lc6 17.Sc3 Sc7 18. Sf3 De8 19.Se5 La8 20.Tbc1 Td6 21.g4 g6 22.g5 Lg7 23.h4 h5 24.gxh6ep Lxh6 25.Dg4 Lg7. 26.h5 Lxe5 27.fxe5 Td7 28.Se2 Tbd8 29.Sf4 dxc4 30.Lxa8 Sxa8 31.hxg6 fxg6 32.Sh5 Td4 33.Dxd4 Txd4 34.Sf6+ Kf7 35.Sxe8 Kxe8 36.Txc4 Txc4 37.dxc4 Ke7 38.Kg2 Sc7 39.Kg3 Se8 40.Kg4 Sg7 41.Kg5 Sf5 42.Th1. 1-0.

Fra 4. runde i Præstø skal vi se Jonas fighte en hel pind hjem - et parti der viser, at det godt kan betale sig at afslå et remistilbud.

Frede Rasmussen, Præstø II - Jonas Nilsson, 1927 Ringsted II
4. runde - Bræt 4 - QP 7.2
1.d4 Sf6 2.Lf4 e6 3.e3 b6 4.Le2 Lb7 5.Lf3 d5 6.a3 Sbd7 7.Se2 c5 8.c3 Le7 9.Sd2 h6 10.g4 g5 11.Lg3 h5 12.gxh5 g4 13.Lg2 Sxh5 14.Sf4 Sxg3 15.hxg3 Txh1+ 16.Lxh1 Sf6 17.Sd3 Ld6 18.Se5 Lxe5 19.dxe5 Sd7 20.Dxg4 Sxe5 21.De2 c4 22.O-O-O Sd3+ 23.Kb1 Df6 24.Sxc4 dxc4 25.Lxb7 Td8 26.f4 Dg6 27.Ka1 Dxg3 28.Le4 Sc5 29.Lc6+ Ke7 30.Txd8 Kxd8 31.Dxc4 Dxe3 32.Ka2 Kc7 33.La4 Kd6 34.Lc2 Dd2 35.Lb1 a6 36.Dd4+= Dxd4 37.cxd4 Sd7. 38.Kb3 Sf6 39.Kc3 Sd5+ 40.Kd3 Sxf4+ 41.Ke4 Sd5 42.Ld3 Sc7 43.Lc4 b5 44.La2 a5 45.Lb1 Sa8 46.Ld3 b4 47.Lb5 f5+ 48.Kd3 Sb6 49.a4 Kd5 50.b3 Sc8 51.Lc4+ Kd6 52.La6 Sb6 53.Lb5 Sd5 54.Lc4 Sc3 55.Ke3 e5 56.Ld3 f4+ 57.Kf3 Kd5 58.dxe5 Kxe5 59.Lc2 Sa2 60.Ld3 Sc1 61.Lc4 Kd4 62.Kxf4 Kc3 63.Ke4 Sxb3 64.Kd5 Sd2. 0-1.

I 5. runde mod Nordfalster blev det kun til 2 point. Her dog vores 2 gevinster.

Birger Nielsen, Nordfalster - Tommy Elholm, 1927 Ringsted II
5. runde - Bræt 3 - BI 46
1.c4 Sf6 2.d4 c5 3.d5 b5 4.Sc3 bxc4 5.e4 d6 6. Lxc4 g6 7.f4 Sbd7 8.Sf3 Lg7 9.O-O O-O 10. De2 Sb6 11.Ld2 a5 12.Lb5 Ld7 13.Lxd7 Sfxd7 14.Tad1 a4 15.e5 Sb8 16.e6 f6 17.f5 g5 18.Lxg5 fxg5 19.Sxg5 De8 20.Sf7 Txf7 21.exf7+ Dxf7 22.De6 a3 23.Se4 axb2 24.f6 Dxe6 25.dxe6 Lf8 26.Sxd6 exf6 27.Sf5 Sc6 28.Tde1 Sd5 29.Tb1= Txa2 30.Tf2 c4 31.Tfxb2 Txb2 32.Txb2 c3 33.Tc2 Lc5+ 34.Kf1 Scb4 35.Tc1 c2 36.Ke2 Sc3+ 37. Kd2 Sb1+ 38.Ke2 Sa3 39.Kd2 Sa2 40.Txc2 Sxc2 41.Kxc2 Sb4+ 42.Kc3 Sd5+ 43.Kc4 Se3+ 44. Sxe3 Lxe3 45.Kd5 Kf8 46.Kd6 Ke8 47.Kd5 Ke7 48.Ke4 Lg1 49.Kf5 Lxh2. 0-1

Martin Nikolajsen, 1927 Ringsted II - Jørgen Klausen, Nordfalster
5. runde - Bræt 4 - CK 4.2
1.e4 c6 2.d4 d5 3.e5 Lf5 4.h4 h6 5.g4 Lh7 6.Le3 e6 7.Sc3 Sd7 8.Ld3 Lxd3 9.Dxd3 c5 10.dxc5 Sxe5 11.Db5+ Dd7 12.Dxd7+ Kxd7 13.f3 Se7 14.O-O-O S7c6 15.Sa4 Td8 16.Th2 Kc8 17.Ld4 Sd7 18.f4 Sxd4 19.Txd4 Sxc5 20.Th3 Kb8 21.Se2 Tc8 22.Sxc5 Lxc5 23.Td1 Tc7 24.h5 Thc8 25.c3 b5 26.Kb1 a6 27.Tf3 Le7 28.f5 Tc4 29.fxe6 fxe6 30.Te3 Te4 31.Txe4 dxe4 32.Sd4 e5 33.Sf5 Lf6 34.Te1 Tc4 35.Sd6 Tc6 36.Sxe4 Kc7 37.Kc2 b4 38.Kb3 bxc3 39.bxc3 Kb6 40.Sxf6 gxf6 41.Te4 a5 42.a3 Kb5 43.a4+ Kb6 44.Te2 Kc5 45.Td2 Tb6+ 46.Kc2 Kc4. 47.Td7 Te6 48.Tc7+ Kd5 49.Ta7 e4 50.Txa5+ Kc4 51.Tb5 e3 52.Tb4+ Kc5 53.Kd1 e2+ 54.Ke1 Te3 55.Tf4 Te6 56.Tf2 Te4 57.Txf6 Txg4 58.Txh6 Txa4 59.Kxe2 Th4 60.Th8 Th3 61.h6 Kd6 62.h7 Ke7 63.Ta8 Th2+ 64.Kf1 Kf7 65.h8D Txh8 66.Txh8 Kg7 67.Th2 Kf6 68.Te2 Kf5. 1-0.

Fra sjette runde i Nysted igen Martin i aktion.

Martin Nikolajsen, 1927 Ringsted II - Hasim Selinovic, Nysted
6. runde - Bræt 5 - IG 3
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 h6 4.Sc3 Sf6 5.O-O Ld6 6.d4 exd4 7.Sxd4 Se5 8.Lb3 O-O 9.f4 Seg4 10.e5 Sxe5 11.fxe5 Lxe5 12.Sf3 Ld6 13.Te1 Te8 14.Ld2 Lc5+ 15.Kh1 Sg4. 16.Lxf7+ Kxf7 17.Sg5+ Dxg5 18.Tf1+ Sf2+ 19. Txf2+ Lxf2 20.Lxg5 Te1+ 21.Dxe1 Lxe1 22. Txe1 hxg5 23.Tf1+ Kg8 24.Sd5 g6 25.Sxc7 Tb8 26.Te1 d6 27.Te8+ Kf7 28.Kg1 b6 29.Kf2 a5 30.a4 g4 31.Kg3 g5 32.Th8 Kg7 33.Td8 Kf7 34.Sb5 Ke7 35.Tg8 d5 36.Sa7 Kd7 37.Sxc8 Ke6 38.Kxg4 Kf6 39.Se7 Tb7 40.Sxd5+ Kf7 41.Txg5 b5 42.Tf5+ Ke6 43.Sf4+ Ke7 44.Sg6+ Ke6 45.Txb5 Tc7 46.c3 Tc4+ 47.Sf4+ Kf6 48.Txa5 Kg7 49.g3 Kg8 50.Ta7 Te4 51.Kg5 Tc4 52.Sg6 Tg4+ 53.Kf5 Tg5+ 54.Ke6 Txg6+ 55.Kf5 Tc6 56.b4 Txc3 57.b5 Kf8 58.b6 Tc5+ 59.Kg4 Ke8 60.b7 Tc4+ 61.Kh3 Tb4 62.Ta8+. 1-0

Og fra sidste runde mod Nakskov: Holdlederens afslutning på sæsonen.

Tommy Elholm, 1927 Ringsted II - Mogens Rasmussen, Nakskov
7. runde - Bræt 4 - VO 18.1
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Lg5 Le7 4.Sc3 c5 5.Sf3 d6 6.e3 O-O 7.Ld3 a6 8.Dc2 Sbd7 9.Td1 b6 10.O-O Lb7 11.d5 h6 12.Lh4 Kh8 13.Lxf6 Sxf6 14.e4 Dc7 15.Tfe1 Sd7 16.Te3 Lf6 17.Se2 Se5 18.Sxe5 Lxe5 19.f4 Ld4 20.Sxd4 cxd4 21.Tg3 e5 22.f5 b5 23.b3 b4 24.Dd2 a5 25.Tf1 f6 26.Tg6 De7 27.Tf3 Tf7 28.Tfg3 Tb8 29.Le2 Dd7 30.Lh5 Te7 31.T6g4 Tf8= 32.Lg6 Lc8 33.Th4 Da7. 34.Txh6+ gxh6 35.Dxh6+ Kg8 36.Th3. 1-0.


Tredjeholdet på tredjepladsen

Af Poul Nielsen

Sidste år sluttede tredjeholdet på en suveræn førsteplads i C-rækken, men i år var holdet kommet i lidt skrappere selskab, for der var kun én gruppe i C-rækken mod tre sidste år. Det blev en utroligt spændende og jævnbyrdig turnering, hvor vi til sidst sluttede som nummer tre.

Så sluttede en ny turnering. Det var spændende, om vi kunne leve op til sidste års flotte førsteplads. Det var de samme spillere, der skulle udgøre C-holdet.

Til den første kamp måtte jeg finde to resrever, da Bo skulle spille på andetholdet, og Michael ikke havde lyst til at spille på det niveau. Vi tabte den første kamp til Dianalund 1½-2½. Jimmy vandt og Inette spillede remis, medens Lars og jeg tabte.

Anden kamp tabte vi til Slagelse 1-3. Jimmy vandt igen, Bo tabte lidt uheldigt. Lars tabte også, han tænker vist på andet end skak i øjeblikket. Jeg selv spillede dårligt uden selvtillid. Jeg har mistet lysten til at spille i øjeblikket. Derfor har jeg besluttet at gå til gymnastik om tirsdagen og kun spille holdkampe, og så håbe på, at lysten kommer tilbage til klubturneringen i marts.

I tredje runde hjemme mod Tølløse fik vi endelig det gode spil frem efter den elendige start, vi vandt 3½-½. Bo spillede remis, Lars, jeg selv og Jimmy, som nu er blevet fast på holdet, vandt.

Efter jul var første kamp i Korsør, en kamp der skulle vindes, hvis vi skulle være med i toppen, men desværre spillede Lars og jeg igen elendigt og tabte. Bo vandt, og Inette, som var med i stedet for Jimmy, klarede remis, derfor blev det et hæderligt nederlag på 1½-2½, og vi lå nu i den nederste halvdel.

Femte runde var hjemme mod Næstved, hvor vi vandt 3-1. Lars kunne have sørget for, at det var blevet den helt store sejr, men blev for ivrig til sidst og tabte.

Efter femte runde lå vi på førstepladsen. Men i sjette runde sad vi over - da der jo kun var syv hold med i rækken.

Syvende og sidste runde skulle spilles i Slagelse, hvor alle hold skulle mødes minus Tølløse, som havde spillet sine 6 kampe. Stillingen var inden sidste runde:

1-2. Tølløse I ................ 6 - 11½ - 7
1-2. Dianalund IV ..........5 - 11½ - 7
3. Slagelse IV .............. .5 - 11 - 7
4. Skælskør II .............. 5 - 10½ - 6
5. 1927 Ringsted III .......5 - 10½ - 4
6. Korsør II .................. 5 - 9½ - 4
7. Næstved III .............. 5 - 7½ - 1

Vi kunne altså blive alt fra nummer 1 til nummer 6. Desværre tabte Lars meget hurtigt. Så det hjalp ikke, at Bo og Jimmy vandt. Min modstander tilbød remis, som jeg modtog, da det stod klart, at vi kun kunne blive nummer 3.

Slagelse vandt rækken med 13½ point foran Dianalund, som også fik 13½.

Jimmy scorede 5 point i 5 kampe, meget flot. Bo fik 3½ p. i 5 kampe, jeg selv 2½ p. i 6 kampe, Inette 1 p. i 2 kampe og Lars 1 p. i 6 kampe.

Slutstillingen og de individuelle resultater fremgår af tabellen på næste side.

At rækken var utroligt jævnbyrdig understreges af, at ud af 21 kampe sluttede 6 uafgjort, og 11 blev vundet med den mindst mulige margin - 2½-1½. Vores sejr på 3½-½ over Tølløse var den største sejr overhovedet i C-rækken i år.

 


Partier fra tredjeholdet


Det blev en sæson hvor tredjeholdet hjemførte ialt 11 gevinster, heraf stod Jimmy for de 
fem - men han gik glip af en præmie for at score maksimum, fordi han ikke var med på holdet 
i fjerde runde, hvor han vikarierede på andetholdet. 

Sidste sæson scorede Poul Nielsen maksimum, men det kneb lidt med scoringen i år. Det blev 
dog til lidt. Vi giver ordet til holdkaptajnen.

Ole Christensen, Næstved III - 
Poul Nielsen, 1927 Ringsted III
5. runde - Bræt 3 - SI 44
1.e4 c5 2.Sc3 e5 3.Lc4 Sf6 4.d3 h6 5.Sf3 d6 6.h3 Sc6 7.O-O Sa5 8.Ld5 Sxd5 9.Sxd5 Le6 
10.Sc3 b5 11.Sxb5.
Der sad jeg vist og sov.
11...a6 12.Sc3 Tb8 13.a3 Sc6 14.Tb1 Le7 15. Ld2 Dc8 16.b3 O-O 17.Dc1 g5 18.Se2 f5 
19. exf5 Lxf5. 20.g4?
En afgørende fejl, nu får han ødelagt sin kongestilling.
20...Lxg4 21.hxg4 Dxg4+ 22.Sg3.
Det hjalp kun lidt.
22...Dxf3 23.Le3 Sd4 24.Dd2 Sf5 25.Kh2 Sh4 26.Tg1 d5.
Nu ville jeg lukke hans løber inde.
27.c3 d4 28.cxd4 cxd4
Det lykkedes!
29.Lxd4 exd4 30.Tbf1 Dg4 31.b4 Sf3+.
Der var vist noget han ikke havde set. Nu kunne han lige så godt give op.
32.Kg2 Sxd2 33.f3 Dd7 34.Th1 Sxf1 35.Txf1 Tbc8 36.Se4 Tc2+. 0-1.    

Jimmy gjorde det usædvanlig flot med 5 point i 5 kampe i sin debutsæson i holdskak. 
Det lykkedes dog ikke for ham at gøre helt rent bord sæsonen igennem, for han måtte ned i 
den ene af sine to kampe på andetholdet.

Vi skal se et af hans partier, og det er faktisk det allerførste, hvor han er oppe mod den 
gamle ræv Hans Christian Schmidt fra Dianalund. Men selv om Hans Christian har godt 60 år 
mere på bagen, hjalp det ham ikke i dette parti, hvor Jimmy efterhånden fuldstændig udspillede 
ham. En ganske udmærket debutantpræstation.

Jimmy Petersen - 1927 Ringsted III
Hans Chr. Schmidt - Dianalund IV
1. runde - Bræt 4 - SI 32.1.4
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 e5 5.Sxc6 bxc6 6.Lc4 h6 7.O-O Sf6 8.Te1 Lb4 9.c3 Le7 
10.Sd2 O-O 11.Sf3 d5 12.exd5 e4 13.Sd4 cxd5 14.Sc6 Lg4 15.Sxe7+ Dxe7 16.Le2 Ld7 17.Le3 Le6 
18.Dc2 Tab8 19.Ld4 Tfc8 20.Lxf6 Dxf6 21.Dd2 Tb6 22.Ld1 d4 23.cxd4 Ld5 24.b3 Td6 25.Lc2 Tdc6 
26.Tac1 De7 27.Te3 Da3 28.Tee1 Dxa2 29.Te2 Lxb3 30.g3 Txc2 31.Txc2 Txc2 32.Db4 Txe2 
33.Db8+ Kh7 34.Df4 Txf2 35.Dxf2 Dxf2+ 36.Kxf2 a5. 0-1. 

Bo var som sædvanlig en solid mand på førstebrættet, hvor han scorede 70% - ligesom sidste 
sæson - hvortil kom en enkelt sejr på andetholdet, som vi allerede har set.

Måske virker det følgende parti ikke som nogen solid sejr, men selv om Bo kommer lidt skævt 
fra start, fighter han sig tilbage i partiet ved at udnytte modstanderens svagheder - og så 
spiller han iøvrigt ganske udmærket slutspil.

Svend R. Hansen - Næstved III
Bo Nielsen - 1927 Ringsted III
5. runde - Bræt 1 - CK 1.1.6
1.e4 c6 2.Sf3 d5 3.exd5 cxd5 4.d4 Sf6 5.Sc3 Lf5 6.Le2 e6 7.O-O Ld6 8.Sh4 Lg6 9.Lg5 Sbd7 
10. Sb5 Db6 11.Sxd6+ Dxd6 12.c4 Se4 13.c5 Dc7 14.Sf3 Sxg5 15.Sxg5 e5 16.Lb5 a6 17.Lxd7+ Kxd7 
18.Db3 Kc8 19.Dxd5 Td8 20.Dxe5 Dxe5 21.dxe5 Td5 22.f4 Kc7 23.g4 f6 24.Se6+ Kc6 25.f5 Lf7 
26.Sf4 Txe5 27.Tfe1 Tae8 28.Sd3 Te4. 29.b4 Txg4+ 30.Kf2 Tge4 31.a3 Lc4 32.Txe4 Txe4 
33.Te1 Lxd3 34.Tg1 Te2+ 35.Kf3 Txh2 36.Txg7 Lxf5 37.Tf7 Th6 38.Kf4 Le6 39.Te7 Lh3 40.a4 Lf1 
41.Te6+ Kd5 42.Tb6 Th4+ 43. Kf5 Lh3+ 44.Kxf6 Th6+ 45.Kg7 Txb6 46.cxb6 h5 47.Kg6 Lg4 
48.Kg5 Ld1 49.Kf4 Kc4 50.Ke4 Lxa4 51.Ke5 h4 52.Kd6 Kxb4 53.Kc7 Lc6 54.Kb8 h3 55.Ka7 h2 
56.Ka8 h1D 57.Ka7 a5 58.Kb8 Df1 59.Ka7 Da6+ 60.Kb8 Dxb6 61.Ka8 Dg1 62.Kb8 Kc5 63.Ka8 b5+ 
64.Ka7 Kd6+ 65.Ka6 Ld7 66.Kxa5 Kc5 67.Ka6 Lc8+ 68.Ka7 Kc6+ 69.Kb8 Db6+. 0-1.

Pokalturnering

Af Poul Buhl

I sæsonen 95/96 startede Dansk Skak Union en landsdækkende pokalturnering. Den har de første år været en yderst begrænset succes, men i denne sæson er den blevet relanceret, og vi stillede med tre hold til hovedkredsens indledende stævne i Dianalund

De fleste andre sportsgrene har ved siden af deres holdturnering også en pokalturnering, og skak skal ikke være nogen undtagelse, besluttede DSU i 1995. Derfor lancerede man en landsdækkende pokalturnering med indledende kampe i hovedkredsene, hvorfra 16 hold kvalificerede sig til finalestævnet i Odense i pinsen.

Turneringen samlede ikke særlig mange deltagere. Klubberne kunne stille lige så mange 4-mandshold, de ville, men fandt hurtigt ud af, at det var så som så med sandsynligheden for at få en jævnbyrdig modstander, fordi der var så få deltagende hold. Indledende kampe på hverdagsaftener med tvivlsom sportslig værdi virkede ikke specielt attraktivt, og betænkningstiden på 1 time var hverken fugl eller fisk. Derfor var fiaskoen til at forudse. Jeg fandt det heller ikke specielt interessant at deltage, og et par forespørgsler til et par af de få førsteholdsspillere, man jævnligt kan møde i klubben, afslørede heller ikke den store interesse. Derfor har vi hidtil holdt lav profil i den sammenhæng.

Men i år skulle det være anderledes. DSU havde erkendt fiaskoen, og turneringen skulle laves om. Den blev udvidet til tre rækker, således at man spillede i en Eliterække, der er åben for alle, en Bredderække, hvor holdets gennemsnitsrating som udgangspunkt skulle ligge under 1700, og en Juniorrække. Dermed var turneringen blevet lidt mere interessant også for andre end mesterspillerne, og vi får så se, om denne form holder bedre.

Det indledende stævne i hovedkredsen blev delt i to, et i nord i Dianalund og et i syd, der efter lidt tumult faldt på plads i Tingsted. Da vores hovedkreds har to pladser til landsfinalestævnet i hver af de tre rækker var det blevet besluttet, at ved hvert af de to stævner gik det bedste hold i hver række til finalestævnet. Det gav så et helt andet problem, for hvem vandt så hovedkredsens pokal, når de to vindere ikke kom til at møde hinanden. Den måtte så tilfalde det hold, der placerede sig bedst i Odense.

Men pokaler er jo ikke det eneste i denne verden. Der var også præmier at spille om, og det var vel at mærke med handicap, således at man fik modstanderholdenes forventede score oveni de point, man scorede på skakbrættet, når præmierne skulle fordeles.

Vi havde fået samlet tre hold - et elitehold og to breddehold. Indbydelsen var først kommet ud kort før påske, og da stævnet var søndagen efter påske, var der ikke så meget tid. Derfor overlod jeg det til vores holdledere at undersøge på deres hold om der var nogen interesse, og det var der. De samlede alle tre hver deres hold.

Søndag den 11. april ankom vi derfor til Dianalund. Vi kørte lidt rundt i byen, ikke fordi vi ikke kunne finde spillestedet, som nogen måske kunne forledes til at tro, men for at nyde synet af den enorme flagallé, de havde stillet op bare fordi vi kom. Den del af stævnet må vi sige var nydeligt arrangeret.

Ellers blev det en lidt hård dag. Ihvertfald for eliteholdet, for det var tre stærke hold, vi var oppe imod. Nykøbing S var svage favoritter med Thorbjørn Bromann, Morten Ligaard, Leif Jensen og Erik Rune Egede Andersen. Ikke en eneste mand af egen avl, var der sikkert nogen der kunne finde på at sige, men sådan er det jo. Kalundborg stillede med Kim Pilgaard, Jacob Carstensen, Esben Christensen og Jens Mott.

Og Dianalund med Kim Pedersen, John Christensen, Palle Sivertsen og Jørgen P. Hansen. Det var lidt hårde odds. Især for Hans-Henrik på førstebrættet, som nok ikke skulle regne med at få mange ben til jorden. Jeg skulle vel i det mindste have en chance mod John, mens Obert og Morten havde lidt mere menneskelige modstandere - men stadigvæk var lidt overmatchet. Vi proklamerede, at vores målsætning ikke var at vinde turneringen, men at få point i hver kamp. Og at vi iøvrigt var kommet for at spille skak!

Vi lagde ud mod Kalundborg, hvor Morten halede et halvt point hjem mod Jens Mott i et panikslutspil, hvor begge parter missede flere klare gevinster. Til sidst lykkedes det Jens at gå pat! Næste runde var mod Nykøbing, hvor Obert sørgede for det halve point. Og i tredje runde mod Dianalund hentede jeg et halvt.

Dermed var første runde afsluttet, og vi havde vist os som det mest stabile af de deltagende hold med tre nederlag på 1/2-31/2. Vi sagde til Hans-Henrik, at nu var det hans tur til at skaffe det halve. Men han havde hænderne mere end fulde på førstebrættet. Til gengæld havde Obert og Morten spillet sig i form. Mod Kalundborg hentede Obert et helt point. Mod Nykøbing hentede de en remis hver. Vi spillede altså dobbelt så godt som i første kamp og tabte nu kun 1-3! I den sidste kamp fik vi endda 2-2 mod Dianalund på gevinster til både Obert og Morten. Vi er bare langsomme startere! Og jeg kunne påvise, at vores formkurve klart fulgte en eksponentiel udvikling, så det var jo tydeligt for enhver, at vi ville vinde den næste kamp 4-0. Det var bare ærgerligt, at turneringen var slut!

Kalundborg vandt rækken suverænt med Nykøbing S på andenpladsen - men på grund af handicapsystemet gik andenpræmien til Dianalund. Vi sluttede på en ærefuld fjerdeplads. Obert blev topscorer med 3 af vores 51/2 point.

Breddeholdene var kommet i konkurrence med hold fra Dianalund, Holbæk, Nykøbing S og Tornved. Efter ratingsnit stillede vi med de to svageste hold. Alle de fire andre havde over 1600 i snit, men Tommys andethold gav dem ikke meget efter, mens Pouls tredjehold med et snit på kun 1247 ikke stod til mange skakpoint. Men en masse handicappoint! Andetholdet lagde ud med en flot sejr på 3-1 over Nykøbing S, der også var ratingfavoritter i denne række, men derefter løb de ind i et knebent nederlag på 11/2-21/2 til Dianalund. Tredjeholdet lagde ud med 0-4 mod Dianalund og Tornved, inden vores to hold skulle mødes i tredje runde. Det blev 2-2! Det sensationelle resultat skyldtes, at Brian Rasmussen slog Martin Andersson og Michael Christensen slog Tommy Elholm. Av! En alvorlig streg i regningen for Tommys hold i topkampen, mens dagen var reddet for Pouls hold.

Andetholdet sluttede med 21/2-11/2 over Holbæk og med 3-1 i den sidste kamp mod Tornved lykkedes det lige akkurat at holde andenpladsen foran Holbæk. Men det gik kun med hjælp fra tredjeholdet, der kun tabte 1-3 til Holbæk i sidste runde på endnu et Brian-point.

Andetholdet sluttede som nummer to både efter skakpoint og i præmieregnskabet. Da der var 3 point op til Dianalund på førstepladsen behøver de ikke ærgre sig over de to point, de satte til mod tredjeholdet. Det havde ikke betydet noget i den samlede stilling. Derimod ville bare et halvt point mere have givet dem førstepræmien, for i præmieregnskabet var de kun 0,38 point efter Dianalund! Det ville have gjort klubben 200 kr. rigere ...

Martin Nikolajsen blev holdets suveræne topscorer med 5 point af 5 mulige. Jonas scorede 31/2. Vi ville have været godt rustet til at stille et juniorhold, men det ville ikke være kommet i kamp, for der havde ikke meldt sig nogen juniorhold til nordstævnet. Så det blev der ikke noget af.

Hovedkredsen havde flottet sig med fire præmier til de seks hold, selv om tredje- og fjerdepræmien kun betød, at man fik indskuddet tilbage. Men faktisk satte vores tredjehold sig på fjerdepræmien, selv om de kun fik 3 point! De fik flere handicappoint end nogen hold havde opnået skakpoint, og selv om de ikke havde fået et eneste point ville de faktisk have fået fjerdepræmien. Og med blot 5 point ville de have vundet førstepræmien!

Og dermed gik det økonomiske lige op, og vi havde i tilgift fået en hyggelig dag ud af det.


Lidt pokalhistorie

Et nostalgisk tilbageblik formidlet af Poul Buhl

Pokalen stammer fra gamle dage, hvor 2. hovedkreds på egen hånd arrangerede en pokalturnering. I midten af 1970´erne spillede man med 8-mandshold ligesom i den rigtige holdturnering, og de fleste klubber deltog i starten. En af de oplevelser vi husker fra den tid var, da vi en lørdag 8 mand tog toget for at tage til Nykøbing F og spille pokalkamp mod SK 1934, kun for at erfare, at de ikke havde samlet noget hold, for de havde da glemt, at vi skulle spille. Så tog vi toget hjem igen. En anden kamp mod den anden klub dernede, Nykøbing F Skakklub (det var før de to Nykøbing-klubber fusionerede) gik over i historien, fordi alle otte partier gav sort gevinst. Det betød, at kampen sluttede 4-4, og derfor blev vi slået ud, fordi man ved uafgjort så bort fra resultatet på 8. bræt, og det havde vi jo vundet, fordi det var en udekamp! At sort vinder alle partier i en holdkamp skulle statistisk set kun ske i 1 ud af 6.561 tilfælde, hvis man ellers anser resultatet af et skakparti for at være tilfældigt. Men det er det vel ikke helt!

Vi nåede en enkelt gang i finalen, hvor vi tabte 3½-4½ til Slagelse. I den sidste turnering der blev spillet, blev vi sensationelt slået ud af Karise, der dengang var en solid mesterrækkeklub. Vi stillede med et forstærket andethold, men det var altså slet ikke nok. Og dermed fik vi lov til at opleve et hjemmehold i total eufori over at have præsteret årets pokalsensation ved at slå et divisionshold ud. Det var tider dengang.

Hovedkredsens 8-mandsholdturnering døde ud og blev i 1980´erne erstattet af et pokalstævne med tre indledende stævner, hvor man spillede efter Tybjergs system. Det betyder, at man kan komme med lige så mange spillere man vil, så bliver de parret sammen på en sindrig måde, og den klub der procentvis har scoret flest point er vinder af stævnet. De to bedste hold fra hvert stævne gik til finalestævnet, og vinderen af finalestævnet fik pokalen. Det skulle vi selvfølgelig også prøve.

Allerede det første år, i 1985, vandt vi pokalen. Man skulle stille med mindst seks spillere, og det klarede vi lige akkurat til det indledende stævne. Ånden i denne form for pokalskak var selvfølgelig at få så mange af sine medlemmer med som muligt, men det var selvfølgelig ikke en fordel at have de svageste med. Derfor hørte jeg også nogle mavesure bemærkninger om "de store klubber, der bare kom for at vinde og derfor stillede med så få spillere som muligt" efter det indledende stævne. At Skakklubben af 1927 i midtfirserne var på randen af opløsning på grund af en dyb medlems- og aktivitetskrise, tænkte de ikke nærmere over, men jeg var udmærket tilfreds med at vi overhovedet kunne skrabe et hold sammen - og at vi vandt.

Året efter var vi igen i finalen, som skulle foregå i Nykøbing Falster. Vi stillede 11 mand i snestorm på en hverdagsaften og erfarede ved ankomsten, at tre af de andre klubber havde meldt fra. Vi mødte Maribo og Nysted, som tilsammen kun kunne mønstre 15 mand. Ingen tvivl om at vi havde fortjent at vinde pokalen, men sådan gik det selvfølgelig ikke. Den sportslige indstilling bliver sjældent belønnet, og stævnet burde selvfølgelig have været aflyst.

Næste år var finalestævnet igen i Nykøbing F - det var åbenbart det letteste, når pokalturneringslederen nu boede der - men denne gang måtte jeg simpelthen opgive at samle hold, selv om vi havde kvalificeret os. Folk gad simpelthen ikke køre så langt, også selv om det måske ikke var snestorm denne gang. På delegeretmødet beklagede pokalturneringslederen, at vi havde meldt afbud med så kort varsel, at der ikke kunne nå at komme en anden klub med i stedet for. Hvilket jeg med rette blev fornærmet over - det kan ikke være klubformændenes opgave at redde en turnering, der simpelthen er for dårligt arrangeret. Pokalturneringen blev derpå igen lagt i mølposen, indtil DSU´s nye landspokalturnering genoplivede den her i midthalvfemserne.


Løvspringslyn

Af Poul Buhl

Efter 10 år havde vi besluttet at holde en pause med løvspringsturneringerne i 1999. Og alligevel ikke helt, for i stedet for EMT indbød vi til en gigantlynturnering, der samlede 22 deltagere

Da vi havde besluttet, at Løvsprings EMT skulle holde pause i foråret 1999 og genopstå i år 2000 i en eller anden form, så var der stemning for, at traditionen på en eller anden måde skulle holdes i hævd. Derfor havde vi indbudt til en gigantlynturnering søndag den 25. april. Efter nogle diskussioner om antallet af runder og ønsket start- og sluttid endte vi med at fastsætte, at vi højst ville have 42 deltagere med. Det gav 41 runder. Der endte med at melde sig 23, og så spillede vi selvfølgelig dobbeltrundigt. Det gav på papiret 46 runder - idet jeg havde overtalt Anders And til at stille op som nummer 24.

Der er erfaringsmæssigt altid nogen der bliver væk fra den slags stævner, men denne gang indskrænkede det sig til Michael Taankvist, der ringede søndag morgen og beklagede, at han desværre havde taget fejl af datoen. Hm.

Iøvrigt havde der meldt sig et stærkt felt, hvor de fleste af vores naboklubber var repræsenteret med i hvert fald en enkelt deltager, og så nogle enkelte lynhajer fra København. Netop et par af dem kom for sent, fordi deres bil brød sammen. Det betød, at Farhad nåede at få et gratis point mod Peter Larsen fra Greve, men han nåede altså frem til det andet parti. Dmitri Bogdanov var mere heldig, han skulle nemlig lægge ud mod Michael Taankvist!

Dagen forløb stille og roligt bortset fra en enkelt episode, hvor Rasim fra Vallensbæk truede med at forlade stævnet efter en uoverensstemmelse med Thomas Flindt. Han vendte dog tilbage til næste runde, hvor det gik hårdt ud over hans modstandere i den næstbedste gruppe!

Turneringssystemet var lavet således, at de enkelte præmiegrupper først spillede mod hinanden og til sidst afgjorde præmien i deres indbyrdes partier. Den store førstepræmie på 1.000 kr. tilfaldt vinderen af A-gruppen, hvor Jacob Carstensen dagen igennem havde været den skarpeste og førte med 11/2 point inden deres seks indbyrdes partier. Favoritten Thorbjørn Bromann slog ham imidlertid 2-0, og derfor holdt spændingen sig intakt frem til det sidste parti. Jacob trak dog det længste strå med 1/2 points forspring fra Thorbjørn og vandt turneringen med 36 point af 42 mulige (fraregnet de 4 oversidderpoints, som alle fik). En dybt frustreret Michael Jørgensen måtte tage til takke med tredjepladsen, som ikke gav nogen præmie.

I B-gruppen var det Hans Henrik og Max Nielsen, der dagen igennem samlede flest points, mens jeg godt kunne mærke, at jeg savner lidt kamptræning overfor et felt af den kaliber. Det lykkedes imidlertid Hans Henrik at hente Max´ forspring på 11/2 point inden sidste runde, og han førte med 1/2 inden deres nervepirrende finaleopgør, som sluttede 1-1, og Hans Henrik tog sig dermed af ratingpræmien.

C-gruppen blev vundet af Thomas Flindt, der tog føringen fra starten og holdt den dagen igennem, selv om Bjarke Aage fulgte godt med. I D-gruppen var Kristian Hovmøller rimeligt suveræn og spillede sig ind på en samlet ottendeplads. Kun Morten Madsen kunne nogenlunde følge med, men han sluttede alligevel 5 point fra en præmie.

Jonas vandt E-gruppen, kun 11/2 point foran Rasim, og blev nr. 11 samlet - hvad han næppe er helt tilfreds med. F-gruppen var rent Ringsted, og her vandt Michael Christensen klart. Farhad og Farzad var kommet i menneskehænder - men de vandt om ikke andet erfaring!

Alt i alt et velfungerende og hyggeligt arrangement, som gerne måtte have haft flere deltagere.

 

Slutstilling i Løvspringslyn - Ringsted  25.04.1999
Navn			Klub		rating	point

Jacob Carstensen	Kalundborg	2202	36,0
Thorbjørn Bromann	Nyk Sj		2293	35,5
Michael Jørgensen	AS 04		2251	33,5
Peter Larsen		Greve		2271	31,5
Hans Henrik Hansen	Ringsted	2119	30,0
Max Nielsen		Enkeltm.	2158	29,5
Thomas Flindt		Haslev		1980	28,0
Bjarke Aage		Slagelse	2000	26,0
Kristian Hovmøller	Dianalund	1712	26,0
Poul Buhl 		Ringsted	2016	23,5
Jonas Nilsson		Ringsted	1558	22,5
Dimitri Bogdanov	Fred.Berg	2036	22,0
Morten Madsen		Ringsted	1870	21,0
Rasim Busuladzic	Vallensbæk	1661	21,0
Samuel Eddy		Nyk Sj		1906	19,0
Rasmus A Hansen		Roskilde	1697	14,0
Peter Holst		Nyk Sj		1904	13,0
Arvid Åager		Saxo		1299	12,5
Henrik Steen Jensen	Haslev		1400	 7,0
Michael Christensen	Ringsted	1230	 6,5
Farhad Abdi		Ringsted	1000	 2,0
Farzad Janbazi		Ringsted	1000	 2,0

 


Nyt fra ungdomsafdelingen

Af Poul Buhl

I decembernummeret af VARIANTEN fik du resultaterne fra de stævner, vores mange ungdomsspillere havde været ude til før jul. Her følger lidt om, hvad der er sket i ungdomsafdelingen i den travle forårssæson

VARIANTENs decembernummer indeholdt et referat fra de fire Junior Grand Prix-stævner i efteråret. Siden er der udkommet tre numre af vores ungdomsblad BiVarianten, hvor du kan læse detaljerne - men resultaterne fra de syv Grand Prix-stævner efter jul kan du finde på de næste sider. Jeg har taget resultaterne med både for dem, der allerede spiller i klubben, og de lokale skoleskakspillere, som vi kan håbe også at få glæde af i klubben i fremtiden. Efter resultatoversigten kan du finde slutstillingen i hovedkredsens Grand Prix-serie, hvor de otte bedste kvalificerer sig til sæsonens sjællandsmesterskab.

Som man ser, har vi virkelig sat vores præg på Grand Prix´et i denne sæson. Det er der flere grunde til. Dels skulle vi jo selv arrangere sjællandsmesterskabet, og derfor skulle vores børn og juniorer have de bedst mulige chancer for at kvalificere sig. Dels er vi godt repræsenteret i alle rækker, enten af vores egne juniorer, Leifs skoleskakspillere eller af vores nye børn fra børneafdelingen. Og sidst, men ikke mindst: Børnene ville gerne med ud til stævnerne. Man ser tydeligt udviklingen: Ved det første stævne i Næstved i september havde vi to fra børneafdelingen med. I stævnet i Slagelse i marts var det 15! Og de udgjorde endda kun halvdelen af deltagerne fra Ringsted, skoleskakspillerne medregnet. Det har grebet om sig.

Der har imidlertid været spillet andet end Grand Prix-turneringer. Og somme tider er børnene nødt til at vælge. Samtidig med stævnet i Forlev var der nemlig Pige-DM i Greve, og selv om det uden tvivl pinte Inette, at hun gik glip af en masse nemme Grand Prix-point, skulle hun til DM. Mia fra børneafdelingen var også med, og mens jeg så tog mig af vores børn i Forlev drog Liselotte af med sine to piger. Der var kun 30 deltagere i det hele, og Liselotte var en af kun ganske få kvindelige ledere. Der var også noget kludder med aldersinddelingen, men Inette klarede sig flot med 4 point af 7, hvilket rakte til en ottendeplads i den ældste gruppe, mens Mia måtte nøjes med 1 point af 9, hvilket gav en placering som nummer 14 i den nederste gruppe. Der var præmier til alle, og drengene hjemme i børneafdelingen var vist lidt misundelige over, at pigerne sådan havde deres eget DM ...

Den sidste weekend i februar var der Grand Prix i Nykøbing F, men samme dag var der amtsmesterskab i skoleskak for hold på Valdemarskolen. Vi havde ret til at stille op i C-rækken, der er for 4-mands begynderhold, og det passede jo fint til os. Liselotte samlede 5 hold - og det viste sig at vores eneste konkurrent var et hold fra Gislinge! De var også både større og stærkere end vores børn, så de vandt suverænt - lidt til forældrenes fortrydelse. Men Liselotte havde valgt at stille vores hold nogenlunde lige stærke, så alle hold havde nybegyndere med, og det var jo et klart handicap i forhold til Gislinge. Vi var til gengæld sikre på at vinde både anden- og tredjepræmien. Nr. 2 blev holdet "Sct. Joseph´s Løver" bestående af Jacob Kjær, Mads Høgsbjerg, Karina Poulsen og René Jensen, og nr. 3 blev efter en god slutspurt "Sct. Joseph´s Tårne" med Daniel Olsson, Konstantin Vourexacis, Mathias Dudek og Harald Jørgensen. Dagens topscorer blev imidlertid Virgil Mwepele med 8 point af 10. Han vandt de 8 første!

Iøvrigt kneb det gevaldigt med interessen for holdmesterskabet. Vores 20 deltagere udgjorde en tredjedel af hele stævnet, for der stillede ikke et eneste hold op i A-rækken, hvor alle årgange må være med, og kun fem hold i B-rækken, der er for spillere op til og med 7. klasse. Gislinge vandt som ventet på deres større bredde. Men det var nærmest en sensation, at de senere gik hen og vandt danmarksmesterskabet! Børnene har også spillet deres egen klubturnering i børneafdelingen. Der var 33 deltagere - og dermed var der egentlig 57 deltagere i vores klubturnering i år! Alle gennemførte, og i det hele taget ville det være meget nemmere at være skakleder, hvis de voksne havde samme mødedisciplin som børnene. De kommer stort set hver gang! Nu hjalp det selvfølgelig lidt, at Liselotte havde udlovet en præmie til den, der havde været der flest gange. Hun måtte af med præmier til både Mia og Nicoline, der begge havde været til skak hver eneste gang hele sæsonen!

Klubmester blev Nikos Vourexacis, der vandt alle syv partier i Mesterklassen. Han går i 1. klasse på Sct. Joseph Skole og startede med at gå til skak i november, og i løbet af foråret har han fået skubbet Jacob Kjær af tronen - som han ellers sad rimeligt solidt på. Det bliver ret spændende at følge Nikos i næste sæson, hvor han har store chancer for at komme til at dominere F-gruppen i Grand Prix-serien.

Vi havde også en forældredag i børneafdelingen. Den 28. april havde vi flyttet skak til om aftenen, og så var det meningen at børnene skulle tage deres forældre med. Det gjorde de næsten alle sammen, og så skulle de lære forældrene grundreglerne - inden de til sidst skulle udfordre dem til en match. Og det klarede de fint - børnene vandt 151/2-61/2. Vistnok uden at bruge alt for mange af de ufine kneb, de efterhånden også har lært. Det var i det hele taget en meget hyggelig aften, hvor det var børnene der havde lejlighed til at være de kloge. "Nej, der kan du ikke stå. Prøv at se her: én, to og en til siden ..."

Denne aften var også bemærkelsesværdig ved, at alle børnenes instruktører for første gang var samlet på én gang. Liselotte, jeg selv, Hans-Henrik og Hanne (Svends mor). Og så benyttede vi lejligheden til at præsentere børnene for Tommy Elholm, der også har meldt sig som instruktør til næste sæson. Og Tommy fandt hurtigt ud af, at han var kommet fra asken i ilden. På et tidspunkt, mens børnene spillede, skulle vi lige have et lynparti, og der samlede sig hurtigt en lille flok børn som tilskuere. Og de var meget opmærksomme! "Hvad er det for noget? Tygger du tyggegummi? Det må man ikke her på skolen!" lød det fra flokken. Tommy så forvirret op fra brættet og mumlede distræt "Nå, for f..." - hvilket straks affødte en ny irettesættelse: "Man må heller ikke bande her på skolen! Det er nemlig en katolsk skole!" Så var det ligesom sat på plads ...

Men man kommer jo ud for mange spøjse episoder sammen med børnene. Ved et af Grand Prix- stævnerne kom en af de stærkeste i F-gruppen ud for at tabe to partier i træk, hvilket fik ham til eftertænksomt at udbryde: "Det går tilbage for mig. Nu har jeg tabt to gange i træk ..." Hvortil hans modstander medfølende svarede: "Det går også tilbage for mig. Jeg kan ikke engang banke min far mere ..."

Det har faktisk på mange måder været en meget livsbekræftende oplevelse at være leder for de mange små. Det var egentlig ikke planlagt på forhånd, at jeg skulle være så meget med i det, som det er blevet til, men sådan har det bare udviklet sig. Jeg har været med til alle de Grand Prix-stævner, vi har deltaget i, de fleste som turneringsleder i F-gruppen. Jeg har også været på besøg i børneafdelingen et par gange, hvor jeg havde fri om onsdagen. Og selv om jeg aldrig havde forestillet mig at se mig selv i rollen som instruktør for nogle mikropuslinge, så har det egentlig været ganske spændende.

Jeg havde måske mine tvivl, da Liselotte startede børneprojektet, om de ikke var lidt for små, men jeg må erkende, at de har gjort imponerende fremskridt. De fleste har kun spillet en halv sæson, men de sætter mat som om de aldrig havde bestilt andet. Og de suger til sig, når man lærer dem noget. Så jeg er spændt på at se hvad der kan komme ud af det, når Hans-Henrik og Tommy i næste sæson vil starte regulær styrketræning for de bedste i børneafdelingen.

Vores mange børn har allerede i denne sæson vakt enorm opsigt rundt omkring, og det har givet os en masse positive oplevelser. En af dem jeg sent vil glemme var på Møn, da Jacob lavede en skomagermat på selveste Martin Hansen, søn af stormester Lars Bo Hansen. Der var straks krisemøde i familien! Eller til Skovbomesterskabet, hvor Christian var med til sit tredje stævne og fik sin første sejr efter 17 nederlag. Men det havde han slet ikke tid til at komme og fortælle os, som de fleste andre ville have gjort. Det skulle først fejres med en pølse med brød!


Resultater fra ungdomsafdelingen
Bank på Møn
Lørdag den 9. januar. 40 deltagere - 14 fra Ringsted, 9 fra klubben.
Gruppe C (2 delt.,7 runder med gruppe D)
	2.	Inette Vintersfjord	........................3
Gruppe D (9 delt.,7 runder med gruppe C)
	2.	Søren Mogensen	...............................	5
	3.	Jon Pedersen	................................4½
	7.	Paw Jacobsen, Valdemarskolen	..............	3½
	9.	Elias Larsen	................................1
Gruppe E (10 delt., 7 runder)
	3.	Daniel Jakobsson, Benløse Skole	..		5
	4.	Kasper Kragh, Valdemarskolen	....		4
	9.	Claus Larsen	................................1½
Gruppe F (12 delt., 7 runder)
	3.	Jacob Kjær	................................5
	5.	Nikos Vourexacis	........................4
		Esben Klindt, Valdemarskolen	........	4
	7.	Kenneth Ronge, Benløse Skole	.......	.....	3
	9.	Virgil Mwepele	................................2½
	10.	Konstantin Vourexacis	...................	2
Grand Prix i Ringsted
Lørdag den 23. januar. 59 deltagere - 32 fra Ringsted, 16 fra klubben
Gruppe B (5 delt., 6 runder med gruppe C)
	4.	Dennis Olsson, Valdemarskolen	..		3
Gruppe C (5 delt., 6 runder med gruppe B)
	3.	Inette Vintersfjord	........................3
	4.	Frank Pedersen, Benløse Skole	.....		1
Gruppe D (16 delt., 10 runder)
	3.	Jon Pedersen	.........................	6½
	4.	Søren Mogensen	.............................	6½
	8.	Paw Jacobsen, Valdemarskolen	....		5
	11.	Kasper Lundstrøm, Dagmarskolen			4
	14.	Elias Larsen	................................2
	15.	Trine Morthorst	..............................	1
Gruppe E (11 delt., 10 runder)
	2.	Kasper Kragh, Valdemarskolen	....		7½
	4.	Daniel Jakobsson, Benløse Skole	..		7
	5.	Christian Marstrand, Benløse Skole		6
	8.	Andreas Simonsen,Valdemarskolen			4
	10.	Arnhold Simonsen,Valdemarskolen			2½	
	11.	Claus Larsen	........................	2

Gruppe F (22 delt., 9 runder)
	1.	Peter Marstrand, Benløse Skole	....		8
	6.	Jacob Kjær	.......................		5
		Esben Klindt, Valdemarskolen	.....		5
		Kenneth Ronge, Benløse Skole	....		5
		Sebastian Christiansen,Valdemarsk.		5
	10.	Virgil Mwepele	...................		4½
		Daniel Olsson	...................		4½
		Mia Petersen	.........................	4½
	13.	Dennis Rasmussen	...............		4
		Nikos Vourexacis	................	4
		Svend Poulsen	.......................		4
		Mads Simonsen, Valdemarskolen	..		4
		Morten Hvidtsetd, Benløse Skole	.		4
	19.	Konstantin Vourexacis	..................	3
		Michael Olsen	................................3
	21.	Nikolaj Larsen, Benløse Skole	.......		1
	22.	Simon Christiansen	........................½
Grand Prix i Gislinge
Lørdag den 6. februar. 46 deltagere - 19 fra Ringsted, 10 fra klubben
Gruppe B (3 delt., 7 runder med gruppe C)
	1.	Jimmy Petersen	...............................	5
Gruppe C (6 delt., 7 runder med gruppe B)
	3.	Inette Vintersfjord	........................2½
	6.	Frank Pedersen, Benløse Skole	.....		1½
Gruppe D (16 delt., 9 runder)
	2.	Jon Pedersen	................................7½
	5.	Søren Mogensen	.............................	7
	7.	Thomas Pedersen, Benløse Skole	..		5
	10.	Paw Jacobsen, Valdemarskolen	.....		4½
	14.	Trine Morthorst	..............................	2
	15.	Elias Larsen	................................1½
Gruppe E (9 delt., 9 runder)
	1-4.	Arnhold Simonsen,Valdemarskolen			7
	5.	Daniel Jakobsson, Benløse Skole	..		6
	7.	Andreas Simonsen,Valdemarskolen			3
	8.	Claus Larsen	................................2
Gruppe F (12 delt., 11 runder)
	4.	Esben Klindt, Valdemarskolen	.....		6½
		Kenneth Ronge, Benløse Skole	....		6½
	7.	Nikos Vourexacis	.....................	4
		Konstantin Vourexacis	...................	4
	11.	Dennis Rasmussen	....................	2
	12.	Patrick Nielsen, Benløse Skole	......		1½
Grand Prix i Forlev
Lørdag den 6. marts. 49 deltagere - 16 fra Ringsted, 10 fra klubben
Gruppe D (13 delt., 9 runder)
	3.	Jon Pedersen	........................	7
	5.	Søren Mogensen	..............................	5
	8.	Paw Jacobsen, Valdemarskolen	....		4
	12.	Trine Morthorst	...............................	2
Gruppe E (12 delt., 9 runder)
	3.	Arnhold Simonsen,Valdemarskolen			6½
	5.	Andreas Simonsen,Valdemarskolen			6
	6.	Christian Marstrand, Benløse Skole		5
	12.	Claus Larsen	..............................	1
Gruppe F (18 delt., 9 runder)
	4.	Nikos Vourexacis	...............		5½
	6.	Jacob Kjær	..........................	5
		Daniel Olsson	......................		5
		Peter Marstrand, Benløse Skole	....		5
		Esben Klindt, Valdemarskolen	.....		5
	15.	Michael Olsen	...........................	3
		Oscar Feilberg	......................		3
18.	Christian Andersen	..........................	0
Grand Prix i Slagelse
Lørdag den 27. marts. 50 deltagere - 29 fra Ringsted, 20 fra klubben
Gruppe B (5 delt., 6 runder med gruppe AC)
	2.	Martin Nikolajsen	...................	5
	3.	Jimmy Petersen	...............................	4
Gruppe C (3 delt., 6 runder med gruppe AB)
	2.	Inette Vintersfjord	..................	1
	3.	Frank Pedersen, Benløse Skole	.....		0
Gruppe D (11 delt., 7 runder)
	2.	Jon Pedersen	..........................	6
	3.	Søren Mogensen	.............................	4
		Trine Morthorst	..............................	4
		Paw Jacobsen, Valdemarskolen	....		4
	10.	Karina Poulsen	...........................	2
	11.	Elias Larsen	.............................	1
Gruppe E (9 delt., 7 runder)
	3.	Daniel Jakobsson, Benløse Skole	..		5
	4.	Christian Marstrand, Benløse Skole		5
	6.	Claus Larsen	...........................	3
	7.	Andreas Simonsen,Valdemarskolen			2½
	8.	Arnhold Simonsen,Valdemarskolen			2
Gruppe F (20 delt., 7 runder)
	1.	Peter Marstrand, Benløse Skole	....		6
	2.	Jacob Kjær	............................	5
		Kenneth Ronge, Benløse Skole	.....		5
	6.	Nikos Vourexacis	....................	4
		Svend Poulsen	.............................	4
		Esben Klindt, Valdemarskolen	.....		4
	12.	Dennis Rasmussen	.................	3
		Virgil Mwepele	...........................	3
		Oscar Feilberg	.............................	3
		Konstantin Vourexacis	...................	3
	17.	Mathias Dudek	...........................	2
		Daniel Toft	...........................	2
	19.	René Jensen	...........................	1
	20.	Christian Andersen	..................	0
Skovbomesterskabet
Søndag den 18. april. Ca. 90 deltagere - 26 fra Ringsted, 17 fra klubben
Juniorklassen (ca. 20 delt., 6 runder)
		Martin Nikolajsen	.................	4
		Jonas Nilsson	........................	3
		Inette Vintersfjord	...................	3
		Frank Pedersen, Benløse Skole	.....		3
Børneklassen (65 delt., 8 runder)
	8.	Søren Mogensen	..............................	5½
		Daniel Jakobsson, Benløse Skole	..		5½
	13.	Jon Pedersen	................................5
		Arnhold Simonsen,Valdemarskolen			5
	21.	Jacob Kjær	.............................	4½
		Christian Marstrand, Benløse Skole		4½
		Paw Jacobsen, Valdemarskolen	....		4½
	29.	Konstantin Vourexacis	...................	4
		Claus Larsen	.............................	4
		Esben Klindt, Valdemarskolen	.....		4
		Peter Marstrand, Benløse Skole	....		4
	45.	Nikos Vourexacis	....................	3
		Virgil Mwepele	.............................	3
		Kenneth Ronge, Benløse Skole	.....		3
		Patrick Nielsen, Benløse Skole	......		3
		Andreas Simonsen,Valdemarskolen			3
	56.	Trine Morthorst	...............................	2½
		Svend Poulsen	............................	2½
		Michael Olsen	............................	2½	
	60.	Elias Larsen	.........................	2
		Christian Andersen	....................	2
		Karina Poulsen	............................	2
	64.	Mathias Dudek	........................	1

 

2. hovedkreds´ Junior Grand Prix 1998/99
Slutstilling efter 12 turneringer
Gruppe A 
Spillere født 1978-81
  1.	Jonas Nilsson, Ringsted	................	162
  2.	Lars B. Jensen, Møn	....................	141
  3.	Mikkel Jørgensen, Møn	................	136
  4.	Michael S. Andersen, Møn	.............	55
  5.	Henrik Simonsen, Forlev	..............		50
  6.	Casper Berg, Nykøbing F	..............		40
  7.	Martin Lind Mortensen, Forlev	.......		34
	Morten Bechmann, Møn	..............		34
	Thorbjørn Bromann, Nykøbing S	...		34
I alt 12 spillere har deltaget i gruppe A
Gruppe B
Spillere født 1982-83
  1.	Søren Jensen, Forlev	...................	262
  2.	Jimmy Petersen, Ringsted	..............	128
  	Kasper Kristensen, Nykøbing F	.......		128
  4.	Martin Nikolajsen, Ringsted	...........	124
  5.	Gitte Nielsen, Tingsted	................	111
  6.	Mads Kjær Hansen, Næstved	.........	104  
  7.	Morten Rytter, Slagelse	................	100
  8.	Kasper Henriksen, Haslev	............	94
  9.	Oksana Vovk, Nykøbing F	............		88
11.	Dennis Olsson, Valdemarskolen	......		34
18.	Kasper Nielsen, Ringsted	.............	11
I alt 20 spillere har deltaget i gruppe B
Gruppe C
Spillere født 1984-85
  1.	Inette Vintersfjord, Ringsted	...........	244
  2.	Kristian Hovmøller, Dianalund	.......		238
  3.	Tonny Carlsen, Gislinge	................	158
  4.	Danni Christensen, Nr. Vedby	.........	94
  5.	Frank Pedersen, Benløse	...............		84
  6.    Martin Rørbæk, Nykøbing F	.........	65
  7.	Michael Jørgensen, Dianalund	........	47
  8.	Klaus Moseholm, Gislinge	............	35
I alt 19 spillere har deltaget i gruppe C
Gruppe D 
Spillere født 1986-87
  1.	Jon S. Pedersen, Ringsted	..............	230
  	Christian L. Rasmussen, Møn	.........	230
  3.	Søren Mogensen, Ringsted	............	198
  4.	Sujeevan Rajendram, Gislinge	.........	150
  5.	Lasse B. Petersen, Gislinge	............	141
  6.	Simon Jensen, Forlev	...................	115
  7.	Paw Jacobsen, Valdemarskolen	......		94
  8.	Jimmy Carlsen, Gislinge	................	93
15.	Thomas Pedersen, Valdemarskolen	...		50
24.	Elias Larsen, Ringsted	..................	24
25.	Trine Morthorst, Ringsted	.............	23
39.	Karina Poulsen, Ringsted	.............	8
46.	Kasper Lundstrøm, Ringsted	.........	3
48.	Jack Jørgensen, Ringsted	.............	2
I alt 60 spillere har deltaget i gruppe D
Gruppe E 
Spillere født 1988-89
  1.	Rolf Larsen, Holbæk	...................	308
  2.	Daniel Jakobsson, Benløse Skole	......		206
  3.	Sune Jacobsen, Brydebjergskolen	......		188
  4.	Morten Petersen, Næstved	............	143
  5.	Arnhold Simonsen, Valdemarskolen	..	139
  6.	Mikkel Hyldig, Forlev	................	133
  7.  	Jannick Olsen, Tingsted	................	125
  8.	Christian Marstrand, Benløse Skole	...	101
  9.	Andreas Simonsen, Valdemarskolen	..	87
10.	Kasper Kragh, Valdemarskolen	.......		79
11.	Claus Larsen, Ringsted	.................	50
40.	Mathias Krogh, Benløse Skole	.......		6
	Mathias Andersen, Benløse Skole	......		6
I alt 55 spillere har deltaget i gruppe E
Gruppe F 
Spillere født 1990 og senere
  1.	Troels Larsen, Holbæk	.................	327
  2.	Simon S. Jensen, Forlev	................	177
  3.	Kenneth Ronge, Benløse Skole	........	161
  4.	Esben Klindt, Valdemarskolen	.......		152    
  5.	Peter Marstrand, Benløse Skole	.......		152
  6.	Jacob Kjær, Ringsted	....................	145
  7.	Martin Hansen, Lindeskovskolen	.....		120
  8.	Kevin Westh, Forlev	....................	113
  9.	Nikos Vourexacis, Ringsted	...........	86
12.	Virgil Mwepele, Ringsted	..............	52
14.	Konstantin Vourexacis, Ringsted	.....		46
15.	Daniel Olsson, Ringsted	...............		28
17.	Patrick Nielsen, Benløse Skole	.......		24
24.	Mia Petersen, Ringsted	.................	18
28.	Svend Poulsen, Ringsted	...............		13
31.	Sebastian Christensen, Valdemarsk.	..	11
32.	Dennis Rasmussen, Ringsted	..........	10
34.	Morten Hvidtsted, Benløse Skole	.....		7
36.	Christian Andersen, Ringsted	..........	6
	Michael Olsen, Ringsted	...............		6
38.	Simone Boksa, Valdemarskolen	.......		5
40.	Oscar Feilberg, Ringsted	..............	4
	Mathias Dudek, Ringsted	............		4
43.	Simon Christiansen, Ringsted	.......		2
	René Jensen, Ringsted	...............		2
	Daniel Toft, Ringsted	...............		2
	Mads Simonsen, Valdemarskolen	.....		2
	Nikolaj Larsen, Benløse Skole	.......		2
I alt 51 spillere har deltaget i gruppe F

 


Grand Prix-status

Af Poul Buhl

Efter syv måneder og 12 skakstævner er sæsonens Grand Prix-serie slut. Vi har deltaget i 11 af stævnerne, og 25 af vores børn og juniorer har været med til et eller flere af stævnerne. Og vi har gennemgående klaret os rigtig godt.

I A-gruppen sluttede Jonas på førstepladsen. Der er mange gratis point i de ældste grupper, fordi mange af de bedste foretrækker at spille med i seniorturneringer. Bedst af alle i denne aldersgruppe er uden tvivl Thorbjørn Bromann, der er en af landets stærkeste juniorer, men han stillede ikke op ved sjællandsmesterskabet.

I B-gruppen sluttede Jimmy på en flot andenplads og Martin Nikolajsen på fjerdepladsen. Her er den ukrainskfødte pige Oksana Vovk den klart stærkeste, men hun kiksede kvalifikationen til SM, da hun fik for få point i Skovbo.

Inette vandt C-gruppen foran ærkerivalen Kristian Hovmøller, som hun ikke har mange chancer imod i de indbyrdes partier, men hun spiller flere Grand Prix-turneringer end han gør! Kristian er en af de bedste i sin aldersgruppe og vinder næsten altid, når han stiller op.

I D-gruppen sluttede Jon på førstepladsen og Søren på tredjepladsen, men stærkest i gruppen er Christian Lunde Rasmussen, der næsten altid vinder når han stiller op. Både Jon og Søren har været tæt på at få ram på ham i sæsonens løb - men det er ikke lykkedes endnu! Elias, Trine og Karina har fået mange bank i sæsonens løb, for det er svært at være ny i D-gruppen - men det skal nok gå bedre næste år.

I gruppe E klarede Claus sig flot med en 11. plads. Men det var i F-gruppen, vi havde flest deltagere med. Jacob spillede sig ind på en flot 6. plads, og med lidt held var han kommet højere op. Nikos sluttede på den lidt ærgerlige 9. plads, der kun giver en reservetjans til SM. Og der var mange andre flotte resultater. Men de fleste var med for første gang, og de har samlet værdifuld erfaring til næste år. Så skal det nok blive til mange flere points - bare vent og se!


Sjællandsmesterskabet for børn og juniorer

Af Poul Buhl

Sæsonen igennem har vi i ungdomsafdelingen set frem til Sjællndsmesterskabet, som vi selv skulle arrangere i Ringsted lørdag den 8. maj, som sæsonens store højdepunkt. Ikke færre end 17 spillere fra Ringsted havde kvalificeret sig, og vi fik også en sjællandsmester, da Jonas kronede en flot sæson med at vinde den ældste gruppe

Vores efterhånden mange børn og juniorer har kæmpet i Grand Prix-stævnerne for at komme blandt de otte bedste i deres aldersgruppe, som ville betyde at de kvalificerede sig til Sjællandsmesterskabet - og så endda på hjemmebane.

Det er de tre hovedkredse øst for Storebælt, der er gået sammen om arrangementet af Sjællandsmesterskabet. Sjælland omfatter i den forbindelse også København, Lolland-Falster og Bornholm, og hver af de tre hovedkredse har ret til at stille med otte deltagere i hver aldersgruppe. Det giver 48 deltagere fra hver hovedkreds - eller 144 deltagere i det hele.

Det er fjerde gang, dette Sjællandsmesterskab afholdes. Første gang var også i Ringsted i 1996. Dengang var der 106 deltagere, og vi kunne glæde os over, at Martin Nikolajsen blev en suveræn sjællandsmester i D-gruppen. Men på et punkt kom arrangementet til at virke lidt amatøragtigt, da vi kl. 10 var klar til at starte - men vores juniorleder Erik Pedersen kom først et kvarter senere, og vi var nødt til at vente på ham, fordi han havde rundekortene og turneringstavlerne med - så det var kun ham, der vidste, hvem der skulle spille!

Vi havde derfor betinget os, at vi ikke skulle risikere at komme i den samme situation igen, og det var hovedkredsens nye juniorleder Bruno Sørensen helt indforstået med. Til gengæld havde vi nogle lange tovtrækninger omkring hvilke præmier der skulle købes. Til sidst endte det med et kompromis, som betød, at der var pokaler til de seks første og glas- eller keramikpræmier til alle andre. Der er flotte præmier til alle ved sjællandsmesterskabet, og det koster ikke noget at være med, for man har kvalificeret sig til det. Og derfor er det jo faktisk flot bare at være med, men der er alligevel et bidrag til præmiehylden derhjemme.

Efter at vi havde brugt aftenerne i løbet af ugen på at lave rundekort og turneringstavler, købe ind og stille brikker op, var vi lørdag morgen endelig klar til at tage imod deltagerne. Det var egentlig Liselotte der skulle have budt velkommen som vores ungdomsleder, men netop på denne af alle dage måtte hun på arbejde for at tage imod de nye børnehaveklassebørn, der kom på besøg på skolen, så derfor fik jeg tjansen. Der hersker altid lettere kaos før en så stor skakturnering, men jeg tror vi klarede informationsopgaven ganske godt - og vores dirigentklokke fra vores påskeferie i Skagen var en god hjælp til at samle opmærksomheden.

Der var tilmeldt 118 deltagere, men flere af især de københavnske deltagere meldte fra. Og minsandten om ikke Erik Pedersens bil brød sammen, så han og de fleste af børnene dernedefra nåede aldrig frem. Med en enkelt undtagelse - Kasper Kristensen fra B-gruppen hoppede på toget og nåede frem i løbet af første runde. Han var endda så heldig at han fik et point for at sidde over, fordi de var ulige deltagerantal! Ialt blev der 106 deltagere - nøjagtig som i 1996.

Der var 15 spillere fra Ringsted, der havde kvalificeret sig - det betød, at vi havde sat os på næsten en tredjedel af pladserne fra vores egen hovedkreds.

Men da der var ulige deltagerantal i F-gruppen, kunne vi også indkalde Nikos som reserve. I E-gruppen havde kun Arnhold, den ene af tvillingerne fra Valdemarskolen, kvalificeret sig, mens hans bror Andreas var sluttet som nummer ni. Det var næsten synd, for i den gruppe manglede der ikke nogen spillere. Men Andreas mødte op for at støtte broderen, og tilfældigvis indløb der et afbud i den gruppe. Det udløste vist dagens største jubelscener, da jeg fortalte Andreas, at han godt kunne være med alligevel! Og vi var oppe på 17 deltagere.

Jeg havde selv - som sædvanlig, efterhånden - påtaget mig hvervet som turneringsleder for F-gruppen. Det er nok det mest krævende sted at være turneringsleder, ikke mindst til et sjællandsmesterskab, for børnenes forældre går undertiden temmelig meget op i det! Det forløb imidlertid fint, alle opførte sig eksemplarisk, og blandede sig kun når jeg havde skrevet et resultat forkert ind på turneringstavlen - som konstant var belejret af engagerede forældre, der skrev resultaterne af. Jeg havde god hjælp af Orla fra Forlev, der holdt øje med begivenhederne undervejs så jeg også fik tid til at fotografere lidt.

Der var kun en enkelt skomagermat i hele turneringen! Det var Espen fra Valdemarskolen, der vandt på den i første runde. Men siden kneb det lidt ... Jacob mødte i første runde en modstander, der noterede. De fleste børn i F-gruppen har slet ikke lært det endnu, så det forvirrede ham nok lidt. Men det er tilladt! Drengens mor mente, at så koncentrerede han sig bedre. Jacob kæmpede godt, men han måtte ned. Senere fik han gang i scoringen, men vi måtte erkende, at børnene fra de andre hovedkredse bare var bedre. Nikos vandt det interne Ringsted-opgør, da han mødte Jacob, og sluttede bedst af de to med 4 p. af 9 mulige på en delt 13. plads. Jacob måtte nøjes med 31/2 p. Men det er flotte placeringer i vores allerførste sæson.

I det hele taget kneb det lidt for vores spillere at blande sig helt i toppen, og pokalerne, som Liselotte og Thomas, Jacobs lillebror, havde pakket op og stillet frem, vandt vi næsten ikke nogen af. I E-gruppen var Daniel Jakobsson fra Benløse bedst med 4 p. af 9 og en delt 14. plads. Og i D-gruppen sluttede både Søren og Jon med 4 point af 8 på en delt 10. plads. Især Søren var skuffet, for han tabte de to sidste partier og havde været tæt på en meget bedre placering.

Inette sluttede med 4 p. af 8 på en delt syvendeplads i C-gruppen, hvilket hun godt kunne være tilfreds med. Men både Jimmy og Martin Nikolajsen var skuffede over kun at have fået 3 point af 6 i B-gruppen. Det gav også en delt syvendeplads, men det kunne være blevet til mere end det, hvis ikke de havde haft en ond ånd i skikkelse af en vis Kasper Henriksen fra Haslev. Specielt mod Jimmy i anden runde var han heldig. Jimmy førte med en officer og havde fem minutter på uret mod Kaspers kun 2020 sekunder. Alligevel lykkedes det Jimmy at tabe partiet - og det ærgrede han sig grusomt over resten af dagen. Sjællandsmester i B-gruppen blev iøvrigt Kasper Henriksen - selv om han kom ret meget for sent til første runde. Kristian Hovmøller vandt helt som ventet C-gruppen.

Men selv om det altså kneb lidt med topplaceringerne, lykkedes det for en af vores deltagere at komme mellem de seks bedste i sin aldersgruppe. Det var Jonas i A-gruppen - men han var også sikker på det på forhånd, for efter flere sidsteøjebliksafbud var A-gruppen reduceret til kun seks deltagere. De spillede alle mod alle, og både Jonas og Mikael Jørgensen fra Møn vandt over alle de fire andre inden de skulle mødes i sidste runde. Jonas spillede 1.b4 - hans elskede Orangutang-åbning - og tilbød remis! Hans modstander blev så rystet, at han tog imod ...

Dermed sluttede de begge på 41/2 point, og så skulle sjællandsmesterskabet afgøres i en omkamp på to lynpartier. Det gav en klar fordel til Jonas, som spiller bedre jo mindre betænkningstiden er, og Jonas vandt omkampen 2-0. Dermed blev han klubbens anden sjællandsmester, og på den baggrund kan vi selvfølgelig kun være tilfredse med det sportslige udbytte af stævnet. Selv om flere af vores deltagere havde sat næsen op efter mere!

Tak til Leif for lån af materialer og en hjælpende hånd, tak til de af vores juniorer der hjalp med opstilling og oprydning, og tak til Susanne og Pia der gav en hånd i kantinen. Alt i alt forløb stævnet ganske udmærket, og vi er allerede begyndt spændt at se frem til næste års sjællandsmesterskab, som finder sted i 8. hovedkreds.

 

 

Sjællandsmesterskabet
for børn og juniorer - Ringsted 8. maj 1999
		
Udvalgte resultater - Top-6 i hver aldersgruppe samt de lokale deltageres resultater. 
Den samlede resultatliste kan findes i BiVarianten
Gruppe A
6 deltagere  -  5 runder					pts	korr	
	1	Jonas Nilsson, SK 1927 Ringsted	....		4½
	2	Mikael Jørgensen, Møn	....................	4½	
	3	Casper Michael, Amager	..................	3	
	4	Henrik Simonsen, Forlev	..................	2	
	5	Michael S. Andersen, Møn	...............	½	
	6	Lars B. Jensen, Møn	........................½
	Omkamp om Sjællandsmesterskabet:			
	Jonas Nilsson - Mikael Jørgensen    2-0			
		
Gruppe B
	
15 deltagere  -  6 runder					pts	korr	
	1	Kasper Kristensen, SK 1934 Nyk. F.	.	5½
	2	Nicholas Nielsen, Helsingør	..............	4½	
	3	Kasper Henriksen, Haslev	................4	17½
	4	Michael Nielsen, Taastrup	................4	15
	5	Martin Nørr, Svogerslev	...................	3½	17½
	6	Tom Olsen, Svogerslev	....................	3½	12½
	7	Jimmy Petersen, SK 1927 Ringsted	..	3	
		Martin Nikolajsen, SK 1927 Ringsted.		3	
Gruppe C
	18 deltagere  -  8 runder				pts	korr
	1	Kristian Hovmøller, Dianalund	..........	8	
	2	Tonny Carlsen, Gislinge	....................	6	31½
	3	Nick Brix Andersen, Taastrup	...........	6	31
	4	Anders Bekker-Jensen, Helsinge	.....		4½	33
	5	Michael Jørgensen, Dianalund	.........	4½	32½
	6	Jakob Aabling Thomsen, Brønshøj	...		4½	30
	7	Inette Vintersfjord, SK 1927 Ringsted	.	4	
	16	Frank Pedersen, Benløse Skole	.......		2	
	
Gruppe D
	21 deltagere  -  8 runder				pts	korr
	1	Nikolaj Korolev, Taastrup	..............	7	31½
	2	Frederik Rhee, Rungsted	..................	7	31
	3	Kenneth Vestergaard, Helsinge	........	6	
	4	Christian L. Rasmussen, Møn	..........	5	32
	5	Mohammed Elkany, Amager	............		5	26
	6	Martin Lee Lauritsen, Taastrup	.........	5	23½
	10	Søren Mogensen, SK 1927 Ringsted		4	
		Jon S. Pedersen, SK 1927 Ringsted	.	4	
	18	Paw Jacobsen, Valdemarskolen	.......		3	
			
Gruppe E
22 deltagere  -  9 runder					pts	korr
	1	Nikolaj Mikkelsen, Stengård Skole	...	9	
	2	Anders Bilfeldt, Øbro	......................	6½	40½
	3	Alexander Rosenkilde, Taastrup	......		6½	39
	4	Alexander Lindberg Jensen, Hvidovre		6	
	5	Jannick Olsen, Tingsted	...................	5½	
	6	Thor Pedersen, Greve	......................	5	42½
	14	Daniel Jakobsson, Benløse Skole	....		4	
		Arnhold Simonsen, Valdemarskolen	.	4	
	20	Andreas Simonsen, Valdemarskolen.		2½	
		Christian Marstrand, Benløse Skole	..	2½	
Gruppe F
	24 deltagere  -  9 runder				pts	korr
	1	Belal Matouk, Svogerslev	................8	40
	2	Michael Rosbach, Lyngby-Virum	......		8	39
	3	Oliver Pallesen, Helsinge	..............	6	
	4	Martin Hansen, Lindeskovskolen N.F.		5½	42½
	5	Mathias Jacobsen, Hvidovre	.............	5½	37½
	6	Troels Erwin Madsen, Amager	..........	5½	36
	13	Peter Marstrand, Benløse Skole	.......		4	
		Nikos Vourexacis, SK 1927 Ringsted		4	
	19	Jacob Kjær, SK 1927 Ringsted	.........	3½	
	20	Esben Klindt, Valdemarskolen	.........	3	
	22	Kenneth Ronge, Benløse Skole	........	2	

 


... og hvad vil DU så gøre for din skakklub?

Et opråb fra formanden

Det var den amerikanske præsident Kennedy, der sagde de berømte ord i sin tiltrædelsestale i 1961: "Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig - spørg i stedet, hvad du kan gøre for samfundet!" Med disse ord var han adskillige årtier forud for sin tid, og muligvis var dette den virkelige årsag til, at han blev myrdet få år senere, hvilket for alvor etablerede ham som en myte. Ifølge stædige rygter var attentatet et resultat af en sammensværgelse mod den kontroversielle og ualmindeligt veltalende præsident etableret af højtstående personer indenfor det amerikanske statsapparat, men det er endnu ikke lykkedes at sandsynliggøre, at det var andet end en gal mands personlige hævnaktion mod samfundet.

I de følgende årtier glemte man Kennedys ord og levede efter den stik modsatte filosofi. Denne store udefinerbare størrelse, samfundet, som jo egentlig var alle de andre, blev man jo ikke belønnet for at bidrage til - nærmest tværtimod. En helt ny samfundsgruppe af brugere og klienter voksede frem, folk, der måske nok teknisk set kunne yde deres bidrag til samfundet, men af en eller anden grund ikke gjorde det, og som samfundet alligevel tog sig af. Denne gruppe har gennem årene vokset sig større, men her i midten af 1990´erne er gruppen efterhånden blevet så stor og kostbar, at man igen er begyndt at stille krav til denne del af befolkningen. Og vi er på en måde ved at indføre grundfilosofien fra de gamle kommunistiske samfundssystemer: Alle yder efter evne - og nyder efter arbejdsindsats. En filosofi, som kan se logisk og fornuftig ud på papiret, men som kom til kort over for den menneskelige egoisme. Ligesom Kennedy.

Og hvor vil han så hen med disse dybdefilosofiske politisk-ideologiske betragtninger i et klubblad for en skakklub? Det kommer vi til i næste spalte!

En skakklub er som et lille samfund. Samfundets borgere er vores medlemmer, der en gang om året mødes og ved demokratiske afstemninger i vores parlament - det vi kalder generalforsamlingen, og som alle vores borgere er medlemmer af - vælger vores regering, som vi kalder bestyrelsen. Vi vælger selv vores statsminister, som vi kalder formanden, og vores finansminister, som vi kalder kassereren. Vi er endda selv med til at bestemme, hvad vi skal betale i skat det kommende år, det vi kalder kontingentet, og vedtager vores egen finanslov, når vi stemmer om budgettet. Vi har en avis, den hedder VARIANTEN, men den er næppe helt uafhængig af statsmagten, som det sig ellers hør og bør, da den bliver skrevet af formanden. Vi har et blomstrende erhvervsliv, som består i at vi arrangerer turneringer, både på hjemmemarkedet - vores interne turneringer - og på eksportmarkedet - vores åbne EMT-turneringer. Opstår der i den forbindelse tvister mellem vores borgere, har vi til at afgøre disse en domstol, som vi kalder turneringskomitéen. Hvis vores love ikke er helt i overensstemmelse med de internationale konventioner, kan vores domstols afgørelser ankes til den internationale instans, som hedder Skaknævnet. Vi har meldt os ind i forbundsstaten EU, som vi kalder Dansk Skak Union. Hvert år fører vi krige mod vore nabolande i holdturneringen, under ledelse af vores generaler - holdlederne - og de borgere, der udmærker sig for særlig stor tapperhed i form af gode resultater i løbet af en sæson belønnes med fortjenstmedaljer - som vi giver i form af ratingpoint.

Hvordan kan det lade sig gøre, at en lille håndfuld personer kan styre et så kompliceret samfund? Og det er vel at mærke ikke blevet mindre kompliceret med årene. Årsagen må vel findes i almindelig pligtfølelse - og glæden ved at være en del af et velfungerende og blomstrende samfund, som nogen jo skal stå i spidsen for. Og hos os står ministrene vel at mærke ikke kun for landets ledelse. De optræder også som restauratører, renovationsarbejdere, skatteopkrævere, pantefogeder, bankfolk, journalister, layoutere, trykkeriarbejdere, sekretærer, postarbejdere, produktionsplanlæggere, reklamebureauer, sælgere, indkøbere, ølkuske, smørrebrødsjomfruer, chauffører, pædagoger, lærere, instruktører, arkivarer - og ind imellem, når der måtte være tid - som skakspillere!

For som i ethvert samfund har vi hos os en stor gruppe af brugere og klienter, der ganske vist betaler det samme i skat som alle andre, men som ikke altid bidrager med den arbejdsindsats, der kan være nødvendig for at fastholde et højt niveau med et konkurrencedygtigt erhvervsliv, en slagkraftig hær og et effektivt uddannelsessystem, som er en afgørende forudsætning for, at vi på langt sigt kan bevare vor selvstændighed.

Tiden er inde til, at jeg gør Kennedys ord til mine: "Spørg ikke, hvad din skakklub kan gøre for dig - spørg, hvad du kan gøre for din skakklub!" Jeg er udmærket klar over, at jeg herefter må leve med risikoen for et attentatforsøg fra en sammenslutning af konspirerende kræfter inden for klubbens ledelse eller en desperat personlig hævnaktion, men det må jeg så prøve at leve med. Visse ting må bare gøres. Og det kendetegner en statsmand frem for en levebrødspolitiker, at han tør stå bag også de upopulære beslutninger, som må tages.

Jeg finder i denne anledning i øvrigt stor støtte i et nyt EU-direktiv, som hedder "DSU mod nye tider", og selv om det ikke er bindende for medlemslandene, opfordrer det i utvetydige vendinger regeringscheferne til at aktivere deres landes uudnyttede arbejdskraftressourcer i form af gruppen af brugere og klienter for på den måde at øge arbejdsstyrken med henblik på at skabe mulighed for at opretholde den høje levestandard og sikre fornyet vækst i deres lande efter en periode med global lavkonjunktur.

Derfor har jeg, i samråd med nogle af mine ministre, udarbejdet den følgende liste over opgaver, der skal løses i den kommende sæson. Bemærk, at som i andre samfund er det ikke mindst på lavstatusområderne - renovation og lignende - at der er behov for arbejdskraft. Jeg vil gerne høre fra dig inden 1. september, hvis du vil bidrage - og hvad du gerne vil bidrage med. Og vær venligst opmærksom på, at en del af nedennævnte arrangementer med hård hånd bliver aflyst, hvis der ikke melder sig tilstrækkeligt med hjælpere.

Bemærk også, at flere kan deles om opgaverne efter en vagtplan, således at du kan nøjes med at melde dig til nogle af dagene, hvis det passer bedst ind i dit øvrige program. Og så er der jo også opgaver, hvor du måske kunne overtale din kone/kæreste eller andre uden for klubben til at give en hånd med. Du kan eventuelt sætte nogle krydser, hvor du gerne vil være med eller kan skaffe en hjælper, og aflevere hele side 43 til formanden. Hvis du vil undgå at klippe i bladet, er der indlagt en ekstra side 43, som du kan krydse af på og aflevere.

De pågældende opgaver, som du kan krydse dig af til på næste side, vedrører først og fremmest vores eksterne stævner. Men jeg kunne nu også godt tænke mig, at vores medlemmer også var lidt flinkere til at rydde op efter sig selv på klubaftenerne. Det burde være en selvfølge, at man rydder det skakspil man har brugt sammen og sætter på plads i skabet. Det burde også være en selvfølge, at man satte bordene på plads efter sig, hvis man har flyttet rundt på dem. Om det så forstyrrer eller ej. Det burde egentlig også være en selvfølge, at kaffedrikkerne sørger for at sætte en kande kaffe over, hvis der er ved at være lavvande i beholdningen. Og endelig, det allermest selvfølgelige: At man sætter tomme flasker og krus på plads efter sig. Måske har vores medlemmer været lidt for forkælede på det område i lidt for lang tid. Men tiderne ændrer sig. Vi må allesammen yde en lidt større indsats, hvis vi skal bevare klubbens nuværende niveau uden at risikere regeringskrise og italienske tilstande.

På gensyn i skakklubben!!!

 

Løvfalds EMT Fredag 17/9 - Søndag 19/9 1999

? opstilling af materialer og kantine fredag kl. 17.30 - 18.30 (3-4 personer)
? kantinepasning, incl. kaffebrygning: fredag kl. 17.30 - 23, lørdag/søndag kl. ca. 9.30 - 20 (1 person)
* oprydning af materialer, borde, kantine lettere rengøring: søndag kl. ca. 19 - 21.

Minilejr for børn Lørdag 18/9 - Søndag 19/9 1999

? opstilling af borde og materialer, herunder det store skakspil, indretning af sovelokaler fredag kl. ca. 20 - 21 (3-4 personer) ? levende poster til skattejagten lørdag kl. ca. 13 - 15 (kan udmærket kombineres med deltagelse i Løvfalds EMT)
? backup til lejrledelsen - dvs. assistere Liselotte og Poul efter behov (1-2 personer fra lørdag kl. ca. 10 til søndag kl. ca. 15) * oprydning af materialer, borde, sovelokaler, lettere rengøring søndag kl. ca. 16 - 17 (2-3 personer)

Juleafslutning 21/12 1999

? udarbejdelse af indbydelse/information, modtagelse af tilmeldinger
? indkøb til kaffebord/gløgg mv.
? indkøb af præmier til lyn/lotteri
? opstilling/dækning af kaffebord
? oprydning

Julefrokost - eller?
Dato efter eget valg

Vi har tidligere holdt en årlig julefrokost med klubmesterskabet i bowling efterfulgt af fællesspisning. Hvad med f,eks en fredag aften med 1 times bowling efterfulgt af kinesisk buffet på restaurant Kina og afsluttende med drinks ad libitum hos formanden. Vi skal blot bruge 1 person til at sørge for det praktiske arrangement.

VARIANTEN - udkommer ca. 6 gange om året

? bidrag i form af artikler, enten om et emne efter eget valg eller efter redaktørens anvisninger
? fotokopiering og samling (du skal kun bidrage med arbejdskraften - redaktøren sørger for de nødvendige faciliteter)
? indtastning af partier fra klubbens turneringer, interne som eksterne, til klubbens skakdatabase

Løvsprings EMT 2000 Fredagene 24/3 - 31/3 - 7/4 - 14/4 - 28/4 - 5/5 - 12/5

? opstilling af materialer, borde, kantine mv. kl. 18.00 - 18.30 (5-6 personer)
? kantinepasning, incl. kaffebrygning: kl. 18.00 - ca. 23 (1-2 personer)
? produktion af hjemmebagt kage og smørrebrød/burgerboller til salg i kantinen
? indkøb til kantinen (øl/vand, kaffe mv.)
? oprydning af materialer, borde, kantine, lettere rengøring kl. ca. 23 - 01.30 (2-3 personer)
? assistance for turneringslederen (kl. ca. 22 - 23.05, kan evt. kombineres med deltagelse i turneringen)
? sponsorsøgning, udarbejdelse af turneringsprogram (2-3 personer)
? udarbejdelse af indbydelser, trykning og distribution (1-2 personer)
? pressekontakt - udarbejdelse af referater og resultatlister fra turneringen til pressen (1 person)

Lerbjerg Games II 15/6 - 17/6 2000

? Deltagere og hjælpere til grillparty, lejrbål, chessballstævne mm - så mange som muligt!